Lindenskov Distillery

Bjernedevej 56, Sorø

Lørdag den 14. juni 2025, kl. 14.00 - 20.00.



icon-envelope

Andet (Festival)

Gin Souls Festival

En festival med det formål at samle en masse sjæle hvis hjerter også banker for god gin - deraf navnet Gin Souls. Det bliver en dag fuld af oplevelser, lækker gin, god mad og musik i samvær med andre ginnørder.

Dagen byder på masser af hygge, konkurrencer, guidet rundtur i bærhaven hvor Martin byder på en lille én, mulighed for at se og smage når John destillerer og masser af musik - både vores up-coming musikere og bandet Zick Zack. Der er rig mulighed for at smage på de inkluderede 10 x 2 cl. gin, snpas eller likør i hyggehjørnerne rundt omkring. Der følger også et smageglas med, som udleveres i indgangen sammen med lidt andet til hyggen.
Vi har lavet en GinSouls Gin, som kan smages og købes udelukkende på denne festival. Da det er meget specielt for os at have mulighed for at afholde denne festival, synes vi det er på sin plads med en helt særlig gin til at markere dagen.
Der kan tilkøbes lækker tapas med hjemmebagt brød - vores søde venner fra Sejerø, som driver "Åben Høj Grønnebjerg" serverer. De vil også være klar med deres helt egen Sejerø øl. Derudover er der mulighed for at tilkøbe vores Masterclass, hvor du i en halv time vil blive ført gennem destilleringens kunst, og hvor du vil smage 3 små drinks med vores produkter, så du kan få en fornemmelse af, hvad vores gin også kan, når den blandes op.

VIGTIGT! Ingen adgang under 18 år.

Entré: Fra 350 kr

Læs mere på hjemmesiden