Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 55 events mellem 24. apr. og 23. maj 2024

Ledelse af en bæredygtig udvikling
24 Apr Foredrag

Ledelse af en bæredygtig udvikling

Onsdag den 24. april 2024, kl. 13-15.
Pris: Entré: 0-50 kr
Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 13, Holstebro
Foredrag med Erhvervspsykolog Anna Kirstine Spanggaard Jespersen..

En af vor tids største udfordringer er at lykkes med en bæredygtig udvikling. Og som leder af en organisation eller virksomhed har du et ansvar for at skubbe på, der hvor du kan. Men hvad vil det faktisk sige at lede en bæredygtig udvikling, og hvad kræver det ledelsesmæssigt? Denne eftermiddag vil du blive klogere på, hvad ledelse af en bæredygtig udvikling er, og hvad der er nyt og anderledes i dette. Du vil blive præsenteret for et sæt af kompetencer, man som leder kan arbejde med både i forhold til sig selv, men også i forhold til sine medarbejdere, så I sammen kan lykkes bedre. Helt konkret vil vi tage fat i evnen til at håndtere kompleksitet ved at kigge nærmere på paradokstænkningen. Denne tænkning kan hjælpe ledere med at håndtere de mange modsatrettede krav, som er en uundgåelig del af arbejdet med en bæredygtig udvikling. Oplægget vil have fokus på en blanding af viden, teori og praksis.

Pris: 50 kr. / Gratis for Folkeuniversitetets storkunder og studerende
Vis kort
Jeppe Aakjær og Rugens sange
24 Apr Foredrag

Jeppe Aakjær og Rugens sange

Onsdag den 24. april 2024, kl. 18.30-20.30.
Pris: Entré: 0-50 kr
Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 13, Holstebro
Den litterære klassiker..

Jeppe Aakjærs (1866-1930) forfatterskab er meget betydeligt i dansk litteratur og hans digte centrale i den folkelige sang. Tænk blot på "Jens Vejmand", "Jeg bærer med Smil min Byrde" og "Jeg er Havren". Aakjær spillede en stor rolle i sin samtid, hvor industrialisering prægede land og by. Han forsvarede naturen, livsudfoldelsen og de svages ret. Han kæmpede for historiens og traditionens ret mod den åndløse og grådige økonomiske udnyttelse, han så i sin samtid. Aakjær virkede som forfatter, debattør og kulturperson, men størst var han i sin lyrik med fx samlingen Rugens Sange og andre Digte (1906), der er et centralt hovedværk i dansk litteratur. Foredragsholder er Professor emeritus Johs. Nørgaard Frandsen.

Pris: 50 kr.
Gratis for storkunder og studerende
Vis kort
Karen Klarbæks bæredygtige garntips - UDSOLGT
24 Apr Foredrag

Karen Klarbæks bæredygtige garntips - UDSOLGT

Onsdag den 24. april 2024, kl. 19-20.45.
Pris: Entré: 75 inkl. kaffe m/småkager
Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Herning
Kom og strik, mens du bliver klogere på bæredygtigt garnindkøb og brug af garnrester..

DER ER DESVÆRRE IKKE FLERE LEDIGE BILLETTER

Du kommer ikke nødvendigvis til at lide afsavn ved at tænke dig lidt om, når du køber garn. Eller for den sags skyld finder garnrester frem, som har været gemt væk i årevis. For denne aften vil Karen Klarbæk gøre dig klogere på ressourcebesparende metoder og tankegangen bag bedre hverdagsbæredygtighed, når du strikker og hækler.
Måske tror du, at du ikke kan bidrage til at mindske det klimaaftryk, du videregiver til kommende generationer, når det handler om garn. Men det kan du som forbruger. Sammen med Karen ser vi på garn og får en masse tips til, hvad du kan gøre, når du køber garn og inspiration til, hvordan du får brugt dine rester.

Karen Klarbæk har selv produceret garn, som er lavet af genanvendte plastikflasker. Jo du læste rigtigt. Garnet er lavet på baggrund af en skoleopgave, Karens dengang 17-årige datter, Karoline, lavede. Dette garn får du mulighed for at prøve.

Udover at være en passioneret hækler, har Karen i mange år holdt foredrag og workshop samt arbejdet for, at garn skal produceres bæredygtigt.
Læs mere om Karen og hendes tanker her >>

Tag gerne dit strikke- eller hækletøj med.

