Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 173 events fra/efter 28. mar. 2024

Ocr - viborg IH 2024 (Påske Edition)

Ocr - viborg IH 2024 (Påske Edition)

Torsdag den 28. marts 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, Viborg
Vis kort
Idrætshøjskolen Sønderborg | Fællesskab & oplevelser for livet
28 Mar Ekskursion

Idrætshøjskolen Sønderborg | Fællesskab & oplevelser for livet

Fredag den 1. til søndag den 31. marts 2024, kl. 10:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrætshøjskolen i Sønderborg, Friheds Allé 42, Sønderborg
Mærk stemningen, mød eleverne og oplev de mange faciliteter. Få fornemmelsen af det højskoleliv, der måske venter - det får du ved en rundvisning! Få en rundvisning, når det passer dig. Book allerede i dag. Vi glæder os til at vise dig livet på IHS..
Vis kort
Rundvisning | Idrætshøjskolen Bosei
28 Mar Andet

Rundvisning | Idrætshøjskolen Bosei

Fredag den 1. til søndag den 31. marts 2024, kl. 11:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, Præstø
Vi afholder løbende personlige rundvisninger. Vælg den dato der passer dig bedst..

Overvejer du et højskoleophold? Bosei opleves bare bedst 'live'. Vi vil derfor gerne invitere dig på besøg til en rundvisning og en lækker frokost.

Det er vores PR-ninja Carsten Petersen, som viser rundt og svarer på spørgsmål. Carsten har været på Bosei i ca. 10 år og kender højskolen ud og ind.

Du altid velkommen til at kontakte Carsten direkte på 25403187 for at høre mere om et muligt højskoleophold
Vis kort
Traumecentret: Koncert med Bisse på Silkeborg Højskole
2 Apr Andet/Ukendt

Traumecentret: Koncert med Bisse på Silkeborg Højskole

Tirsdag den 2. april 2024, 19:30-21:00.
Pris: Fri entré
Silkeborg Højskole, Platanvej 12, Silkeborg
Sangskriver og musiker Bisse lægger igen vejen forbi Silkeborg Højskole med friske numre fra det nyeste album Traumecentret, der er hans 14. album siden 2015. Læs mere om koncerten på www.silkeborghojskole.dk Foto: Stroud Rohde Pearce..
Vis kort
Europas Arabiske Naboer
2 Apr Foredrag

Europas Arabiske Naboer

Tirsdag den 2. april 2024, kl. 17-19.
Arrangør: Nyt Europa
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K
Europa og den arabiske verden er forbundne i gensidig afhængighed, samarbejde og konflikt. Hvordan skal vi forstå dynamikkerne og den arabiske verden? Hvad med migration, terrorisme, energisikkerhed, geopolitik, værdier og interesser?.

Europa og den arabiske verden har været forbundne i gensidig afhængighed og konflikt i hundreder af år. I dag optræder den arabiske verden oftest i medierne som kilde til konflikt, migration og terrorisme.

Professor Jakob Skovgaard vil hjælpe os med at få flere nuancer med på dette emne. Der er mange forskellige lande med hver deres historie, økonomi og interesser. Hvordan ser man på Europa og vores tale om demokrati og menneskerettigheder? Sammen vil vi prøve at reflektere over hvad det kan betyde for Europa og fremtidens relationer til de arabiske naboer.

Tirsdag d. 2. april 2024 vil Jakob Skovgaard Pedersen, professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier give os et indblik i dette emne. Jakob Erle vil moderere samtalen.

Arrangementet er en del af en længere samtalerække, hvor professor Ole Wæver har lavet oplæg om fredsslutning i krigen i Ukraine; tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen og professor Marlene Wind om en ny europapolitisk aftale; politiker Christian Friis Bach om EU og det globale syd; Friis Arne Petersen om Europa og Kina; forhenværende EU-kommissær og minister Connie Hedegaard om krig og klima samt professor Sune Haugbølle om Israel/Palæstina-konflikten.

Det praktiske
Tid: Tirsdag d. 2. april 2024 kl. 17.00-19.00.

Sted: Johan Borups Højskole.

Tilmelding senest tirsdag d. 2. april 2024 kl. 15.00.

