Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil
Nykøbing Sjælland Bibliotek

Nykøbing Sjælland Bibliotek

Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sj
Tlf: 59 66 50 00
Hjemmeside
Åbent: Man-ons 10-18, tor 10-20, fre-lør 10-15

Nykøbing Sj. Bibliotek. Hovedbiblioteket for Odsherred Bibliotek.

Odsherred Bibliotek har 7 afdelinger: Nykøbing Sj., Asnæs, Vig, Rørvig, Hørve, Egebjerg og Odden Bibliotek



Viser 47 events fra/efter 24. apr. 2024

Lokalarkivets arbejdsgrupper
24 Apr Andet

Lokalarkivets arbejdsgrupper

Onsdag den 24. april 2024, kl. 10.
Arrangør: Nykøbing Sjælland Bibliotek. Kulturhuset Aksen, Centervejen 91, Asnæs
Fra september til og med april er der hver onsdag åbent i Aksen klokken 10-16 for Lokalarkivets arbejdsgrupper, hvor du frit kan møde op og deltage..

Du kan frit møde op og deltage i arbejdsgrupperne. Her arbejder vi blandt andet med billedregistrering og slægtsforskning. Der er også mulighed for at arbejde med sortering og registrering af arkivets materiale. På biblioteket i Asnæs kan du desuden arbejde med digitalisering af film- og lydoptagelser.

Du er velkommen til at arbejde med andre emner efter eget valg. For eksempel hvis du vil skrive dine erindringer eller artikler og bøger om lokale emner.

Om Lokalarkivet

Odsherred Lokalarkiv indsamler og bevarer originale dokumenter, billeder og film- og lydoptagelser om privatpersoner, foreninger og virksomheder i Odsherred gennem tiderne. I foråret 2023 samlede vi arkivets samlinger på biblioteket i Asnæs. Vores bogsamling finder du midt i biblioteket - og hver onsdag kan man besøge os i Aksen.

I arkivets samlinger ligger byggestenene til den lokale identitet og samfundsudvikling. Fx kan man finde en stor samling af gamle aviser fra Odsherred fra 1858 og frem til i dag. Lokalarkivet formidler områdets historie til borgere og besøgende. Det sker blandt andet gennem adgang til samlingerne, besvarelse af spørgsmål og hjælp til egen forskning. Størsteparten af arkivets samling er ikke til udlån, men kan benyttes på stedet. Dog findes der en mindre samling af lokalhistorisk litteratur, der kan lånes med hjem.

Hvis du vil i kontakt med lokalarkivet, kan du sende en mail på biblioteket@odsherred.dk eller ringe på telefon 59 66 50 00
Vis kort
Litteratursalon: Ny tysksproget litteratur
24 Apr Foredrag

Litteratursalon: Ny tysksproget litteratur

Onsdag den 24. april 2024, kl. 19.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Nykøbing Sjælland Bibliotek,
Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sj
Der oversættes meget god tysksproget litteratur..

Kulturformidler Silke og bibliotekar Anette præsenterer til salonen et udvalg af de nyeste titler, men også tysksprogede klassikere, der først for nyligt er oversat til dansk.

Den nye tysksprogede litteratur giver bl.a. et indblik i Tysklands og Østeuropas nyere historie
Vis kort
Litteratur og bevægelse i naturen
25 Apr Foredrag

Litteratur og bevægelse i naturen

Torsdag den 25. april 2024, kl. 10.
Arrangør: Nykøbing Sjælland Bibliotek. Jyderup Skov, parkeringsladsen ud til Ravnsbjergvej, Ravnsbjergvej 46, Vig
Tag med os ud i naturen og kombiner litteratur og træning..

Ved at bevæge os i naturen kan vi stimulere flere sanser på en gang. Lyset og luften øger glæde og immunforsvar. Ved at opleve litteraturen i naturen, føjer vi endnu en dimension til træningen. Vi arbejder med sanser, puls, kraft, balance, leg og relationer, og satser på at vi hver gang går gladere hjem. I skoven hører vi en kort tekst eller et digt, som vi folder ud og taler om. Vi følger forårets komme, og glæder os over de nye tegn der pibler frem.

For at deltage, skal du være fysisk velfungerende. Du skal bruge gode sko og fornuftigt tøj. Vi træner også hvis det regner. Du skal medbringe vand, evt kaffe/the og en snack.

