Virtuelle eller åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil
Askov Højskole

Askov Højskole

Maltvej 1
6600 Vejen
Tlf: 76 96 18 00
Hjemmeside



Viser 15 events fra/efter 29. jan. 2023

Syng i Den Blå med Kristian la Cour

Syng i Den Blå med Kristian la Cour

Torsdag den 13. april 2023, kl. 19:30.
Pris: Entré: 60 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Askov Højskole,
Maltvej 1, Vejen
Findes der noget bedre end fællessang? Vi tror det ikke. Så skulle det da lige være fællessang med Kristian la Cour. Derfor inviterer vi onsdag den 13. april til fællessang i Festsalen på Askov Højskole..

Kristian la Cour blev ansat på højskolen tilbage i 1986, og har siden stået for utallige morgensamlingers musikalske indslag.

Kristian er visesanger og komponist, og dertil kan vi tilføje, at Kristian har en fantastisk positiv karakter, og vi får alle lyst til at synge med, når han sætter sig ved klaveret. Kristian er derfor den helt perfekte vært til en omgang fællessang på Askov Højskole.

I pausen sørger vi for forkælelse med kaffe og kage.

Sted: Foredragssalen

Køb din billet lige her eller via linket til vores hjemmeside
Vis kort
Højskolekursus: Kunst-Litteratur-Historie
16 Apr Undervisning

Højskolekursus: Kunst-Litteratur-Historie

Søndag den 16. til lørdag den 22. april 2023, kl. 15:00.
Pris: Entré: 5200 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Askov Højskole,
Maltvej 1, Vejen
På dette kursus får du indblik i brydninger og tendenser inden for kunst, litteratur og historie. Det sker gennem en bred vifte af smukke koncerter, spændende foredrag og udflugter..

Denne gang kan du bl.a. opleve foredrag med Ane Cortzen, Benno Blæsild, Jens Andersen m.fl., koncert med Perry Stenbäck og Dekadans og tur til Vejen Kunstmuseum.

Du kommer til at bo på en af Danmarks ældste højskoler. Her er fyldt med højskolestemning, dejlig mad og masser af fællessang og fællesskab.

Du tilmelder dig lige her eller via linket til vores hjemmeside, hvor du også finder kursusprogrammet, når det er færdigt
Vis kort
Foredrag med Ane Cortzen: Rend mig i den gode smag!
17 Apr Foredrag

Foredrag med Ane Cortzen: Rend mig i den gode smag!

Mandag den 17. april 2023, kl. 19:30.
Pris: Entré: 100 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Askov Højskole,
Maltvej 1, Vejen
Poul Henningsen designede P.H. lampen som et oprør mod den gode smag. Men paradoksalt nok er selvsamme lampe blevet et særdeles velkendt udtryk for god smag. I forhold til tidligere er godt design gået hen og blevet en klassemarkør..

Hvorfor er noget kultur fint og andet knap så fint? Med massevis af eksempler punkteres fordommene om god og dårlig smag samtidig med at foredraget også påpeger at man sagtens kan tale med om både design og kunst uden at være uddannet indenfor nogle af felterne.

Ane Cortzen er oprindelig uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole, Institut for Design i 2001. Ane har efter sin uddannelse bl.a. arbejdet som Art Director hos Bodum Design Group. Her stod hun for emballagedesign, butiksindretning, designmanualer og meget andet.
Ane har siden været vært og programudvikler i DR Kultur.
Her var hun vært på TV!TV!TV!, Vogternes Råd, Søndag Live, Made in Denmark og TV Quizzen.

I januar 2019 sprang Ane ud som selvstændig tv - og radiovært, skribent samt moderator og foredragsholder.

Hun er i øjeblikket aktuel, som vært for DR-TVs program: Er der en arkitekt til stede?

Sted: Foredragssalen

Du køber dine billetter lige her eller via linket til vores hjemmeside
Vis kort
Koncert med Perry Stenbäck & Dekadans: Moderne viser på svensk
18 Apr Andet/Ukendt

Koncert med Perry Stenbäck & Dekadans: Moderne viser på svensk

Tirsdag den 18. april 2023, kl. 19:30.
Pris: Entré: 100 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Askov Højskole,
Maltvej 1, Vejen
Perry Stenbäck & Dekadans tager den nordiske sangskrivertradition under kærlig behandling med, foruden Perry's egne sange, viser af bl.a Cornelis Vreeswijk, Evert Taube, Dan Andersson, Myhre/Hovland..

Perry Stenbäck har en stor kærlighed til sit hjemlands troubadourer og hans fortolkninger af deres sange fremføres med stor respekt for originalmaterialet og med en sjælden nerve og autencitet. Repertoiret blandes med Perrys egne iørefaldende kompositioner.

Danmark og den danske sangskat, har Perry også et godt øje til, og han har bl.a. spillet sammen med Sebastian, Allan Olsen og Erann DD.

Sted: Foredragssalen

Du køber dine billetter lige her eller via linket til vores hjemmeside
Vis kort
Ditlevsen - foredrag og fællessang med forfatter Jens Andersen og Kristian la Cour

Ditlevsen - foredrag og fællessang med forfatter Jens Andersen og Kristian la Cour

Fredag den 21. april 2023, kl. 15:00.
Pris: Entré: 100 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Askov Højskole,
Maltvej 1, Vejen
Forfatter Jens Andersen og pianist Kristian la Cour, der i 2019 trak fulde huse over det ganske land med deres foredrag og fællessang om Kim Larsen, er nu klar med en forestilling om en af de største i dansk litteratur..

Med udgangspunkt i sin nye, anmelderroste biografi, og med en masse nyt kildemateriale i form af breve og hidtil ukendt poesi og prosa fra Tove Ditlevsens flittige hånd, tegner Jens Andersen et hudflettende ærligt portræt, der viser Ditlevsen som hun faktisk var, og ikke som skiftende tider har ønsket at se og forstå hende.

Undervejs i foredraget skal vi synge to håndfulde sange fra den Tove Ditlevsen-sangbog, publikum får udleveret og kan tage med hjem til fornyet inspiration og lyst til at læse en forfatter, der et halvt århundrede efter sin død er blevet verdensberømt.

Sted: Foredragssalen

Du køber dine billetter lige her eller via linket til vores hjemmeside
Vis kort