Det er gratis at tilmelde sig arrangementet. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Samtalen er en del af en længere samtalerække med udgangspunkt i Ruslands krig mod Ukraine. Formålet er at lede efter veje til en fred, der er til at leve med, nu også omkring Israel og Palæstina. Samtalerne har ført til en erkendelse af, at krigene er tæt forbundet til talrige globale temaer og institutioner. Det er blevet tydeligt, at stabile svar kræver, at EU tager et grundlæggende globalt ansvar. Det drejer sig både om overførsler af ressourcer, men også om at forsvare og udvikle det globale samarbejde og dets institutioner.

Samtalen foregår under Chatham House-regler. Det gør den, da det komplekse, politisk følsomme og nye kræver, at vi undersøger og taler sammen - frem for at råbe og tale konflikter op. Vi lægger vægt på samtaleformen og en åben, undersøgende diskussion. Her får man viden, refleksion, undersøgelse og usikkerhed - og man må derfor ikke citere fra samtalen.

Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers
Vis kort
Besøg Nørgaards Højskole
28 Mar Andet

Besøg Nørgaards Højskole

Tirsdag den 19. marts til tirsdag den 2. april 2024, kl. 09:00.
Pris: Fri entré
Nørgaards Højskole, Vestre Ringvej 9, Bjerringbro
Kom og få en fornemmelse af den særlige Nørgaards-stemning, se vores fremragende faciliteter og mød vores elever..

Vi er yderst fleksible og vil imødekomme dig bedst muligt for at lave en aftale om et besøg.

En rundvisning på Nørgaards Højskole tager en lille times tid, og du vil blive vist rundt af enten Jan, vores PR-mand, én af vores lærere eller evt. et par af vores nuværende elever, alt efter ønsker og muligheder.

Kontakt os og aftal nærmere på:
Mail: jan@nrgaard.dk eller telefon: 8668 2300

Vi glæder os til at vise dig vores livlige højskole
Vis kort
Virtuel rundvisning på Gerlev Idrætshøjskole
28 Mar Online event

Virtuel rundvisning på Gerlev Idrætshøjskole

Tirsdag den 9. januar til tirsdag den 2. april 2024, 16.00-17.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Online event,
, Slagelse
Kom på virtuel rundvisning på Gerlev Idrætshøjskole. Vælg mellem datoerne tirsdag d. 9. januar, tirsdag d. 6. februar, tirsdag d. 5. marts og tirsdag d. 2. april. Alle dage kl. 16.00-17.00..

Mød en tidligere elev, der nu er ansat som Crew på Gerlev. Hun kan både fortælle om, hvordan det er et være elev, hvordan du kan sammensætte dit ophold, hvad du kan få ud af et højskoleophold og meget mere. Derudover vil hun give en rundvisning i Gerlevs mange forskellige faciliteter, og der vil være mulighed for at stille alle de spørgsmål, du skulle have på hjerte.

Så hvis du gerne vil vide mere om Gerlev, overvejer et ophold, eller allerede har tilmeldt dig, er du meget velkommen til at deltage i en af vores virtuelle rundvisninger.

PROGRAM:
16.00-16.10: Velkomst
16.10-16.40: Rundvisning på Gerlev
16.40-17.00: Oplæg om livet på Gerlev og spørgsmål

DET KAN DU BLIVE KLOGERE PÅ:

Hvordan det er at være elev på Gerlev
Hvordan et ophold er sammensat ift. skema, fag etc.
Praktiske forhold som værelser, tøjvask, roomies etc.
Gerlevs historie og værdier

OBS. Deltagelse kræver tilmelding. Du vil modtage et link til Zoom på mail senest en time inden arrangementet. Tilmeld dig på www.gerlev.dk/rundvisning.

Hvis du har praktiske spørgsmål eller spørgsmål, der er mere personlige, er du også meget velkommen til at kontakte Gerlevs kontor på gerlev@gerlev.dk eller 58 58 40 65.

