Dato

Regioner


Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil
Hovedbiblioteket

Hovedbiblioteket

Østergade 25
7800 Skive
Tlf: 99 15 70 00
Hjemmeside
Åbent: Alle dage 7 - 22. Med personale: Mandag - fredag kl. 8.30 - 18.00. Lørdag kl. 10.00 - 13.00. Søndag i perioden: 1. okt. - 31. mar. kl. 13.00 - 16.00



Viser 43 events fra/efter 27. apr. 2024

Udstilling: Portrætter
27 Apr Billedkunst

Udstilling: Portrætter

Tirsdag den 2. til tirsdag den 30. april 2024, kl. 07-22.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
4.A fra Højslev Skole har med inspiration fra den franske kunstner Jean Dubuffet lavet deres egne naivistiske portrætter..

De har først lært om kunstneren og kigget på hans arbejder, hvorefter de har øvet sig i hurtigtegning af ansigter, slutteligt har de lavet deres egen version af et Jean Dubuffet ansigt.

Vil du udstille din samling? Kontakt børnebiblioteket
Vis kort
Mød succesforfatterne Lise Ringhof og Erik Valeur
29 Apr Foredrag

Mød succesforfatterne Lise Ringhof og Erik Valeur

Mandag den 29. april 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 125 kr
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Forfatterforedrag..

Mød forfatterparret bag den historiske trilogi om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie i "Det er de danske som flygter", "Det er de oprørske der svigter" og "Det er de unge som forsvinder".

Lise Ringhof og Erik Valeur fortæller om de forskellige temaer i de tre bøger: Mænd og kvinder, børn, racehygiejne, diskrimination, sociale forskelle, oprørstiden, de magtfuldes politik, verdenskrigene, danskerne, danskhed og danmarkshistorien.

Forfatterne vil tale om deres samarbejde og løfter sløret for, hvordan de har arbejdet med research og idéudvikling under skrivearbejdet. De giver et detaljeret blik ned i 'maskinrummet' bag trilogien. Det hele med konkrete, både oplæste og visuelle eksempler - og med god plads til uddybende spørgsmål fra publikum.

Foto: Sally Jo Ringhof

Dette foredrag er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

I pausen serverer vi en forfriskning.

Foredraget koster 125 kr.
Køb billet her på siden
Vis kort
Bogklubben

Bogklubben

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 15.30-17.30.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Elsker du at læse? Og vil du gerne mødes med andre der har det på samme måde? Så skal du da joine Bogklubben!.

Er for dig, der er mellem 11 og 15 år. Vi mødes den sidste tirsdag i hver måned kl. 15.30-17.30 på biblioteket.

Vi snakker om bøger og alt hvad der har med bøger at gøre. Vi læser ikke en bestemt bog til hver gang, men mødes og snakker om hvad vi har læst og deler gode bogtips med hinanden.

Når man er med i Bogklubben, er man selv med til at bestemme hvad der skal ske. Det kan være vi laver en udstilling af bestemte bøger til børnebiblioteket, laver bogquiz, bogmærker, booktrailers eller simpelthen bare snakker om gode bøger. Og bibliotekaren har selvfølgelig altid en stak af de nyeste bøger med, som man kan låne med hjem.

Der vil altid være masser af hygge, snak og snacks!

Du behøver ikke tilmelde dig Bogklubben, du kan bare dukke op og se om det er noget for dig. Du må selvfølgelig altid tage en ven eller en voksen med, hvis du har lyst.

Har du spørgsmål til Bogklubben, så skriv til børnebibliotekar Line Frømann Ehlers, life@skivekommune.dk .

Datoerne for vinter/forår 2024 er (og alle fra kl. 15.30-17.30):
30. januar
27. februar
19. marts
30. april
28. maj
Vis kort
Udsolgt - når livet slår en kolbøtte
30 Apr Foredrag

Udsolgt - når livet slår en kolbøtte

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 150 kr
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Foredrag med Manu Sareen..

UDSOLGT

For få år siden fik Manu Sareen stillet diagnosen ADHD. Det første han tænkte var: "Hvordan kan jeg have en børnesygdom?" Men han blev klar over, at rigtig mange voksne mennesker lever med ADHD. Han ville ønske, at han havde kendt til sin diagnose tidligere i livet, så uroen, melankolien og det indre kaos havde fået en forklaring.