Vi træner: 11. april, 18. april, 25. april, 2. maj, 16. maj, 23. maj. Der kan være 12 på holdet. Tilmelding til biblioteket@odsherred.dk. Der oprettes venteliste hvis der tilmeldinger overskrider 12
Vis kort
Fernisering: Kunstdage i Odsherred
27 Apr Fernisering

Fernisering: Kunstdage i Odsherred

Lørdag den 27. april 2024, kl. 13.
Pris: Fri entré
Arrangør: Nykøbing Sjælland Bibliotek. Pakhusgalleriet, Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sj
Vær med til fernisering, når PAKHUSgalleriet åbner ny udstilling og byder på et glas vin og snacks. Ferniseringen indledes kl. 13.00..

Oplev det bedste fra kunstnerne i årets Kunstdage. Kunstdage i Odsherred er en fast tradition i pinsen hvert år. Her åbner Odsherreds kunstnere deres døre og værksteder, og viser hvad de har at byde på.

I år markerer PAKHUSgalleriet denne fine tradition ved at præsentere et værk fra hver af de deltagende kunstnere. Bredden er stor, her vises både kunst af international klasse og godt lokalt håndværk, og udstillingen fungerer samtidig som en god introduktion til, hvem du ønsker at besøge i løbet af både Kunstdagene og resten af sæsonen i Odsherred. Ferniseringen indledes med en åbningstale ved Anne Vincents Johansen.

Den internationalt anerkendte jazzguitarist, Jacob Fischer, sætter en musikalsk ramme omkring ferniseringen af Kunstdage i Odsherred. Jacob Fischer er kendt for sin evne til at fange publikum med sine følsomme fortolkninger. Han spiller en solokoncert, der vil berige atmosfæren til ferniseringen.

Kom og vær en del af denne særlige dag, hvor kunst og musik mødes. Arrangementet er åbent for alle med gratis entré, og vi ser frem til at byde alle kunstnere, kunstentusiaster og musikelskere velkommen.

Du kan i øvrigt følge med i Kunstdage i Odsherred i appen 'Kunstdage i Odsherred', der findes både i App Store og på Google Play.
Se mere på Visitodsherred.dk
Vis kort
Kunstdage i Odsherred

Kunstdage i Odsherred

Lørdag den 27. april til mandag den 20. maj 2024
Arrangør: Nykøbing Sjælland Bibliotek. Pakhusgalleriet, Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sj
Oplev det bedste fra kunstnerne i årets Kunstdage. Kunstdage i Odsherred er en fast tradition i pinsen hvert år. Her åbner Odsherreds kunstnere deres døre og værksteder, og viser hvad de har at byde på..

I år markerer PAKHUSgalleriet denne fine tradition ved at præsentere et værk fra hver af de deltagende kunstnere. Bredden er stor, her vises både kunst af international klasse og godt lokalt håndværk, og udstillingen fungerer samtidig som en god introduktion til, hvem du ønsker at besøge i løbet af både Kunstdagene og resten af sæsonen i Odsherred.

Udstillingen er en god måde at få et overblik over de forskellige typer af kunst og kunsthåndværk, så du kan begynde at forberede din rute, til når Kunstdage for alvor går i gang til pinse.

Du kan i øvrigt følge med i Kunstdage i Odsherred i appen 'Kunstdage i Odsherred', der findes både i App Store og på Google Play.
Se mere på Visitodsherred.dk

FERNISERING - lørdag 27. april kl. 13.00

Du kan opleve udstillingen fra den 27. april til den 20. maj i PAKHUSgalleriets åbningstider
Vis kort
Repair café
29 Apr Andet

Repair café

Mandag den 29. april 2024, kl. 09.
Nykøbing Sjælland Bibliotek,
Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sj
Til Repair-café hver mandag fra 9-11 i Aktivitetscentret på Nykøbing Bibliotek kan du få hjælp til små reparationer og mindre IT-problemer..

Til Repair-café kan du få hjælp til et væld af forskellige ting, der har med IT og teknik at gøre. Tilbuddet er gratis og caféen er drevet af frivillige. Vi kan derfor ikke garantere, at vi kan fikse hvad som helst, men vi hjælper gerne med det vi kan og kommer med råd til, hvad du ellers kan gøre. Imens du får dine ting fikset, byder vi på en kop kaffe.
Husk at tage den ting med der skal repareres eller som du har problemer med - og eventuelt reservedele.