Arrangementet er i forbindelse med UGE17 - Bibliotekernes verdensmålsuge.

UGE17
UGE17 er en landsdækkende temauge omkring FN's 17 verdensmål. Den tager afsæt i en national og fælles bibliotekskampagne med fokus på folkelig forankring, borgerinddragelse og oplysning om FN's verdensmål for bæredygtig udvikling - sammen med en masse samarbejdspartnere, både nationalt og lokalt.

Se alle arrangementer i UGE17 her >>
Vis kort
En aften i Nørrelandskirkens Menighedsfællesskab
24 Apr Foredrag

En aften i Nørrelandskirkens Menighedsfællesskab "Running dinner"

Onsdag den 24. april 2024, kl. 19.30-21.30.
Nørrelandskirken, Døesvej 1, Holstebro
Vis kort
Min vilde have - foredrag om at lave en biodiversitetshave
25 Apr Foredrag

Min vilde have - foredrag om at lave en biodiversitetshave

Torsdag den 25. april 2024, kl. 16-17.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket, Østergade 25, Skive
Foredragsholder: Elvin Riis Hansen..

Kom og hør Elvin fortælle om tilblivelsen af hans vilde have.

Få gode ideer til hvordan du selv kommer i gang med at lave din have om til et paradis for dyr og insekter.

Foredraget foregår i Det Åbne Rum på 1. sal
Vis kort
Kultursamtale - Don Giovanni
25 Apr Foredrag

Kultursamtale - Don Giovanni

Torsdag den 25. april 2024, kl. 16:30.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Huset No7, Nørregade 7, Herning
Kom til Kultursamtale, hvor vi, med udgangspunkt i Don Giovanni, snakker om hvad kultur egentlig er, og hvilken rolle den har og skal have i vores samfund..

Operaen i Midten opsætter i maj 2024 Don Giovanni på Folkets Hus i Struer og Textilen i Herning. I forbindelse med opsætningen afholder vi "Kultursamtale" - en åben samtale mellem oplægsholdere og publikum, hvor vi diskuterer hvad kultur er, og hvilken rolle den har og skal have i vores samfund. Der vil blive inviteret politikere, erhvervsfolk eller andre relevante personer, ligesom du kan møde nogen af folkene bag forestillingen "Don Giovanni"
Vis kort
Haven, Havet og Maven
25 Apr Foredrag

Haven, Havet og Maven

Torsdag den 25. april 2024, kl. 17.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 13, Holstebro
Livestreaming - om vildskab, verdensmål, hverdagsvalg og om at gøre en forskel for fremtiden..

Vi varmer op til fællesspisning med fortællinger fra Frank Erichsen og Signe Wenneberg. Hvordan kan vi alle gøre noget for en bæredygtig fremtid for biodiversiteten, klimaet og verdenshavene?
Signe Wenneberg deler fortællinger fra sit liv som hverdagsaktivist og giver idéer til at komme i gang i haven eller på altanen. Frank Erichsen fortæller om livet som selvforsynende formidler, som Bonderøven og med perspektiver fra "Giv os Naturen tilbage"

Arrangementet er en livestreaming til alle biblioteker fra Dokk1 i Aarhus og er en del af bibliotekernes fælles program med fokus på Verdensmålene i Uge 17. Det er muligt at deltage i arrangementet uden at deltage i fællesspisningen
Vis kort
Spis med Den Dovne Vegetar
25 Apr Foredrag

Spis med Den Dovne Vegetar

Torsdag den 25. april 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Huset No7, Nørregade 7, Herning
Herning Bibliotek og Huset No7 inviterer til Foredrag med Camilla skov der lige har udgivet bogen "Den Dovne Vegetar"Der er mulighed for at tilkøbe vegetarisk måltid i Huset No7's Cafe..
Vis kort
Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte
25 Apr Foredrag

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

Torsdag den 25. april 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 249 kr Køb/bestil billet
Borbjerg Kultur- og fritidscenter, Hvamvej 84, Holstebro
Kærlighedsbegrebet er udfordret i disse år. Til trods for skilsmissestatistikkerne håber vi stadig på at leve lykkeligt sammen til vores dages ende. Så hvorfor lykkes det ikke rigtig for os?.

