Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil
Holstebro Museum

Holstebro Museum

Museumsvej 2B
7500 Holstebro
Tlf: 96 11 50 00
Hjemmeside
Åbent: 1/9-30/6: Tir-fre kl. 12-16, weekend/helligdage 11-17. Mandag lukket dog ikke uge 7 og uge 42 samt 2. påskedag og 2. pinsedag. 1/7- 31/8: Tir-søn 11-17. For juledagene se venligst museets hjemmeside.
Entré: Voksne: 110 kr. (billetten gælder til både Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum). Børn og unge under 26 år: Gratis. Pensionister: 80 kr. (billetten gælder til begge museer). Grupper på min. 10 personer: 80 kr./person

På Holstebro museum kan I gå på opdagelse i lokalområdets mangeårige vestjyske historie, høre sjove historier om unikke genstande, prøve et tohåndssværd og flyve hen over landskabet i vikingetiden. Holstebro egnen er også kendt for dens Jernmænd, der satte gang i industrien i Vestjylland - det var risikabelt og beskidt, men de fik succes. Oplev dem og alle de andre fortidspersoner i moderne udstillinger, der er sjove for både børn og voksne. Email: info@holstebro-museum.dk



Viser 4 events fra/efter 20. apr. 2024

Udstilling: Det eventyrlige Loft på Holstebro Museum
20 Apr Historisk

Udstilling: Det eventyrlige Loft på Holstebro Museum

Fredag den 30. juni 2023 til søndag den 31. marts 2030, 12:00 - 16.00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
På Det eventyrlige Loft kan du gå på opdagelse i Holstebros og Vestjyllands historie - fortalt i 14 kapitler. Der er spændende og interaktive elementer, som er sjove for både børn og voksne. Altid gratis indgang for alle op til 26 år på Holstebro Museum..

Her er der mulighed for at gå på opdagelse og lade nysgerrigheden og sanserne lede vej igennem historien.

Historierne tager deres udgangspunkt i Vestjylland, men de fører altid deres fortællinger længere ud i verden.

Det er din, min og vores historie, der gemmer sig herinde. Velkommen på Holstebro Museum.

Se aktuelle priser og åbningstider her.

Følg os gerne på Facebook og Instagram
Vis kort
Smykket vender hjem
20 Apr Historisk

Smykket vender hjem

Fredag den 2. februar 2024 til tirsdag den 30. december 2025, 12:00 - 16:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
Oplev et guldfund i verdensklasse på Holstebro Museum. Smykket er cirka 1000 år gammelt og vender hjem til Vestjylland, hvor det blev fundet. Smykket bliver udstillet på Holstebro Museum i forbindelse med Holstebros 750 års byjubilæum..

Et unikt guldsmykke fundet i Vestjylland vender hjem i anledningen af Holstebros 750 års byjubilæum.

Aldrig før er sådan et smykke fundet i Skandinavien, og på verdensplan findes der kun cirka 10 eksemplarer.

Hængesmykket er danefæ og bliver helt ekstraordinært udlånt af Nationalmuseet til Holstebro Museum i forbindelse med byjubilæet.

Holstebro Museum glæder sig til at vise verdenshistorie fundet i vestjysk jord.

Udstillingen åbner 2. februar 2024 kl. 12.00 og kan opleves resten af 2024 og 2025
Vis kort
Udstilling: Jernmænd på Holstebro Museum
20 Apr Historisk

Udstilling: Jernmænd på Holstebro Museum

Fredag den 22. marts 2024 til søndag den 31. marts 2030, 12:00 - 16:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
Oplev de fremsynede mænd, der satte gang i jernindustrien i Vestjylland. Spændende permanent udstilling, der tegner et billede af den fortid, der har præget tiden, vi lever i nu. Altid fri entré op til 26 år på Holstebro Museum..

Midlertidig lukket fra 30.10.23 grundet renoveringsarbejde. Genåbner 22.03.24.22.

Udstillingen "Jernmænd" er historien om jernindustrien i Holstebro og omegn fortalt gennem de mænd, der gik forrest og var med til at præge en industri og en hel egn.

Her møder du blandt andet iværksætteren, formersvenden, den trofaste medarbejder og direktøren i en stemning, der oser af industri og fabrik.

Historien leder frem til i dag, hvor jernmændene og -kvinderne på en af Vestjyllands største private arbejdspladser i dag, Vald. Birn A/S, fører arven videre.

Se aktuelle priser og åbningstider her.

Følg os gerne på Facebook og Instagram
Vis kort
Særudstilling: Holstebro gennem ild og vand
20 Apr Historisk

Særudstilling: Holstebro gennem ild og vand

Lørdag den 23. marts 2024 til tirsdag den 30. december 2025, 11:00 - 17:00.
Pris: Entré: Fri entré for alle op til 26 år
Hjemmeside: Se hjemmeside
Holstebro Museum,
Museumsvej 2B, Holstebro
Kom tæt på store bybrande og ødelæggende oversvømmelser i udstillingen, 'Holstebro gennem ild og vand' på Holstebro Museum. Her er der altid fri entré op til 26 år..

Tag med på en rejse gennem tid og historie, hvor vi udforsker Holstebros fortid og fejrer en by, hvis modstandskraft strækker sig over 750 år.

Fortidens Holstebro var i høj grad præget af 11 ødelæggende bybrande, som hærgede byen fra 1552 til 1794. Hver gang ilden bredte sig, mistede indbyggerne alt og skulle starte forfra.

Det påvirkede i høj grad byens udvikling og vækst, og det krævede vilje at blive i byen og bygge den op på ny, hver gang en brand ramte.

Efter 1794 ophørte de mange ødelæggende brande i Holstebro, og på kort tid skete der en markant udvikling. Holstebro voksede sig stor gennem en driftig handel og senere industri.

Takket være byens gode placering har Holstebro altid været et omdrejningspunkt for handel, og byen har været et mødested for folk fra både opland og udland.

'Holstebro gennem ild og vand' udforsker:
Holstebro og egnen før 1274
Byens opståen og udvikling
Livet i Holstebro fra 1200- til 1400-tallet
Konsekvenserne af bybrandene
Nutidens udfordringer med Storåens oversvømmelser

Dyk ned i Holstebro Museums historiske og arkæologiske metoder - hvordan kan vi vide noget om fortiden, når alt er forsvundet? Svarene ligger under jorden.

Oplev hvordan arkæologerne arbejder og se, om du kan opdage de skjulte hemmeligheder sammen med dem.

Udstillingen 'Holstebro gennem ild og vand' løber hele 2024 og 2025
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.