Hvis du gerne vil på en fysisk rundvisning på Gerlev med en af vores tidligere elever, er det også muligt. Kontakt kontoret og aftal nærmere
Vis kort
Magteliten i Danmark
3 Apr Andet

Magteliten i Danmark

Onsdag den 3. april 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Egmont Højskolen, Villavej 25, Hou, Odder
Hvem har magten? Og hvordan forandrer magt sig over tid?. Christoph Ellersgaard, lektor ved CBS, dykker dybt ned i 'magteliten' i Danmark og dens konstellation..

Magt er et notorisk svært fænomen at få greb om. Alligevel sidder mange med fornemmelsen af, at nogen har mere magt over samfundet end andre, og at værdien af forskellige former for magt forandrer sig over tid.

Christoph Ellersgaard vil komme ind på, hvordan man kan få greb om magten og komme med et bud på, hvilke grupper og former for magt der for alvor betyder noget. Foredraget vil vise, hvordan man ved at trække på netværksdata kan komme ud over mavefornemmelser og komme med et forskningsbaseret bud på, hvem - og hvor mange - der har magten. Det gøres ved at bruge netværksanalyse til at finde en lille tæt integreret gruppe i toppen af det danske samfund. Denne gruppe er ikke blot tæt forbundet, men ligner også hinanden, når det kommer til køn, etnicitet, uddannelse, social baggrund, karriereveje og bopæl.

Endelig kommer der et dugfriskt bud på, hvordan magteliten har forandret sig de sidste 110 år baseret på et igangværende forskningsprojekt.

Arrangementet er gratis for medlemmer af Egmont Højskolens Teknologi- og Kulturforening.

Vær dog opmærksom på, at man med husstandsmedlemskab max kan bestille 5 gratis billetter til medlemmer inden for samme husstand.

Læs mere om Egmont Højskolens Teknologi- & Kulturforening på:

Bliv medlem af Egmont Højskolens Teknologi- & Kulturforening på:

Bemærk: Da vi benytter et billetsystem til håndtering af vores medlemskaber, vil begrebet "billet" fremgå mange steder. Når du køber et medlemskab til foreningen får du oplyst et billetnummer (ikke at forveksle med ordrenr.) - dette er dit MEDLEMSNR
Vis kort
Fräulein
3 Apr Rock/Pop

Fräulein

Onsdag den 3. april 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: 100 kr Køb/bestil billet
Engelsholm Højskole, Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
Efter at have vundet konkurrencer på Jelling Festival og Tinderbox har det fremadstormende rockband Fräulein etableret sig som en dynamisk kraft på musikscenen med stærke og effektive sange og en imponerende live-energi..

Deres kommende album er produceret af Ole B Meyer (Jung, Christopher) og udkommer på Warner Music i 2024.
Helt centralt i lydbilledet står Anna Halkjærs stemme, som med en maskulin og kraftfuld lyd virkelig giver energi til sangene. Hun trækker inspiration lige fra rockabilly til Joni Mitchell. Bassist og guitarist Emil er dybt påvirket af bands som Green Day og Kashmir. mens trommeslager Jeppe har en baggrund præget af en bred musikalsk smag fra Fleetwood Mac over Radiohead til Prince.Fraülein leverede den kraftfulde VM-sang "Vi Gør Det Hele Igen" til kvindelandsholdet i fodbold i sommer, og har fået rigtig flotte liveanmeldelser på deres shows.GF Rock hørte dem på Uhørt Festival og skrev:" Fräulein lader til at have gjort tingene i den rigtige rækkefølge. At starte med at skrive en skidegod sang. Og dem har de imponerende mange af allerede. Faktisk spillede de ikke et eneste nummer i løbet af de 35 minutter, som de tiltuskede sig at spille, som faldt det mindste igennem. Jeg kan faktisk ikke mindes, at have set en koncert på Uhørt, hvor et band på det her tidspunkt i karrieren har så mange fremragende numre?"
Vis kort
Koncert med Bisse
3 Apr Elektronisk

Koncert med Bisse

Onsdag den 3. april 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 150/120
Ry Højskole, Klostervej 36, Ry
Bisse har udgivet 13 dansksprogede albums siden 2015. Det seneste album, "Homunculus", udkom i februar 2022 og fik bl.a. 5 stjerner i Politiken, Soundvenue og Gaffa. Billetbestilling på tlf. 86891888, eller kontoret@ryhojskole.dk..
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.