Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 11 events mellem 20. apr. og 19. maj 2024

Fortidsmindedag 2024: Besøg smykkets fundsted ved Bøvlingbjerg
21 Apr Historisk

Fortidsmindedag 2024: Besøg smykkets fundsted ved Bøvlingbjerg

Søndag den 21. april 2024, 10:00 - 11:30.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Bøvling Kirke, Bøvlingvej 32, Bøvlingbjerg
Kom med til marken, hvor en metaldetektor afslørede en unikt guldfund i jorden ved Bøvlingbjerg. Mød arkæologer fra Holstebro Museum og detektorfører Frants Fugl Vestergaard, der fandt det 1000 gamle smykke, der er udstillet i Holstebro. Gratis for alle..

En mark ved Rysensteen Herregård gemmer på en hemmelighed.

Hemmeligheden har været kendt siden 2008, hvor pladsen blev set på luftfotos. Siden da har området været besøgt både af arkæologer fra Holstebro Museum og frivillige metaldetektorførere.

Metaldetektorførerne har fundet talrige fund på marken og i nærområdet. Med luftfotos, geofysik, gravemaskiner og skovle har arkæologer undersøgt en lille del af marken.

Tilsammen kan undersøgelserne og fundene fortælle om et typisk levet liv, der ved første øjekast ikke synes meget anderledes end mange andre steder. Men dette ændrede sig i foråret 2021, hvor et byzantinsk hængesmykke af guld så dagens lys.

Denne formiddag er arkæolog og museumsinspektør Astrid Toftdal Jensen og øvrige kollegaer fra Holstebro Museum jeres værter:
  • De vil fortælle om arkæologernes tidligere undersøgelser af marken
  • Vise typiske fund og diskutere, hvad hængesmykket kan fortælle om Bøvling
  • Frants Fugl Vestergaard, som fandt guldsmykket, vil fortælle om livet som metaldetektorfører og om den forårsdag, der startede som alle andre, men hvor et "bip" ændrede alt
  • Læs mere om smykket her


Praktiske oplysninger:

Mødested: Bøvlingvej 38, 7650 Bøvlingbjerg

Parkering: Bøvling Kirke eller Bøvlingvej 38 (ved den store gylletank)

Arrangementets varighed: 10:00 - 11:30

Der er ikke tilmelding til arrangementet - bare mød op!

Husk praktisk fodtøj og tøj efter vejret

Holstebro Museum står for arrangementet, og vi glæder os til at se jer!
Vis kort
7,5 digtere åbner sproget
16 Maj Historisk

7,5 digtere åbner sproget

Torsdag den 16. maj 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 40-80 kr
Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 13, Holstebro
Poesifestival på en torsdag i anledning af Holstebros 750 år..

Poesi på en torsdag fejrer Holstebros 750 år med en særlig poesiaften, hvor 7 kendte danske digtere - Peter Laugesen, Pia Tafdrup, Asger Schnack, Marianne Larsen, Thomas Borberg, Lone Hørslev og Martin Glaz Serup samt elever fra Forfatterlinjen på Dansk Talentakademi i Holstebro - vil læse digte højt.

Derudover vil der også være en række andre indslag.

(Et mere præcist programbeskrivelse kommer senere)

Poesi på en torsdag arrangeres af:
Holstebro Bibliotek, Holstebro Gymnasium og Hf, Uddannelsescentret Holstebro, Holstebro Kunstmuseum, Laden, Lemvig Boghandel og Odin Teatret.

Arrangementet er støttet af Holstebro Kommune, Statens Kunstfond og Færchfonden
Vis kort
Glimt fra samlingerne - Hoser
20 Apr Historisk

Glimt fra samlingerne - Hoser

Onsdag den 4. januar 2023 til fredag den 14. juni 2024, I museets åbningstid. Tirsdag-søndag, kl. 11-16.
Pris: Entré: Gratis når entré til museet er betalt
Hjemmeside: Se hjemmeside
Tekstilmuseet, Museum Midtjylland, Vestergade 20, Herning
Tekstilmuseet præsenterer fra d. 4. januar endnu en særudstilling i udstillingsrækken 'Glimt fra museets samlinger'. Denne gang kigger vi nærmere på hoser og stunthoser..

I udstillingsrækken viser vi højdepunkter fra Museum Midtjyllands imponerende samling af tekstiler, og publikum inviteres til at gå på opdagelse i de genstande, som fortidens midtjyder har haft mellem hænderne. Eller i dette tilfælde: på benene og fødderne. Vi stiller skarpt på en lille del af samlingen og skifter efter et halvt års tid til et nyt emne.

HOSER FRA HEDEN

Siden 1600-tallet har midtjyderne strikket og solgt uldvarer. De hoser, der blev strikket på heden, har været både til eget brug og til salg. Udover hoser fandtes der også stunthoser - den fodløse strømpe.

De udstillede genstande dannede i efteråret 2022 rammen for en række workshops. Her fik nogle entusiastiske strikkere muligheden for at nærstudere hoserne, og gå i dybden med strikketeknikker og detaljer. Resultaterne heraf kan også ses i udstillingen.

