Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 178 events fra/efter 18. apr. 2024

Folkemødet i Odsherred
8 Jun Andet

Folkemødet i Odsherred

Lørdag den 8. juni 2024, kl. 09-16.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, Vig
8. juni 2024. Demokrati-festival fyldt med udviklende debat, sjove aktiviteter og nære samtaler. Folkemødet i Odsherred er for alle Odsherreds borgere og fritidsborgere - store som små..

Læs mere og hold øje med programmet på:
https://fmo.odsherred.dk
Vis kort
Salsa og Bachata på højskole

Salsa og Bachata på højskole

Onsdag den 5. til søndag den 9. juni 2024, kl. 16:00.
Pris: Entré: Se kursusside
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, Præstø
Højskolekurset i uge 23 sætter fokus dans og bevægelse via salsa og bachata. Prøv dans og mærk glæden fra første trin. Det hele er rammet ind i træning, morgensang, natur, god mad, samvær med andre ligesindende & højskolehygge..

Glæd dig til at:
  • Lære at danse fra bunden
  • Opleve glæden ved dans og musik i et fællesskab
  • Møde nye mennesker og knytte varige venskaber
  • Nyde en unik blanding af danse og traditionelle højskoleaktiviteter
  • Udforske dit kreative og fysiske potentiale i inspirerende omgivelser


I samme uge afholdes flere kurser; men med et andet fokus så fx ægteparret med forskellige interesser kan deltage. Kommer du alene, møder du blot flere, at dele ugen med
Vis kort
Besøg Odder Højskole
1 Maj Andet

Besøg Odder Højskole

Onsdag den 1. maj til mandag den 10. juni 2024, kl. 08:00.
Pris: Fri entré
Odder Højskole, Rørthvej 34 A, Odder
Du er altid velkommen på Odder Højskole. Vi elsker at få besøg! Vi står klar til at besvare alle de spørgsmål, du har om livet og fagene på Odder Højskole..

Du kan booke din rundvisning direkte her eller du kan ringe på 86540744.

Odder Højskole har mere end 80 fag fordelt på ni fagområder:

Film & TV-Produktion

Design

OH!Tech

Psykologi

Musik, Sang & Dans

Krop & Bevidsthed

Journalistik & Storytelling

Sport & Fitness

Tegning & Kunst
Vis kort
Åbent hus
11 Jun Andet

Åbent hus

Tirsdag den 11. juni 2024, 19:00 - 21:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, Viborg
Kom og oplev højskolen, faciliteterne og fornem den gode højskoleånd. Du får mulighed for at møde andre unge, der også overvejer et højskoleophold, de nuværende elever, samt nogle af underviserne, som er klar til at svare på dine spørgsmål..
Vis kort
Krogerup Café:
11 Jun Foredrag

Krogerup Café: "Scenekunstens rolle" // Teaterchef Anna Malzer

Tirsdag den 11. juni 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 75 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk
Denne aften på Krogerup tager vi en samtale med den 32-årige teaterdirektør om scenekunstens rolle, hendes egne kunstneriske visioner for teatret Mungo Park - og for scenekunst generelt, hvis den skal drage en ny generation..

I 2019 tiltrådte teaterinstruktør og dramatiker Anna Malzer i en alder af 27 år stillingen som teaterchef på Mungo Park og blev den hidtil yngste teaterdirektør i Danmark.

Hun gik ind til arbejdet med et løfte om, at hun kunne forny teateret og få flere unge teatergængere til deres forestillinger. Med det erklærede mål for øje skrev og instruerede Anna bl.a. forestillingen "Tatovering".

Denne aften på Krogerup tager vi en samtale med den nu 32-årige teaterdirektør om scenekunstens rolle i dag, hendes egne kunstneriske visioner for teatret i Allerød - og for scenekunst generelt, hvis den skal drage en ny generation og få flere unge i teatret.

Krogerup Café er vores bud på snakke, foredrag og debatter om nogle af tidens vigtigste emner med nogle af tidens vigtigste stemmer. Vores caféaftener er åbne for alle, men du skal tilmelde dig de enkelte arrangementer på vores hjemmeside. Klik på det enkelte arrangement i vores kalender og find link til tilmeldingssiden. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år. Der betales via MobilePay i døren. Kaffe/te og kage er inkluderet
Vis kort
Pia Lauritzen: Hvordan blev vi spørgende dyr
12 Jun Foredrag

Pia Lauritzen: Hvordan blev vi spørgende dyr

Onsdag den 12. juni 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, Roskilde
Hvem stillede verdens første spørgsmål? Og hvad betyder det for os i dag? I dette foredrag undersøger vi menneskets spørgende væsen sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr..

