Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil
Kulturhuset Aksen

Kulturhuset Aksen

Centervejen 91
4550 Asnæs
Tlf: 5966 5034
Hjemmeside



Viser 11 events fra/efter 19. apr. 2024

Fritidsborger: Bays Café med foredrag
23 Apr Foredrag

Fritidsborger: Bays Café med foredrag

Tirsdag den 23. april 2024, 19-21.30.
Pris: Fri entré
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
"Arv, testamente og gæld" v/ Charlotte Hjeds, Kræftens Bekæmpelse..

Der er ingen tilmelding, man møder bare glad og fro op i AKSEN i Asnæs. Det koster kr. 20,- og så er der kaffe, kage og hyggeligt samvær i tilgift
Vis kort
Forskningens Døgn: 100% vedvarende energi er muligt
23 Apr Foredrag

Forskningens Døgn: 100% vedvarende energi er muligt

Tirsdag den 23. april 2024, kl. 09.30.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
Vind- og solenergi kan dække vores behov for el, i hvert fald på nogle tidspunkter af året. Men hvor tæt kan vi komme på 100 % vedvarende energi i elnettet?.

Er der nok vedvarende energi - især fra sol og vind - til at dække hele energibehovet i Danmark, Europa og verden?

Kommer energien, når vi har brug for den, eller må vi lagre en del?

Bliver det for dyrt at omstille hele vores el-produktion?

Og kan vi stadig nå vores klimamål?

Få svar på disse og andre spørgsmål fra specialist i energimeteorologi Gregor Giebel, som har 25 års erfaring og arbejder på DTU Vindenergi, tidligere kendt som Risø.

Forskningens Døgn

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere og borgere. Festivalen foregår hvert år i slutningen af april.
På Forskningens Døgn kan du opleve formidling af forskning og forskningsresultater for børn, unge og voksne.

Til dette foredrag inviterer vi, udover interesserede voksne, klasser fra grundskolernes udskoling og fra Campus Odsherred. Hvis du er lærer og vil tilmelde din klasse, så skriv til bornebib@odsherred.dk - angiv hvor mange I gerne vil komme
Vis kort
Lokalarkivets arbejdsgrupper
24 Apr Andet

Lokalarkivets arbejdsgrupper

Onsdag den 24. april 2024, kl. 10.
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
Fra september til og med april er der hver onsdag åbent i Aksen klokken 10-16 for Lokalarkivets arbejdsgrupper, hvor du frit kan møde op og deltage..

Du kan frit møde op og deltage i arbejdsgrupperne. Her arbejder vi blandt andet med billedregistrering og slægtsforskning. Der er også mulighed for at arbejde med sortering og registrering af arkivets materiale. På biblioteket i Asnæs kan du desuden arbejde med digitalisering af film- og lydoptagelser.

Du er velkommen til at arbejde med andre emner efter eget valg. For eksempel hvis du vil skrive dine erindringer eller artikler og bøger om lokale emner.

Om Lokalarkivet

Odsherred Lokalarkiv indsamler og bevarer originale dokumenter, billeder og film- og lydoptagelser om privatpersoner, foreninger og virksomheder i Odsherred gennem tiderne. I foråret 2023 samlede vi arkivets samlinger på biblioteket i Asnæs. Vores bogsamling finder du midt i biblioteket - og hver onsdag kan man besøge os i Aksen.

I arkivets samlinger ligger byggestenene til den lokale identitet og samfundsudvikling. Fx kan man finde en stor samling af gamle aviser fra Odsherred fra 1858 og frem til i dag. Lokalarkivet formidler områdets historie til borgere og besøgende. Det sker blandt andet gennem adgang til samlingerne, besvarelse af spørgsmål og hjælp til egen forskning. Størsteparten af arkivets samling er ikke til udlån, men kan benyttes på stedet. Dog findes der en mindre samling af lokalhistorisk litteratur, der kan lånes med hjem.

Hvis du vil i kontakt med lokalarkivet, kan du sende en mail på biblioteket@odsherred.dk eller ringe på telefon 59 66 50 00
Vis kort
Morgensang i Aksen

Morgensang i Aksen

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 08.30.
Pris: Fri entré
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
Sang spreder glæde, og når vi synger sammen, skaber det en god stemning..

Og i Pakhuset er et kendt og elsket arrangement, hvor mellem 30 og 50 sangglade, morgenfriske borgere mødes den første onsdag og lørdag i måneden for at synge sammen fra højskolesangbogen. Fra januar til maj inviterer BOK sammen med Odsherred Dag- og Aftenskole igen til fælles morgensang, hvor organist i Nykøbing Kirke Timon Müller spiller for
Vis kort
ÆlleBælleMAJfortælle: Regnbuebillen - dukketeater for de mindste
11 Maj Børneteater

ÆlleBælleMAJfortælle: Regnbuebillen - dukketeater for de mindste

Lørdag den 11. maj 2024, kl. 10.
Pris: Entré: 30 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
Dukketeater, animation og farverig magi for de 1½ - 6 årige og deres voksne..

Billen Billy er ikke som de andre biller. Han kan ikke holde sin plads i rækken, og han glemmer at svare når der er navneopråb... For verden er så forunderlig og spændende.

En regnbue viser sig på himlen, og Billys familie er for længst marcheret væk fra stedet hvor Billy stoppede op, da den fortoner sig i horisonten. Således begynder en sanselig rejse med farverne som kompas i et eventyrligt univers med syngende snegle og mælkebøtter med bøtte-kløe.

