Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil
Hovedbiblioteket

Hovedbiblioteket

Østergade 25
7800 Skive
Tlf: 99 15 70 00
Hjemmeside
Åbent: Alle dage 7 - 22. Med personale: Mandag - fredag kl. 8.30 - 18.00. Lørdag kl. 10.00 - 13.00. Søndag i perioden: 1. okt. - 31. mar. kl. 13.00 - 16.00



Viser 40 events fra/efter 19. apr. 2024

Udstilling: Portrætter
19 Apr Billedkunst

Udstilling: Portrætter

Tirsdag den 2. til tirsdag den 30. april 2024, kl. 07-22.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
4.A fra Højslev Skole har med inspiration fra den franske kunstner Jean Dubuffet lavet deres egne naivistiske portrætter..

De har først lært om kunstneren og kigget på hans arbejder, hvorefter de har øvet sig i hurtigtegning af ansigter, slutteligt har de lavet deres egen version af et Jean Dubuffet ansigt.

Vil du udstille din samling? Kontakt børnebiblioteket
Vis kort
Visible mending
20 Apr Foredrag

Visible mending

Lørdag den 20. april 2024, kl. 14-17.
Pris: Entré: 50 kr
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Foredrag og workshop med klimamusen..

Med mulighed for efterfølgende fællesspisning 17:30 (Fællesspisning er udsolgt)

Forlæng tøjets levetid og lær at lappe med broderi og visible mending sammen med Anna Kjær Voss, kendt under navnet Klimamusen.

Eftermiddagen starter med et kort oplæg om tekstillapning i et historisk lys og gennemgang af de klima- og miljømæssige vinkler samt nøgletal om vores tøj- og tekstilforbrug.

Herefter kommer workshoppen, hvor du får nål, tråd og broderiramme i egne hænder. Du vil blive undervist i lappeteknikker og brugbare broderisting til at lappe huller, skjule pletter eller dekorere og upcycle dit tøj.

Vi lærer sammen sting og teknikker, og der vil være tid til at få hjælp og sparring til at gå i gang med sit eget medbragte tøj, der har brug for lapning eller dekoration.

Anna har alle redskaber og materialer samt 'prøveklude' med. Så du skal blot møde op som du er - men husk meget gerne den hullede sweater eller den plettede t-shirt.

Du får en lille printet begynderguide med hjem.

Hele arrangementet varer 3 timer og foregår i det åbnerum på 1. sal.

Der er begrænsede billetter til dette arrangement.

Pris inkl. materialer: 50 kr.
Du kan desuden bestille billet til vores bæredygtig fællesspisning til 50 kr., når du tilmelder dig. Leveret af Madsen og Fjalland

Køb billet her på siden eller ved fremmøde på Skive Bibliotek
Arrangører: Skive Bibliotek
Vis kort
Fællesspisning
20 Apr Gastronomi

Fællesspisning

Lørdag den 20. april 2024, kl. 17.30-19.
Pris: Entré: 50 kr
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Hygge, mad og snak for gæster i alle aldre..

I anledning af Bibliotekernes verdensmåls uge dækker vi op til fællesspisning på biblioteket.

Så drop madlavningen og invitér din familie og naboer til middag på dit lokale bibliotek.

Det er Madsen & Fjalland der leverer maden, de vil komme med et kort oplæg om hvordan vi nemt kan spise mere bæredygtigt og lokalt, og derigennem gøre noget godt for vores jord.

Der er begrænsede pladser, køb din billet her på siden senest d. 15. april.

Pris: 50 kr.
Arrangører: Skive Bibliotek
Vis kort
Denim workshop
23 Apr Workshop

Denim workshop

Tirsdag den 23. april 2024, kl. 14.30-17.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Bæredygtighedsworkshop for unge 7. 10. kl. Kom og lær hvordan du upcycler brugte denim bukser til moderne nederdele, shorts eller hvad du har lyst til. Medbring mindst 1 par jeans du kan passe, resten har vi..

Der er ikke tilmelding, bare mød op. Du behøver ikke forudgående kendskab til syning
Vis kort
Skru op for fællesskabet

Skru op for fællesskabet

Onsdag den 24. april 2024, kl. 16-18.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Kom og udforsk, hvordan vi sammen kan styrke forestillingskraften og fællesskabet i mødet med fremtidens mange udfordringer..

Kirsten Bonde Sørensen, forsker fra Danmarks Medie og Journalisthøjskole, DMJX, vil inspirere til opøvelse af et 'elastisk mindset', der kan hjælpe til mere empati og mulighedsskabelse samt nedtone hverdagsangst og fremtidsfrygt.

Kom og hør, hvordan vi kan blive mere bevidste designere og skabere i vores eget liv, i andres liv og i verden. Du får mulighed for at være en aktiv del af samtalen undervejs, og du får konkrete værktøjer og principper med dig hjem, som du kan bruge i hverdagen - både i dit familieliv, dit arbejdsliv og på din uddannelse.

Du behøver ikke at tilmelde dig, bare kom og vær med til engageret eftermiddag!

Vi serverer kaffe og te.

Arrangementet er en del af Forskningens Døgn.
Vis kort
Tøjbazar v/Skive Gymnasiums Grønne Råd
25 Apr Marked/byfest

Tøjbazar v/Skive Gymnasiums Grønne Råd

Torsdag den 25. april 2024, kl. 10-19.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Vidste du, at tøjproduktion er en af de største belastninger for vores miljø?.

Har du lyst til at få en mere bæredygtig hverdag og gøre en forskel for miljøet. Så kom ned og køb billigt og lækkert genbrugstøj i tøjbazaren.

