Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 10 events mellem 19. apr. og 18. maj 2024

Erik Grip Solo

Erik Grip Solo

Fredag den 19. april 2024, kl. 20.
Pris: Entré: Billet 199 kr Køb/bestil billet
Dagmar Bio, Bredgade 36, Sønder Felding
En legende i dansk musik - og modtager af Folkemusikprisen 2020 - kigger forbi Dagmar Bio med klassikere fra repertoiret og nyere sange indspillet i 2022..

Erik Grip er beviset på, at visesang langt fra er en stillestående oplevelse. Med stort nærvær og viser som "Åbent Landskab", "Rose skal vi danse", "Du kom med alt det, der var dig" og "Velkommen i den grønne lund" tryllebindes publikum. Sangene bliver suppleret af humoristiske anekdoter og røverhistorier. Erik Grip er still going strong, så glæd dig til en hyggelig aften i Dagmar Bio
Vis kort
Fætters

Fætters

Lørdag den 20. april 2024, kl. 21.
Pris: Entré: 225 kr + evt. gebyr Køb/bestil billet
Fermaten, Smallegade 4, Herning
Vestjysk lune tilsat musikalitet og stærke familiære bånd. Det er en cocktail, der kaster god underholdning af sig..

Man kan næsten smage saltet fra Vesterhavet og mærke vestenvinden blæse omkring ørerne når bandet FÆTTERS inviterer til festlig folkpop krydret med lattervækkende og lune historier. Fætters har udgivet to albums og et tredje udkommer i 2022. GAFFA skrev om den seneste plade: "Fætters er et godt blended mix mellem Johnny Madsens excentricitet, Allan Olsens hjemstavnsfortællinger og Coldplays arenatricks. Ikke ulig det musikalske udtryk, Mumford & Sons har skabt sig en stor karriere på". De vestjyske rødder fornægter sig ikke - og de fem unge spillemænd lægger da heller ikke skjul på deres ophav. "Vi er født i Thyborøn, det vil vi gerne stå ved. Dér, hvor du bliver kaldt fiskersøn, selvom din far er smed," som det lyder i storhittet 'Opsangen'. Det forblæste fiskerleje har formet bandet med de sammenknudrede familiebånd. Fire af fem bandmedlemmer har samme oldeforældre, og de er alle vokset op i en familie af folkemusikere med rødder til det populære band Tørfisk. Blandt andet er FÆTTERS-forsanger Anders Toft Bro søn af Tørfisk-forsanger Bent Bro, men sønnike har sammen med barndomskammeraterne fundet sin egen musikalske sejlrute, som tog sin begyndelse i musiklokalet på den lokale folkeskole i Thyborøn. Samtlige sange er selvskrevne - og velskrevne (siger deres mødre) - og selvom de relaterer sig til hjemstavnen med tekster om og fra livet i Vestjylland, handler de om emner, der vedrører de fleste. Du er måske stødt på singlen 'Gutterne på Kutterne', der rundede over 1 million visninger på Facebook. Du kan også have hørt dem på Skagen Festival, Skive Festival, Haze over Haarum eller Morsø Festival - bare for at nævne nogle få. Forsangeren Anders Toft Bro har du muligvis set i TV udsendelsen "Fotovognen" eller "Natholdet"
Vis kort
BRAGR

BRAGR

Torsdag den 25. april 2024, 19:00 - 20:00.
Pris: Fri entré
Thyregod Kirke, Grundtvigs Plads 2, Thyregod, Give
Bandet giver den skandinaviske folkemusiktradition et nutidigt udtryk med både traditionelle melodier og egne kompositioner. Musikken fremstår brusende og frisk, arrangementerne er spændende og overraskende..
Vis kort
Søren Huss

Søren Huss

Lørdag den 27. april 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 200-375 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
MCH Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning
Lørdag 27. april 2024 kl. 20.00. 2024 bliver et markant år i Søren Huss' musikalske univers, når han igen drager ud på turné med nyt materiale i rygsækken..

Tour-bussen gør stop ved MCH Herning Kongrescenter 27. april 2024, og her kan publikum se frem til en nærværende og fejende flot koncert. Med sit autentiske væsen fører Søren Huss publikum gennem hele det menneskelige følelsesregister, og man efterlades både bevæget og underholdt. De intense tekster og smukke melodier er hans varemærke, og de maner til eftertænksomhed og er en fornøjelse at lytte til.

Stærkt tilbage efter en pause

I 2023 vendte Søren Huss, der blev kendt på den danske musikscene som forsanger og tekstforfatter i det anmelderroste rockband Saybia, tilbage til scenen efter to år uden for rampelyset. Publikum strømmede til hans medrivende koncerter, som høstede stor ros fra publikum og anmeldere. Selv siger han:

"2023 har været en intens rejse tilbage på de scener, hvor jeg har levet mit arbejdsliv i mere end 25 år. Der har været meget på spil i mit system, men den energi er jeg samtidig fortrolig med og har savnet de sidste par år. Der har været overvældende respons fra jer, der kom til koncerterne. Jeg kunne ikke have håbet på mere musikalsk og i modtagelsen af nye og gamle sange."

Efter den varme velkomst tilbage til scenen er den fynske sanger og sangskriver nu klar til at gentage succesen med en ny koncert, hvor han med lige dele humor, sarkasme og alvor vil tage publikum med sig rundt i sit imponerende bagkatalog af stærke sange, og hvor publikum kan forvente, at Huss og hans band også har noget helt nyt i støbeskeen.