Hvor og hvornår
Du finder Repair-caféen hver mandag fra og med den 8. januar til og med den 6.maj fra klokken 9-11 i Aktivitetscentret på Nykøbing Bibliotek
Vis kort
Strikkecafé
29 Apr Andet

Strikkecafé

Mandag den 29. april 2024, kl. 13.30.
Arrangør: Nykøbing Sjælland Bibliotek. Asnæs Bibliotek, Centervejen 91, Asnæs
Vær med til strikkecafé og hyggeligt samvær på biblioteket i Asnæs - uanset hvor god du er til at strikke..

På Asnæs Bibliotek kan man hver mandag tage plads i de røde lænestole sammen med andre og strikke løs i et par timer. Strikkecaféen skaber rum for inspiration og hjælp til strikketøjet, og ikke mindst hygge og socialt samvær, hvor man kan møde nye mennesker.

Man kommer og går som man har lyst til. Tilmelding er ikke nødvendig.

Strikkecafeen er hver mandag fra kl. 13.30 til 16.00.

Initiativtager og tovholder på strikkecafeén er Lisbeth Lund. Lisbeth har altid strikket, hæklet, syet og meget mere. Hun har erfaring med at undervise på aftenskoler i forskellige strikkeformer og strikning for begyndere.

Har du spørgsmål til strikkecaféen, kan du skrive til Lisbeth på lisbet@tl-lund.dk
Vis kort
Morgensang i Aksen

Morgensang i Aksen

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 08.30.
Pris: Fri entré
Arrangør: Nykøbing Sjælland Bibliotek. Kulturhuset Aksen, Centervejen 91, Asnæs
Sang spreder glæde, og når vi synger sammen, skaber det en god stemning..

Og i Pakhuset er et kendt og elsket arrangement, hvor mellem 30 og 50 sangglade, morgenfriske borgere mødes den første onsdag og lørdag i måneden for at synge sammen fra højskolesangbogen. Fra januar til maj inviterer BOK sammen med Odsherred Dag- og Aftenskole igen til fælles morgensang, hvor organist i Nykøbing Kirke Timon Müller spiller for
Vis kort
Litteratur og bevægelse i naturen
2 Maj Foredrag

Litteratur og bevægelse i naturen

Torsdag den 2. maj 2024, kl. 10.
Arrangør: Nykøbing Sjælland Bibliotek. Jyderup Skov, parkeringsladsen ud til Ravnsbjergvej, Ravnsbjergvej 46, Vig
Tag med os ud i naturen og kombiner litteratur og træning..

Ved at bevæge os i naturen kan vi stimulere flere sanser på en gang. Lyset og luften øger glæde og immunforsvar. Ved at opleve litteraturen i naturen, føjer vi endnu en dimension til træningen. Vi arbejder med sanser, puls, kraft, balance, leg og relationer, og satser på at vi hver gang går gladere hjem. I skoven hører vi en kort tekst eller et digt, som vi folder ud og taler om. Vi følger forårets komme, og glæder os over de nye tegn der pibler frem.

For at deltage, skal du være fysisk velfungerende. Du skal bruge gode sko og fornuftigt tøj. Vi træner også hvis det regner. Du skal medbringe vand, evt kaffe/the og en snack.

Vi træner: 11. april, 18. april, 25. april, 2. maj, 16. maj, 23. maj. Der kan være 12 på holdet. Tilmelding til biblioteket@odsherred.dk. Der oprettes venteliste hvis der tilmeldinger overskrider 12
Vis kort
Morgensang i Pakhuset

Morgensang i Pakhuset

Lørdag den 4. maj 2024, kl. 09.30.
Pris: Fri entré
Arrangør: Nykøbing Sjælland Bibliotek. Pakhuset, Vesterbro Torv 4, Nykøbing Sj
Sang spreder glæde, og når vi synger sammen, skaber det en god stemning..

Morgensang i Aksen og i Pakhuset er et kendt og elsket arrangement, hvor mellem 30 og 50 sangglade, morgenfriske borgere mødes den første onsdag og lørdag i måneden for at synge sammen fra højskolesangbogen. Fra januar til maj inviterer BOK sammen med Odsherred Dag- og Aftenskole igen til fælles morgensang, hvor organist i Nykøbing Kirke Timon Müller spiller for
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.