Udstillingen står frem til: 22/12-2023
Vis kort
Besøg Nørre Vosborg
20 Apr Historisk

Besøg Nørre Vosborg

Torsdag den 1. februar til tirsdag den 31. december 2024, 10:00- 16:00.
Pris: Entré: 100 kr+ gebyr, under 18 år gratis
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård, Vembvej 35, Vemb
Kom og oplev de smukke herregårdsstuer og bliv klogere på Nørre Vosborgs historie..

Du kan altid besøge os - nogle dage med bemanding, andre dage på egen hånd.
Fra den 11. februar 2024 er herregården bemandet hver søndag og der er gratis rundvisning kl. 11.00 når entreen er betalt. Køb billet her på hjemmesiden eller i døren ved ankomst.

Åbningstider uden bemanding:

Vi har åbent uden bemanding fra kl. 09.00 - 22.00 alle dage, såfremt du har bestilt dine billetter online. Du modtager en kode via SMS som bruges ved døren. Der kommer en lille "kliklyd" og så kan dørens åbnes. Den skal have et lille skub. Herefter kan du nyde stuerne.

Rundvisninger i øvrigt

Du kan kontakte os for rundvisninger på mail: info@nrvosborg.dk. Spørg efter priser på guide. Det er også muligt at booke en guide til vandretur rundt om Herregården
Vis kort
Mysteriet på Herregården
20 Apr Historisk

Mysteriet på Herregården

Torsdag den 1. februar til tirsdag den 31. december 2024, kl. 10:00.
Pris: Entré: 100 kr gratis for alle under 18 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Nørre Vosborg Herregård, Vembvej 35, Vemb
Vær med til at opklare mysteriet..

Museums Mysteriet er en app, der indeholder et sjovt og lærerigt spil, hvor børn og legesyge voksne skal løse mestertyven Heidenreichs gåder. Skurken Heidenreich, en grisk og udspekuleret excentriker med forkærlighed for uvurderlige kulturskatte, har planlagt at stjæle en værdifuld genstand fra herregården.

Professor Blom er på sporet af ham, men han har brug for hjælp. Børnene kan kun stoppe Heidenreich, hvis de kan løse hans drilske gåder, som fører dem på en spændende tur rundt på herregården. Børnene går samtidig på opdagelse i Nørre Vosborgs spændende historie og naturen i området omkring herregården.

Appen er udviklet i samarbejde med Vemb skole, frivillige m.fl. i regi af projektet 'Det moderne Fællesskab i historiens vingesus'. Projektet ønsker at gentænke det moderne fællesskab for børn, unge, familier og seniorer i og omkring Vemb med Nørre Vosborg som løftestang. Projektet ønsker at indgå, bidrage og samarbejde om de gode ting, der sker lokalt. Projektet er støttet af LAG og Erhvervsstyrelsens Landistriktspulje
Vis kort
Særudstilling: Draget mod dybet
20 Apr Historisk

Særudstilling: Draget mod dybet

Torsdag den 8. februar 2024 til fredag den 31. oktober 2025, 10:00 - 17:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 18 år i følge med en voksen
Hjemmeside: Se hjemmeside
Strandingsmuseum St. George og Marinarkæologisk Center, Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, Ulfborg
Besøg Strandingsmuseum St. George på kanten af Vesterhavet og oplev særudstillingen 'Draget mod dybet', der forener moderne kunst med fortællinger om fortidens undervandsarbejde og Danmarks allerførste dykkere. Udstillingen åbner 8. februar 2024..

Vi mennesker har altid været dybt fascinerede af havet og draget mod det, der gemmer sig under overfladen.

I en ny ekstraordinær særudstilling forener Strandingsmuseum St. George moderne kunst med fortællinger om fortidens undervandsarbejde og Danmarks allerførste dykkere.

Fire kunstnere bruger lyd, videokunst, interaktive skulpturer, glasprint og grafiske tryk til at fortolke og formidle deres syn på den undersøiske verden og havet. I udstillingen møder vi også nogle af de mange væsener, der lever på skibsvrag på havets bund. Når skibe går ned, skaber de nemlig levesteder for mange arter.

Særudstillingen bliver koblet sammen med en række events i løbet af 2024. Her vil Strandingsmuseum St. George danne rammen om seks 'Eventyrlige aftener', hvor musikere og fortællere vil indhylle børn og voksne i et forunderligt univers med havet og den undersøiske verden som tema
Vis kort
Særudstilling: Holstebro gennem ild og vand
20 Apr Historisk

Særudstilling: Holstebro gennem ild og vand

Lørdag den 23. marts 2024 til tirsdag den 30. december 2025, 11:00 - 17:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum, Museumsvej 2B, Holstebro
Kom tæt på store bybrande og ødelæggende oversvømmelser i udstillingen, 'Holstebro gennem ild og vand' på Holstebro Museum. Her er der altid fri entré op til 26 år..

Tag med på en rejse gennem tid og historie, hvor vi udforsker Holstebros fortid og fejrer en by, hvis modstandskraft strækker sig over 750 år.