I dette foredrag fortæller Manu historien om at leve et liv med ADHD uden at vide det, om en grundlæggende ensomhed, der knytter sig til at føle sig anderledes, og om de enorme omkostninger, det har haft for ham. Han fortæller også om styrkerne ved ADHD; jernviljen, gåpåmodet og kreativiteten.

Han har skabt en politisk karriere og et forfatterskab, men trods succeserne er der også en anden side. Diagnosen har kostet ham dyrt, både professionelt og privat, i form af forliste ægteskaber, tabte jobs og venskaber. Flere gange har han truffet afgørende valg i sit liv, som bagefter har været uforklarlige for ham selv, og han har siddet tilbage dybt forundret og forvirret over hans impulsivitet.

Pris inkl. en forfriskning kr. 150.

Køb billet - efter først til mølle - her på siden eller på Skive Bibliotek.

Arrangør: Skive Bibliotek
Vis kort
Fællessang

Fællessang

Fredag den 3. maj 2024, kl. 10-11.30.
Pris: Entré: 20 kr
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Fra højskolesangbogen..

Det er velkendt, at fællessang skaber glæde og samhørighed, og har man lysten til at synge, er man kvalificeret!
Kom og syng årstidens sange og efter en velfortjent pause med et rundstykke og en kop kaffe, er der frit slag - alle kan være med til at vælge, hvad der skal synges den sidste halve time.

Ved klaveret bibliotekets dygtige pianist Erland Christensen.

Fællessangen gentages den første fredag i hver måned.

Kaffe/te m. rundstykke koster 20 kr.

Foregår på 2. sal i glasgangen.

Arrangør: Ældresagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre og Skive Bibliotek
Vis kort
Open By Night koncert med

Open By Night koncert med "RUSTIK"

Fredag den 3. maj 2024, kl. 15-17.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Oplev glad musik med et glimt i øjet..

RUSTIK bandet består af 5 glade musikanter der er "verdenskendte" på Skive egnen, de har mange års spille erfaring og stor kærlighed til folkemusikken.

Repertoiret byder på folkemusik fra Irland, Skotland, England og Norden.

Bandets medlemmer er:

Arne Ralston: Guitar, dobro, banjo,
Jens Dalby: Bas
Hans Lund Kristensen: Sang, guitar
Søren "Charlie" Ladefoged: Whistles
Hans J. Vestergaard: Sang, violin, mandolin, mandola
Vis kort
Alene i vildmarken- mød Falkemanden Flemming Sanggaard og en af hans skønne fugle
7 Maj Foredrag

Alene i vildmarken- mød Falkemanden Flemming Sanggaard og en af hans skønne fugle

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 125 kr
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Alene i vildmarken med Falkemanden, som vandt 3. sæson af DR1`s store seersucces. Et spændende og motiverende foredrag, der viser stædighed og overlevelse af en usædvanlig støbning..

Oplev Falkemandens spændende fortælling om hans vilde og lærerige oplevelser som deltager i "Alene i vildmarken III".

Dette er den ærlige, men samtidig meget spændende og underholdende historie om Falkemandens deltagelse i verdens enkleste konkurrence: Bliv længst og vind.

Sult, isolation, kulde og ekstremt vejr var Falkemandens ubarmhjertige modstandere. Kun gennem sin viljestyrke, sit humør og sine færdigheder stod Falkemanden tilbage efter hele 60 dage som den danske deltager, der har overlevet længst i vildmarken nogensinde.

Hør blandt andet historien om Falkemandens evige kamp for at skaffe føde. Om den tossede stædighed, der kostede alt for mange kilo på sidebenene. Men også historien om taknemmelighed og glæde ved at opleve denne vilde og smukke, men samtidig voldsomt ubarmhjertige natur. Følelsen af frihed, som livet uden mobil, pc og fjernsyn gav. Hverdagen i vildmarken resulterede til sidst i en hjerne tømt for ligegyldige informationer.

Han blev først landskendt under navnet i 2019, da han vandt DR-programmet "Alene i Vildmarken", men fik det allerede tildelt for 15 år siden, da han startede Silkeborg Rovfugleshow på sin ejendom i Them.

