Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil
Brandbjerg Højskole

Brandbjerg Højskole

Brandbjergvej 12
7300 Jelling
Tlf: 75 87 15 00
Hjemmeside

Brandbjerg Højskole ligger smukt ved Grejsdalen 10 km fra Vejle. Moderne undervisningslokaler og elevboliger er bygget op omkring en gammel herregård med park og voldgrav. Højskolen har idrætshal, musikhus, dramasal, computerrum og mange værksteder.



Viser 2 events fra/efter 20. apr. 2024

Forårstur i Brandbjerg Sønderskov
20 Apr Natur

Forårstur i Brandbjerg Sønderskov

Lørdag den 20. april 2024, 13:30-16.00.
Pris: Fri entré
Brandbjerg Højskole,
Brandbjergvej 12, Jelling
Vi vandrer gennem parken til den urørte Brandbjerg Sønderskov og går langs Hørup Bæk. Vi lytter til fuglenes sang, kigger på den rige flora og hører om landskabets og skovens historie. Turleder: Westy Esbensen,DN Vejle, westyesb@gmail.com, mobil 5337 1799..
Vis kort
Seksualiteten på spil
24 Apr Foredrag

Seksualiteten på spil

Onsdag den 24. april 2024, kl. 18:30.
Pris: Entré: 90/60
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: Brandbjerg Højskole. Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, Aarhus C
Er du nysgerrig på at forstå de udfordringer, LGBTQ+ unge står overfor i dag? Eller hvad med den stadigt voksende kløft mellem unge mænd og kvinder, når det kommer til spørgsmål om feminisme og ligestilling?.

Vi inviterer dig til en spændende aften med fokus på seksuel dannelse og kønsidentitet. Forfatter og højskolelærer, Mette Øyås Madsen, rusker op i den brydningstid for køn, krop og seksualitet vi står midt i. Efter Mettes oplæg byder vi op til åben dialog og paneldebat med en række eksperter på området. Her har vi fokus på den voksende kløft mellem unge mænd og kvinder på områder som magtkritik, rettigheder og feminisme.

Denne aften er skabt af Brandbjerg Højskole i samarbejde med Studenterhus Aarhus, og er du, eller en du kender, nysgerrig omkring et højskolehold med fokus på køn, krop og seksualitet - eller noget helt andet - har du mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål.

Oplev:

Mette Øyås Madsen:
Mangeårig underviser i køn, krop og seksualitet på Brandbjerg Højskole. Mette er forfatter til bogen "Seksuel dannelse - inspiration fra en højskolepraktiker" (2023) og en efterspurgt foredragsholder.

Christian Groes:
Forsker, antropolog og forfatter. Har senest udgivet "Da MeToo ramte manden" (2023) og er en ivrigt debattør og formidler, der ikke er bange for at komme med normbrydende indspark og løsninger, der udfordrer den etablerede tankegang.

Cille Stejner:
Butiksbestyrer og Client Satisfaction Manager hos Peech.dk, der udvikler sexlegetøj med fokus på kvalitet, sundhed og intim velvære. Desuden ambassadør for Red Barnets AnmeldDet-projekt og tidligere rådgiver for Sex & Samfund.

Læs mere om Køn, krop og sekusalitet på Brandbjerg Højskole her: https://brandbjerg.dk/hoejskoleophold/fag/a-fag/koen-krop-og-seksualitet
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.