Find lydbog, tegneark og andet sjov til forestillingen ved at klikke her.
Vis kort
Fritidsborger: Bays Café med foredrag
14 Maj Foredrag

Fritidsborger: Bays Café med foredrag

Tirsdag den 14. maj 2024, 19-21.30.
Pris: Fri entré
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
"Hvornår var det nu , det var?" v/ Allan "Slimak" Haslund og Søren Myrup, Fritidsborger..

Der er ingen tilmelding, man møder bare glad og fro op. Det koster kr. 20,- og så er der kaffe, kage og hyggeligt samvær i tilgift
Vis kort
Almost Irish

Almost Irish

Lørdag den 21. september 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 200 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
Almost Irish er et ungt folkband fra Danmark med erfaring, spilleglæde og en helt særlig musikalsk opvækst. Den har bandets 4 medlemmer nemlig gennemlevet i fællesskab, da de - som følge af at have samme mor og far - er brødre..

Soundtracket til drengenes barndom lød ud fra deres fars pladespiller, hvor utallige irske, skotske og danske bands og folkesangere sang sange, som var svære at glemme igen.

Da brødrene nåede skolealderen, kom de - en efter en - i den lokale musikskole og fik prøvet kræfter med forskellige instrumenter. I 2002 mødte de den Derry-fødte folkemusiker, Denis McLaughlin, som for alvor introducerede brødrene til en verden af irsk folkemusik, lærte dem at spille de velkendte sange fra barndommen og såede således kernen til det, der i dag er Almost Irish. Siden da har drengene spillet landet tyndt med små afstikkere til Norge, Tyskland, Nordirland og Skotland. De har udgivet 5 cd'er, eller 6, hvis man tæller den første - og i øvrigt udsolgte - cd i et oplag på 15 eksemplarer med. De har spillet sig frem på landets scener og har efterhånden skabt sig et anerkendt og velkendt navn i folkemusikkens univers. Almost Irish har en dyb forståelse for den traditionelle irske og skotske folkemusik og har den fordel at kende hinanden både som musikere og som brødre.

Til sammen har de en unik energi og spilleglæde på scenen, og deres brede repertoire af traditionelle sange og melodier udtrykker fortolkning, kreativitet, fornyelse og respekt for traditionen. Almost Irish er dygtige musikere - og ikke mindst fortællere - og er derfor blevet en respekteret repræsentant for folkemusikken
Vis kort
Kriseparat - klar dig selv i 3 døgn - kursus ved Borgerberedskabet
1 Okt Undervisning

Kriseparat - klar dig selv i 3 døgn - kursus ved Borgerberedskabet

Tirsdag den 1. oktober 2024, kl. 13.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
Vær beredt på eventuelle kriser..

Når større dele af samfundet rammes, tager redningsberedskabet sig først og fremmest af vores kritiske samfundsfunktioner, så f.eks. sygehuse og plejehjem kan fungere. Imens skal du og din familie kunne klare jer selv i jeres bolig. Tænk også på naboen - og hvad der sker i dit område.

Hvis du kan undgå at belaste beredskabet, er du med til at sikre, at redningsberedskabets ressourcer bliver brugt, hvor der er mest brug for akut hjælp.

På kurset lærer I:
  • at tage vare på jer selv og familien, naboen og jeres bolig
  • om redningsberedskabet i bred forstand
  • at forebygge, så ulykker og skader helt undgås
  • at forberede, så I er klar
  • hvad I kan gøre
  • hvordan I udarbejder en tjekliste
  • Alle får 'Min tjekliste' med hjem


Det er gratis at deltage i kurset, men da der er begrænsede pladser, bedes du downloade en billet på forhånd
Vis kort
Sorten Muld

Sorten Muld

Fredag den 4. oktober 2024, kl. 20.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
Det prisvindende og anmelderroste orkester SORTEN MULD er tilbage for fuld styrke, og lægger vejen forbi Aksen på deres turné..

Folktronica-pionererne, der i 2022 fejrede 25 års jubilæum for deres gennembruds-album, "Mark II", spiller stadig med samme nerve og nysgerrighed, som da de for første gang gav de nordiske middelalderballader elektrisk stød tilbage i slut-90'erne.

Siden dengang, har mellemøstlige instrumenter og inspirationer naturligt fundet vej til det vidtfavnende lydlandskab og givet nye nuancer til deres helt unikke univers.

Den nye lyd af norden - og den nye lyd af Sorten Muld. Til koncerten møder vi Ulla Bendixens nærværende sang i centrum for det bredtfavnende 6 mands-orkester. Nye og gamle sange i en orkestrering, der bevæger sig mellem det tyste nærvær og de himmelflængende udbrud
Vis kort
Levertyven - teater for større børn
19 Okt Børneteater

Levertyven - teater for større børn

Lørdag den 19. oktober 2024, kl. 10.30.
Pris: Entré: 30 kr Køb/bestil billet
Kulturhuset Aksen,
Centervejen 91, Asnæs
Det var god dag, et godt venskab, en varm sommer, indtil ét fejltrin, én eneste dårlig beslutning og stien drejer, ind i mørket, ned i ulykkerne. i kælderens dyb finder drengene. noget. Noget de skulle have ladet ligge..

På vejen mellem barn og voksen, kommer to drenge til at træde på stregerne og langt hen over én af dem, på deres vej til slagteren. Det fører dem ned i den mørkeste kælder hvor de møder døden, et lig af en hjemløs der har varmet sig. En dolk kommer frem, en mave bliver snittet op, en lever kommer ud.... problemerne er løst... for en stund...

Levertyven er en fortælling om venskab og blodbånd - om dolken i ryggen - og i maven om hvordan leveren siger "Svump" når den kommer ud, mens løgene bliver bløde på panden og nu er de alene hjemme..

"Levertyven" er et uhyggeligt teater for de 12-16 årige
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.