Denne aften udfordrer Jytte Vikkelsøe vores forestillinger om forelskelse, romantik og kærlighed, når hun kortlægger, hvorfor vi aldrig forelsker os i den forkerte, og hvorfor vejen til det kærlighedsliv, vi så inderligt længes efter, altid går gennem vores mest fastlåste parforholdskonflikter.
I hendes banebrydende bog Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte (2017) er en af de mest overraskende konklusioner, at de uoverensstemmelser, der senere ødelægger selv de bedste parforhold, er bygget ind i forelskelsen helt fra begyndelsen. Du falder kun for et menneske, der i sin personlighedsstruktur bærer kimen til konflikt med netop dig i sig.
Så kom og få en helt ny forståelse af kærlighedens forunderlige, livgivende væsen og funktion, så parforholdet kan leve og blomstre - hvem ved ... måske helt til døden jer skiller.
Om Jytte Vikkelsøe:
Jytte Vikkelsøe er forfatter og ph.d. i socialpsykologi med speciale i procesorienteret psykologi og har boet knap 20 år i USA.
Her arbejdede hun med individuelle og parforholdsproblematikker i sin private praksis og som international træner, konsulent, kursusleder, foredragsholder og supervisor i USA, Europa, Australien, New Zealand, Rusland og Asien.
Hun har deltaget i mange radio- og tv-programmer, bl.a. som ekspert i flere af DR2's Temalørdage, såsom »Mor er den værste i verden« og »Hurra for krisen i parforholdet«, og i Sara Bros ugentlige DR-podcast »Hjerteflimmer for voksne«.

For første gang i Holstebro kan du nu opleve Jytte Vikkelsøe og hendes populære foredrag. Der bliver rift om pladserne, som til alle andre af Jyttes foredrag, så køb billet i god tid
Vis kort
Temaaftenen
29 Apr Foredrag

Temaaftenen "Tanker kan gøre dig syg" kommer nu til Herning og Ikast

Mandag den 29. april 2024, kl. 18.45-21.
Pris: Entré: 90 kr
Ikast-Brande Bibliotek, Grønnegade 25, Ikast
Bedre Psykiatri Herning/Ikast-Brande og Ikast bibliotek er værterne til disse aftener. SKYND DIG AT BOOKE EN PLADS! (plejer hurtigt at blive fuldt booket)..

Tre gode grunde til at du skulle tage at booke en plads:

Du får ny viden omkring, hvordan dine tanker ofte styrer dig (De fleste får en kæmpe øjenåbner her:-)

Du vil gerne ændre dine tankemønstre, så der er mere plads til positive tanker og mere overskud og glæde:-)

Du vil gerne have nogle simple værktøjer til at minimere overtænkning, bekymringer, grublerier, stress, angst etc.

Tag en ven/veninde under armen og kom med. I / du vil du gå hjem med et smil, med nye indsigter og en ny måde at tænke på.

Datoerne...

Tirsdag d. 23. april kl. 18.45-21.00 i Frivilligcentret, Fredensgade 14 i Herning - billet her

Torsdag d. 25. april kl. 18.45-21.00 i Frivilligcentret, Fredensgade 14 i Herning - billet her

Mandag d. 29. april kl. 18.45-21.00 på Ikast Bibliotek, Grønnegade 25 i Ikast - billet her

Anbefalinger:

"Hvis du har tankemylder, går med negative tanker eller tænker dårlige tanker om dig selv, så er to timer med Gitte Hedegaard starten på et nyt liv. To timer med Gitte flyver afsted og du får mange effektive og gode værktøjer med hjem. Jeg startede allerede med at ændre mine tanker, da jeg kørte i bilen hjem fra temaaftenen. Der er mange ting der pludselig går op for en. Så kære alle sammen, gør jer selv den tjeneste og køb en billet til en aften med Gitte. Hun er virkelig fantastisk og går lige ind under huden på dig. Tak Gitte, for en FANTASTISK aften og tak for værktøjerne. (Kvinde 52 år)

"Det var en lærerig aften og tiden fløj afsted" (mand 57 år)

"Min datter og jeg fik os en øjenåbner i aftes. Får du på et tidspunkt mulighed for at høre Gitte, så kom afsted! Hun er MEGA inspirerende og nærværende" (Kvinde 53 år/datter 18 år)

"Gitte har med temaaftenen givet mig værktøjer til et andet liv i fremtiden" (Mand 45 år)

PRIS: 90 kr
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.