Pengene, som Det Grønne Råd tjener gennem tøjbazaren, går til køb af regnskovscertifikater, der støtter Verdens Skoves arbejde med at bevare skove i Syd-, Øst- og Mellemafrika.

Det Grønne Råd har et mål om at opkøbe et regnskovsareal, der svarer til arealet af Skive Gymnasium.

Arrangører: Det Grønne Råd og Skive Bibliotek
Vis kort
Baby Fredag
26 Apr Baby/barsel

Baby Fredag

Fredag den 26. april 2024, kl. 10-11.30.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
For dig med børn i alderen 6 -18 måneder..

Den sidste fredag i måneden fra kl. 10-11.30.

Mød andre forældre på barsel til en hyggelig stund i børnebiblioteket. Her vil vi i fællesskab skabe et frirum, hvor I kan mødes i kortere eller længere tid i dejligt selskab med jeres babyer.

Du kan enten komme selv eller sammen med din mødre/fædre-gruppe.

Hver gang indledes Baby Fredag med et tema som fx barnets første læsning, babytummel, sanselege og andre relevante emner.

Herefter byder vi på kaffe/te og brød til en pris af 20 kr. som du betaler til selve arrangementet.

Vi har naturligvis puslebord og mikroovn til fri afbenyttelse.

Baby Fredag kræver ingen tilmelding - bare mød op i Børnebiblioteket
Vis kort
Mød succesforfatterne Lise Ringhof og Erik Valeur
29 Apr Foredrag

Mød succesforfatterne Lise Ringhof og Erik Valeur

Mandag den 29. april 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 125 kr
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Forfatterforedrag..

Mød forfatterparret bag den historiske trilogi om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie i "Det er de danske som flygter", "Det er de oprørske der svigter" og "Det er de unge som forsvinder".

Lise Ringhof og Erik Valeur fortæller om de forskellige temaer i de tre bøger: Mænd og kvinder, børn, racehygiejne, diskrimination, sociale forskelle, oprørstiden, de magtfuldes politik, verdenskrigene, danskerne, danskhed og danmarkshistorien.

Forfatterne vil tale om deres samarbejde og løfter sløret for, hvordan de har arbejdet med research og idéudvikling under skrivearbejdet. De giver et detaljeret blik ned i 'maskinrummet' bag trilogien. Det hele med konkrete, både oplæste og visuelle eksempler - og med god plads til uddybende spørgsmål fra publikum.

Foto: Sally Jo Ringhof

Dette foredrag er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

I pausen serverer vi en forfriskning.

Foredraget koster 125 kr.
Køb billet her på siden
Vis kort
Bogklubben

Bogklubben

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 15.30-17.30.
Pris: Fri entré
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Elsker du at læse? Og vil du gerne mødes med andre der har det på samme måde? Så skal du da joine Bogklubben!.

Er for dig, der er mellem 11 og 15 år. Vi mødes den sidste tirsdag i hver måned kl. 15.30-17.30 på biblioteket.

Vi snakker om bøger og alt hvad der har med bøger at gøre. Vi læser ikke en bestemt bog til hver gang, men mødes og snakker om hvad vi har læst og deler gode bogtips med hinanden.

Når man er med i Bogklubben, er man selv med til at bestemme hvad der skal ske. Det kan være vi laver en udstilling af bestemte bøger til børnebiblioteket, laver bogquiz, bogmærker, booktrailers eller simpelthen bare snakker om gode bøger. Og bibliotekaren har selvfølgelig altid en stak af de nyeste bøger med, som man kan låne med hjem.

Der vil altid være masser af hygge, snak og snacks!

Du behøver ikke tilmelde dig Bogklubben, du kan bare dukke op og se om det er noget for dig. Du må selvfølgelig altid tage en ven eller en voksen med, hvis du har lyst.

Har du spørgsmål til Bogklubben, så skriv til børnebibliotekar Line Frømann Ehlers, life@skivekommune.dk .

Datoerne for vinter/forår 2024 er (og alle fra kl. 15.30-17.30):
30. januar
27. februar
19. marts
30. april
28. maj
Vis kort
Når livet slår en kolbøtte
30 Apr Foredrag

Når livet slår en kolbøtte

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 150 kr
Hovedbiblioteket,
Østergade 25, Skive
Foredrag med Manu Sareen..

For få år siden fik Manu Sareen stillet diagnosen ADHD. Det første han tænkte var: "Hvordan kan jeg have en børnesygdom?" Men han blev klar over, at rigtig mange voksne mennesker lever med ADHD. Han ville ønske, at han havde kendt til sin diagnose tidligere i livet, så uroen, melankolien og det indre kaos havde fået en forklaring.

I dette foredrag fortæller Manu historien om at leve et liv med ADHD uden at vide det, om en grundlæggende ensomhed, der knytter sig til at føle sig anderledes, og om de enorme omkostninger, det har haft for ham. Han fortæller også om styrkerne ved ADHD; jernviljen, gåpåmodet og kreativiteten.

Han har skabt en politisk karriere og et forfatterskab, men trods succeserne er der også en anden side. Diagnosen har kostet ham dyrt, både professionelt og privat, i form af forliste ægteskaber, tabte jobs og venskaber. Flere gange har han truffet afgørende valg i sit liv, som bagefter har været uforklarlige for ham selv, og han har siddet tilbage dybt forundret og forvirret over hans impulsivitet.

Pris inkl. en forfriskning kr. 150.

Køb billet - efter først til mølle - her på siden eller på Skive Bibliotek.

Arrangør: Skive Bibliotek
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.