" Da jeg flyttede herud, tænkte en af naboerne, at jeg skulle hedde Falkemanden, når jeg nu arbejdede med de her falke. Det er kommet til at sidde fast", siger Flemming Sanggaard.
Falkemanden har en af de fantastiske fugle fra Silkeborg Ørnereservat med denne aften.

Foredraget koste 125 kr. inkl. en øl eller sodavand
Vis kort
Italiensk Sprogsalon
11 Maj Andet

Italiensk Sprogsalon

Lørdag den 11. maj 2024, kl. 11-12.30.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Amate la lingua italiana? Parli l'italiano - men savner nogen at tale med? Så kom i "Italiensk sprogsalon" på biblioteket. Der er ikke tale om undervisning, men sprogtræning gennem samtale..

Den italienske sprogsalon er mødestedet for alle, som har lyst til at tale italiensk og møde andre med interesse for italiensk sprog og kultur.

Vi taler italiensk på forskellige niveauer om emner, som vedrører Italien, mens vi drikker kaffe og spiser en hjemmelavet italiensk kage.

Det er gratis at deltage.
Tilmelding: (ikke obligatorisk) på mail til maria.c.dandrea@gmail.com
eller med sms/whatsapp til 91426096 med tekst: "Italiensk salon: (dit navn)".

Hvornår: 13. april, 11. maj og 8. juni. fra kl. 11 til 12:30.
Hvor: Læringsrummet, 1. sal på Skive Bibliotek
Fri parkering ved biblioteket
Vis kort
Bo småt og lev godt: Foredrag med Anders Boisen om Tinyhouses
14 Maj Foredrag

Bo småt og lev godt: Foredrag med Anders Boisen om Tinyhouses

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 100 kr
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Da Anders Boisen brød ud af hamsterhjulet og flyttede ind i sin lille hjemmebyggede bolig, blev forbruget og udgifterne væsentligt mindre..

Han er selvforsynende og bruger så få ressourcer som muligt, ved at forsøge at leve i tæt samspil med naturen omkring sig. Hvilket også er nødvendigt da huset er hverken koblet op på el-, vand- eller varmeforsyning.

Anders Boisen vil med udgangspunkt i sin bog 'Om at bo småt og leve godt', fortælle om sin rejse med at bygge og bo i et bæredygtigt tiny house på hjul på kun 14m2. Hvor målet at udforske rammerne for " det gode bo liv".

Foruden sin egen fortælling beskriver Anders også om, hvordan tiny house-bevægelsen er ved at blive et mere udbredt fænomen i danske kommuner over hele landet, og hvad vi som et samfund i omstilling kan lære af tiny houses og ideen om at bo småt og leve godt.

Pris inkl. en forfriskning kr. 100
Køb billet online eller på Skive Bibliotek

Arrangører Skive Bibliotek
Vis kort
Kriseparat - klar dig selv i 3 døgn
16 Maj Undervisning

Kriseparat - klar dig selv i 3 døgn

Torsdag den 16. maj 2024, kl. 19-21.15.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Oplægsholder: Brian Bugge Sørensen fra Beredskabsforbundet..

Når uheldet er ude, og samfundet har brug for hjælp, er det vigtigt, at redningsberedskabet kan fokusere på de kritiske funktioner, såsom sygehuse og plejehjem. Mens de tager sig af det, er det op til os alle at kunne klare os selv derhjemme. Det handler om at tænke på vores egne og naboens sikkerhed og være forberedt på det, der kan ske i vores lokalområde.

Ved at undgå unødvendig belastning af redningsberedskabet, er vi med til at sikre, at deres ressourcer bliver brugt der, hvor behovet er mest presserende.

I lærer praktiske færdigheder, som at tage vare på jer selv, jeres familie og naboer, samt at forberede jer bedst muligt på enhver situation. Der fokuseres på forebyggelse for at undgå ulykker og skader, samt hvordan I kan handle og udarbejde en handlingsplan.

Alle deltagere får en "tjekliste" med hjem, så I kan være rustet til at klare jer selv og hjælpe andre, hvis situationen kræver det.

Vær forberedt, vær opmærksom og tag ansvar - det kan gøre en verden til forskel, når det virkelig gælder.

Der skal bookes gratis billet her på siden
Vis kort
Page Not Found