I dette foredrag undersøger vi menneskets spørgende væsen sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr, guder og maskiner. Grundlæggende menneskelige fænomener som overraskelse og tvivl, uvidenhed og nysgerrighed-som alle er udtryk for en spørgende indstilling til verden-kan meget vel være grunden til at mennesket udviklede sprog. Men de forskellige måder, hvorpå mennesker, der lever i forskellige sprogkulturer forstår og bruger spørgsmål, afspejler og forstærker afgørende kulturelle forskelle. Lær, hvordan spørgsmål former vores tankegang og adfærd - fra Adam og Eva til i dag
Vis kort
Gertrude stein inherits the tango / Theatre of Voices Festival 2024
15 Jun Klassisk

Gertrude stein inherits the tango / Theatre of Voices Festival 2024

Lørdag den 15. juni 2024, kl. 16:00.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kunsthøjskolen i Holbæk, Ladegårdsalleen 5, Holbæk
Denne koncert er fyldt med nye oplevelser; stemmer, guitarkvartet og visuals. Hør et helt nyt dansk værk, bestilt af Theatre of Voices, og danske førsteopførelser af nye værker fra Storbritannien og Argentina..

GERTRUDE STEIN INHERITS THE TANGO

Denne koncert er fyldt med nye oplevelser; stemmer, guitarkvartet og visuals. Hør et helt nyt dansk værk, bestilt af Theatre of Voices, og danske førsteopførelser af nye værker fra Storbritannien og Argentina.

Programmet indledes med et nyt værk af den britiske komponist Gabriel Jackson. Hans værk bruger et digt af den skotske digter Ian Hamilton Finlay, der med sin store passion for arkitektur, landskab og poesi, skabte en park i Skotland med sten, som han fik indgraveret sine digte på. I dette værk sætter Jackson 1960'ernes konkrete poesi i lyd med inspiration fra det 15. århundredes musiktradition og med tråde til nutidens musik.

Den danske komponist Signe Lykke har sammensat tekster af den amerikanskfødte forfatter Gertrude Stein. Som central figur i Paris fik Stein stor betydning for udviklingen af moderne kunst og litteratur - og blev senere hen ligefrem kaldt den amerikanske modernismes moder. Hendes tekster er på finurlig og abstrakt vis helt sine egne, ligesom Signe Lykkes utraditionelle vej ind i kompositionsmusikken bringer nye klange med sig.

Med referencer til både argentinsk tango og spaghettiwesterns, bruger komponisten Pablo Ortiz en tekst af Sergio Chejfecs om den Argentinske nationale litteraturs episke helt, gauchoen Martin Fierro. Værket er komponeret for fire guitarer og tre kvindestemmer, og derfor ledsages Theatre of Voices af både Scandinavian Guitar Duo og Copenhagen Guitar Duo.

Program

Signe Lykke - The writings of Gertrude Stein (working title) (uropførelse)

Gabriel Jackson - The dancers inherit the party (dansk førsteopførelse)
John Cage - ear for EAR
Pablo Ortiz - Teatro Martin Fierro (dansk førsteopførelse)

15.06.2024
Kl. 16.00
Kunsthøjskolen i Holbæk
Billetter: https://billetto.dk/e/theatre-of-voices-festival-gertrude-stein-inherits-the-tango-billetter-971922?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=copy_link&utm_content=1

THEATRE OF VOICES FESTIVAL

Oplev vokalmusikkens verden på Theatre of Voices Festival 2024. Fra 13.-16. juni kan man lytte sig igennem næsten 1000 års musikhistorie, fra middelalderens Perotin over renæssancen Byrd og Dowland, til nutidens Arvo Pärt, uropførelse af nyt værk af Signe Lykke og første danske opførelse af Gabriel Jackson og Pablo Ortiz. Gør dig klar til at dykke ned i en verden af stemmer, toner og musikalsk opdagelse på Theatre of Voices Festival 2024, og kom med, når festivalen bevæger sig gennem København, Roskilde, Holbæk og Hørby og byder på koncerter, åbne prøver og talks med internationale komponister.

Festivalen er arrangeret af det internationalt anerkendte vokalensemble Theatre of Voices. Vores vision er at skabe en festival, hvor man kan gå på opdagelse i musikkens rige verden og høre det, man ikke kendte i forvejen eller høre det velkendte på nye måder. Ensemblets kunstneriske leder, Paul Hillier, har gennem hele sin karriere arbejdet på at nedbryde grænser mellem genrer, og det viser sig også i årets festivalprogram, der musikalsk spænder over årene 1200-2024.

Theatre of Voices Festival 2024 byder på fem koncerter, filmvisning, lytteklubber og talks, hvor du kan møde nogle af de mest betydningsfulde kunstnere og komponister fra den internationale musikscene. I 2024 har vi inviteret Signe Lykke, Pablo Ortiz og Gabriel Jackson med til et helt særligt møde med publikum.

Find hele festivalprogrammet her: www.theatreofvoices.com
Vis kort
Fuldt Flor Festival 2024
14 Jun Andet/Ukendt

Fuldt Flor Festival 2024

Fredag den 14. til søndag den 16. juni 2024, kl. 16-12.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Rødding Højskole, Flors Allé 1, Rødding
Velkommen til Fuldt Flor Festival 2024! Rødding Højskole har nu i fire år inviteret til Fuldt Flor Festival, og i år er ingen undtagelse! Festivalen er tilbage for at fejre fællesskabet i fuldt flor på Rødding Højskole!.