"2024 bliver et fyldigt år i min musikalske verden, hvor jeg igen starter den store bandbil op med Huss-bandet ombord: Lars Skjærbæk (guitar), Morten Jørgensen (bas), Jesper Elnegaard (trommer) og Christian Balvig (keys) samt landets dygtigste mennesker på lyd og lys - og ikke mindst en ny plade i kufferten. Jeg har en fornemmelse af, at det kan blive helt særligt", siger Søren Huss. Kontakt: mch@mch.dk / +45 99 26 99 26
Vis kort
Folk-Club '95 præsenterer Naja Storebjerg

Folk-Club '95 præsenterer Naja Storebjerg

Mandag den 29. april 2024, 19:30 - dørene åbnes 18.30.
Pris: Entré: 150 kr (100 kr for medlemmer af Folk-Club '95)
Hjemmeside: Se hjemmeside
Folkets Hus, Tegltorvet 2, Struer
Til dette arrangement præsenterer Folk-Club '95 og Folkets Hus, Struer, sanger og sangskriver Naja Storebjerg. Naja har gennem de senere år skabt materialet til en række intimkoncerter. Hendes sange er afspejler livets enkelthed og kompleksitet..

Naja har sit helt eget ståsted. Genremæssigt spænder hun vidt med sange både på engelsk og dansk, og det hele bindes sammen af hendes stemme og et band, der i den grad formår at iklæde sangene på smukkeste vis.

Ud over Naja Storebjerg på vokal og keys består bandet af Nikolaj Storebjerg på guitar og vokal, Robert Dueholm på guitar og vokal, Henrik Kunz på bas og vokal samt Mark Wolters på trommer og vokal
Vis kort
Open By Night koncert med

Open By Night koncert med "RUSTIK"

Fredag den 3. maj 2024, kl. 15-17.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket, Østergade 25, Skive
Oplev glad musik med et glimt i øjet..

RUSTIK bandet består af 5 glade musikanter der er "verdenskendte" på Skive egnen, de har mange års spille erfaring og stor kærlighed til folkemusikken.

Repertoiret byder på folkemusik fra Irland, Skotland, England og Norden.

Bandets medlemmer er:

Arne Ralston: Guitar, dobro, banjo,
Jens Dalby: Bas
Hans Lund Kristensen: Sang, guitar
Søren "Charlie" Ladefoged: Whistles
Hans J. Vestergaard: Sang, violin, mandolin, mandola
Vis kort
Mads Mouritz i 18b

Mads Mouritz i 18b

Fredag den 3. maj 2024, kl. 20.
Pris: Entré Køb/bestil billet
18b, Nørregade 18b, Harboøre
Koncerten starter kl 20.00 - dørene åbnes kl 19.00 til unummerede pladser. Når musikken så er baren lukket for der hører vi musik. Ønsker du overnatning i et af vores containerhuse så send sms til 61405642..

Vi glæder os til at se jer i 18b - kh Helle Georg, 18b

Ps. Vi finder på dejlig mad i kiosken inden koncerten vender stærkt tilbage en uge inden koncerten med info om det
Vis kort
Koncert m/Nees og Omegns konekor M/K

Koncert m/Nees og Omegns konekor M/K

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 18-22.
Pris: Entré: 200 kr Køb/bestil billet
Vemb Kultur & Forsamlingshus, Kjærsvej 3, Vemb
Tirsdag, den 7. maj 2023 kl. 18.00. Koncert m/Nees og Omegns konekor M/K. Så indbydes der igen til Forårskoncert med Konekoret M/K fra Nees. Temaet i år er irsk og skotsk folkemusik..

Inden koncerten vil Hanne Mette diske op med en lækker forårsmenu. I kan glæde jer.

Pris: kr. 200 for mad + koncert.

Drikkevarer og måske en whisky kan købes i baren!

Alle er velkomne!

Tilmelding:

https://kulturhusetsvenner.nemtilmeld.dk/
Vis kort
Nashville Nights

Nashville Nights

Lørdag den 18. maj 2024, kl. 18.
Pris: Entré: 395 kr Køb/bestil billet
Stone Ranch på Tipheden, Tiphedevej 20, Vildbjerg
The festival's unique brand. Three artists sitting on stage, each with an acoustic guitar and a microphone. The songs, and the stories behind are in focus, and the delivery is honest..

No glamorous wrapping, but straight from the heart, vulnerable and open, and very intimate. The writers tell their stories behind the songs. It can be touching, heartbreaking, sad or funny - and the audience is always captivated. The bar israised to the highest level at the NNISF writers rounds
Vis kort
Claus Hempler i 18b

Claus Hempler i 18b

Lørdag den 18. maj 2024, kl. 20.
Pris: Entré Køb/bestil billet
18b, Nørregade 18b, Harboøre
Koncerten starter kl 20.00 - dørene åbnes kl 19.00 til unummerede pladser. Når musikken så er baren lukket for der hører vi musik..

Ønsker du overnatning i et af vores containerhuse så send sms til 61405642
Vi glæder os til at se jer i 18b - kh Helle Georg, 18b

Ps. Vi finder på dejlig mad i kiosken inden koncerten vender stærkt tilbage en uge inden koncerten med info om det
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.