Fortidens Holstebro var i høj grad præget af 11 ødelæggende bybrande, som hærgede byen fra 1552 til 1794. Hver gang ilden bredte sig, mistede indbyggerne alt og skulle starte forfra.

Det påvirkede i høj grad byens udvikling og vækst, og det krævede vilje at blive i byen og bygge den op på ny, hver gang en brand ramte.

Efter 1794 ophørte de mange ødelæggende brande i Holstebro, og på kort tid skete der en markant udvikling. Holstebro voksede sig stor gennem en driftig handel og senere industri.

Takket være byens gode placering har Holstebro altid været et omdrejningspunkt for handel, og byen har været et mødested for folk fra både opland og udland.

'Holstebro gennem ild og vand' udforsker:
Holstebro og egnen før 1274
Byens opståen og udvikling
Livet i Holstebro fra 1200- til 1400-tallet
Konsekvenserne af bybrandene
Nutidens udfordringer med Storåens oversvømmelser

Dyk ned i Holstebro Museums historiske og arkæologiske metoder - hvordan kan vi vide noget om fortiden, når alt er forsvundet? Svarene ligger under jorden.

Oplev hvordan arkæologerne arbejder og se, om du kan opdage de skjulte hemmeligheder sammen med dem.

Udstillingen 'Holstebro gennem ild og vand' løber hele 2024 og 2025
Vis kort
Smykket vender hjem
20 Apr Historisk

Smykket vender hjem

Fredag den 2. februar 2024 til tirsdag den 30. december 2025, 12:00 - 16:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum, Museumsvej 2B, Holstebro
Oplev et guldfund i verdensklasse på Holstebro Museum. Smykket er cirka 1000 år gammelt og vender hjem til Vestjylland, hvor det blev fundet. Smykket bliver udstillet på Holstebro Museum i forbindelse med Holstebros 750 års byjubilæum..

Et unikt guldsmykke fundet i Vestjylland vender hjem i anledningen af Holstebros 750 års byjubilæum.

Aldrig før er sådan et smykke fundet i Skandinavien, og på verdensplan findes der kun cirka 10 eksemplarer.

Hængesmykket er danefæ og bliver helt ekstraordinært udlånt af Nationalmuseet til Holstebro Museum i forbindelse med byjubilæet.

Holstebro Museum glæder sig til at vise verdenshistorie fundet i vestjysk jord.

Udstillingen åbner 2. februar 2024 kl. 12.00 og kan opleves resten af 2024 og 2025
Vis kort
Strandingsmuseum: Kom tæt på de strandede skibe
20 Apr Historisk

Strandingsmuseum: Kom tæt på de strandede skibe

Fredag den 30. juni 2023 til onsdag den 31. december 2025, 10:00 - 17.00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 18 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Strandingsmuseum St. George og Marinarkæologisk Center, Vesterhavsgade 1E, Thorsminde, Ulfborg
Unikke, interaktive udstillinger om dramatiske strandinger: På Strandingsmuseum St. George kommer du tæt på to af verdenshistoriens største strandinger, hvor mange mennesker mistede livet ud for den jyske vestkyst. Altid fri entré op til 18 år..

Strandingsmuseum St. George i Thorsminde ligger på kanten af Vesterhavet og er en oplevelse for alle sanser og for hele familien.

Gå på opdagelse i vores fem gallerier, hvor fortæller vi om dramatiske og historiske strandinger ved den jyske vestkyst og befolkningens møde med strandede søfolk fra hele verden.

Tag børn og børnebørn med rundt i den unikke, interaktive udstilling, hvor I blandt andet lærer om to af verdenshistoriens største strandinger. Herunder skibet St. George, hvor næsten 1.400 mennesker mistede livet.

Prøv også den sjove og udfordrende legeplads foran museet med udsigt til vandet. Der kan klatres, graves, udforskes og køres på svævebane.

Se aktuelle priser og åbningstider her.

Følg os gerne på Facebook og Instagram
Vis kort
Udstilling: Jernmænd på Holstebro Museum
20 Apr Historisk

Udstilling: Jernmænd på Holstebro Museum

Fredag den 22. marts 2024 til søndag den 31. marts 2030, 12:00 - 16:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum, Museumsvej 2B, Holstebro
Oplev de fremsynede mænd, der satte gang i jernindustrien i Vestjylland. Spændende permanent udstilling, der tegner et billede af den fortid, der har præget tiden, vi lever i nu. Altid fri entré op til 26 år på Holstebro Museum..

Midlertidig lukket fra 30.10.23 grundet renoveringsarbejde. Genåbner 22.03.24.22.

Udstillingen "Jernmænd" er historien om jernindustrien i Holstebro og omegn fortalt gennem de mænd, der gik forrest og var med til at præge en industri og en hel egn.

Her møder du blandt andet iværksætteren, formersvenden, den trofaste medarbejder og direktøren i en stemning, der oser af industri og fabrik.

Historien leder frem til i dag, hvor jernmændene og -kvinderne på en af Vestjyllands største private arbejdspladser i dag, Vald. Birn A/S, fører arven videre.

Se aktuelle priser og åbningstider her.

Følg os gerne på Facebook og Instagram
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.