Dato: 14.-16. juni 2024
Tid: Fredag klokken 17:00 til søndag klokken 12:00
Oplev højskoleånden i en weekend med spirende livemusik fra upcoming kunstnere og lad dig inspirere af spændende talks mm.
Billetter: Alle kan være med på vores priser!
En lørdagbillet med fuld adgang til festivalpladsen koster 50,-, og en partoutbillet koster 250,- Børn under 12 år har gratis entre.
Der er mulighed for at tilkøbe transport fra Rødding Højskole, Flors Alle 1, til Vejen station, hvor videre transport med tog er muligt, søndag middag.
I højskolens ånd har vi i sinde at gennemføre festivalen så bæredygtigt som muligt, der derved ikke påvirker fremtidige generationer eller lokalsamfundet negativt

Så sæt kryds i kalenderen og lad musikken føre dig med til Fuldt Flor Festival 2024. Det bliver en weekend fyldt med musik, fest og uforglemmelige øjeblikke!
Vis kort
Foredrag og fællesspisning i Klima-køkkenet: Du danske sommer, jeg elsker dig
18 Jun Foredrag

Foredrag og fællesspisning i Klima-køkkenet: Du danske sommer, jeg elsker dig

Tirsdag den 18. juni 2024, 18:00 - 21:00.
Pris: Entré: Fællesspisning 50 kr, foredrag er gratis
Hjemmeside: Se hjemmeside
Løgumkloster Højskole, Brorsonsvej 2, Løgumkloster
Aftenen består af en fællesspisning, med brug af sommerens råvarer, og derefter en rundvisning i højskolens have, her hører vi om hvilke råvarer, der er i sæson nu og hvordan det har formet den danske madkultur omkring sommertid v. Anika Karlsen Thor..

Velkommen til det tredje foredrag i Klima-køkken-regi, mens vi venter på Klima-køkkenets byggeri står færdigt efter sommer.

Vi starter aftenen med fællesspisning, hvor vi skal smage på sommerens råvarer fra Middelalderhaven.

Velkommen til det tredje foredrag i rækken i Klima-køkkenet.

Vi mødes efter aftensmad og får en rundvisning i højskolens have, her hører vi om hvilke råvarer, der er i sæson netop nu og hvordan det har formet den danske madkultur omkring sommertid v. Anika Karlsen Thor, Madudvikler i Klima-køkkenet

Klimakøkkenet er støttet af Norda-fonden, og foredragsrækken "Fællesspisninger i Klimakøkkenet" er støttet af Folkeoplysningspuljen.

Program
18:00-19:30 - Fællesspisning

19:30-21:00 - Rundvisning i haven

Pris: 50 kr. for fællesspisning - betales ved indgangen kontant eller via Mobilepay

Foredrag: Gratis

Tilmelding på hjemmesiden
Vis kort
Krogerup Café:
18 Jun Foredrag

Krogerup Café: "Enheduana" // Sophus Helle

Tirsdag den 18. juni 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 75 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk
På denne tirsdag i juni får vi besøg af sprogforsker Sophus Helle, der vil fortælle om digteren Enheduanas dramatiske liv og rørende digte, og om, hvordan man oversætter fra sumeriske lertavler til levende og fortryllende dansk..

Den første forfatter, vi kender til, er prinsessen og præstinden Enheduana, der levede for over fire tusind år siden i det område, vi i dag kalder Irak. Det var en turbulent historisk periode, hvor Enheduanas far, Sargon af Akkad, skabte historiens første kejserrige.

"Enheduana: Dronning over verdens magter" er den danske gendigtning af Enheduanas langdigt, skrevet af ph.d. i oldtidssprog Sophus Helle. Udgivelsen fra det lille mikroforlag URO er af anmelderne blevet kaldt "en verdenssensation af en udgivelse" og "en mesteroversættelse".

På denne tirsdag i juni, som bliver forårets sidste Krogerup Café, får vi besøg af Sophus, der vil fortælle om Enheduanas dramatiske liv og rørende digte, og om, hvordan man oversætter fra sumeriske lertavler til levende og fortryllende dansk. Sophus skulle have gæstet os i efteråret, men det arrangement blev desværre aflyst. Nu glæder vi os til endelig at få besøg af Sophus til en aften i digtekunstens tegn.

Krogerup Café er vores bud på snakke, foredrag og debatter om nogle af tidens vigtigste emner med nogle af tidens vigtigste stemmer. Vores caféaftener er åbne for alle, men du skal tilmelde dig de enkelte arrangementer på vores hjemmeside. Klik på det enkelte arrangement i vores kalender og find link til tilmeldingssiden. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år. Der betales via MobilePay i døren. Kaffe/te og kage er inkluderet
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.