Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 53 events mellem 26. apr. og 25. maj 2024

Lær at investere i aktier for begyndere
6 Maj Undervisning

Lær at investere i aktier for begyndere

Mandag den 6. maj til mandag den 3. juni 2024, 4 mødegange kl. 17-18.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Døesvejens FritidsCenter, Døesvej 56, Holstebro
Kursusbeskrivelse: Dette kursus dækker de grundlæggende aspekter af at investere i aktier, herunder hvordan man starter, opretter en konto og et depot, og får lagt en plan..

Vi fokuserer på trygge investeringsstrategier og hvordan man undgår almindelige faldgruber, samt lærer om risikostyring for at sikre en velafbalanceret portefølje. Vi har primært fokus på investeringsfonde og selve begrebet i at begynde at investere. Man kan begynde at investere for allerede få hundrede kroner, men man skal være obs. på gebyr.

Vi forventer at i løbet af kurset at I skal lave jeres første investering. 200-500,- pr. person. Vi lære om at overføre penge sikkert fra egen bank til eget depot. I kommer kun til at have med egen konto at gøre, og al overførsel af midler foregår fra jeres egen bank til jeres eget depot.

Forudsætninger/krav:

Ingen forudgående kendskab til aktiemarkedet eller investering er nødvendig. For at oprette et depot skal man oprettes med MitID og der kan godt gå noget tid før at man bliver godkendt.

Medbring:

En bærbar computer med adgang til internettet og MitID. Adgang til Netbank eller mulighed for manuelt at gå i banken senere og overføre til eget

depot.

Mål:

Efter afslutningen af kurset vil deltagerne have en grundlæggende forståelse af, hvordan aktiemarkedet fungerer, og hvordan man investerer i aktier. Deltagerne vil være i stand til at identificere potentielle investeringsmuligheder, forstå risici og udvikle en personlig investeringsstrategi baseret på solid risikostyring.

Der tages forbehold for ændringer, da vi tager hensyn til deltagernes ønsker og niveau

Underviser: Mads Nørgaard
Hold: 241821
Vis kort
Kursus i Mindfulness (H)
16 Maj Undervisning

Kursus i Mindfulness (H)

Torsdag den 16. maj til torsdag den 6. juni 2024, 4 mødegange kl. 10.30-12.
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Nordvestjylland, Brogårdsvej 2, Holstebro
Mindfulness kurset er for dig, der gerne vil lære at være i dit liv på en måde, hvor du er venlig mod dig selv. Man kan sige, at det at være mindful er en tilstand - det er en måde at "være til" på..

Mindfulness kurset kan være en hjælp, hvis du ønsker at være mere til stede i nuet, og lære at være sammen med dig selv på en god og konstruktiv måde.

Vi træner mindfulness gennem meditation og ved at øve os i de syv principper, der danner grundlag for den livsindstilling, som mindfulness også er.

Når du træner mindfulness, bliver du bevidst om dine egne tanker, følelser og kropsfornemmelser, og du bliver bedre til at håndtere stress og problemsituationer.

Du skal forvente under hele forløbet at afsætte 15 min dagligt til at øve meditation, og du vil få en lille opgave i opmærksomhed at arbejde med i tiden mellem hver gang, vi mødes.

Tre forskellige ting

Mindfulness er altså mere end blot en form for meditation. For at forklare hvad det også er, kan man dele mindfulness op i tre dele:

1. meditation som mental træning

2. en livsindstilling

3. en filosofi

Mindfulness meditation

I meditationen træner vi de dele i hjernen, der kontrollerer vores bevidsthed, vores opmærksomhed og vores selvregulering. Det er en form for mental træning, hvor vi lærer at registrere, acceptere og slippe de tanker og følelser, der trækker os i retninger, der ikke gør noget godt for os.

Meditationen øger på den måde vores evne til at være fokuseret og afslappet.

Livsindstilling

Mindfulness kan beskrives med syv principper, der samlet danner grundlag for den livsindstilling, mindfulness også er. Når vi fokuserer vores opmærksomhed ud fra disse principper, bliver vi meget bedre i stand til at opleve verden som "den virkelig er", og dermed kan vi bedre reagere og agere på en god og konstruktiv måde.

Filosofi

Mindfulness filosofien udspringer af en gammel spirituel tradition i Østen, og er igennem nyere tid blevet arbejdet ind i en moderne vestlig tradition, som et middel til stressreduktion og som en egen-terapeutisk praksis og selvudvikling. Man behøver altså ikke at skulle bekende sig til buddhisme eller andre religioner for at praktisere mindfulness

Underviser: Karen Buhl Johannsen
Hold: 241806
Vis kort
Få det bedre ved at gøre mindre
26 Apr Undervisning

Få det bedre ved at gøre mindre

Torsdag den 25. april til torsdag den 6. juni 2024, 6 mødegange kl. 17-18.45.
FOF Nordvestjylland, Brogårdsvej 2, Holstebro


Underviser: Christina Bay
Hold: 241804
Vis kort
Quindekoret - Forår
26 Apr Undervisning

Quindekoret - Forår

Mandag den 15. april til mandag den 10. juni 2024, 8 mødegange kl. 18.30-20.30.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Herning
Fredens Kirke, Sjællandsgade 34, Herning
Er du glad for at synge? Så tilmeld dig dette forårshold! Vi kommer primært til at synge fællessange - fra Højskolesangbogen mm. Derudover sætter vi en enkelt stemme på nogle af sangene..

Du vil stifte bekendtskab med gode velkendte sange, og sange som måske er mindre kendte. Velkommen i et dejligt sang-fællesskab.

Der vil hver gang være en kort opvarmning af stemmen.

Der vil være en udgift på 20 kr. til kopier som afregnes med underviser. Du er velkommen til at medbringe kaffe/te til pausen

Underviser: Marianne Kring
Hold: 43514
Vis kort
Klaver - voksne og børn
26 Apr Undervisning

Klaver - voksne og børn

Tirsdag den 9. januar til tirsdag den 11. juni 2024
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Jyske Sangskole, Nørregade 7D, Herning
Har du lyst til at spille klaver, hvor du lærer noget om teori, teknik, node- og gehørspil. Vi tilrettelægger så vidt muligt undervisningen efter dine ønsker. Vi vil spille forskellige genrer, både klassisk og rytmisk..

Undervisningen er 30 min. individuel med mindre andet aftales med underviseren.

Der undervises andre dage - ring til Elna Mogensen (mobil 60 27 75 91) for at høre nærmere

Underviser: Elena Mogensen
Hold: 3324107000
Vis kort
Keramik - skulptur
25 Maj Undervisning

Keramik - skulptur

Lørdag den 25. maj til lørdag den 15. juni 2024, 4 mødegange kl. 10-13.05.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Herning
Valdemarskolen, Valdemarsvej 347, Herning
Er du i tvivl om, hvor kreativ du er?. Har du mod på at kaste dig ud i at finde ud af det? På kurset får du mulighed for at arbejde med ler og udvikle din helt egen stil..

Jeg vil vise dig forskellige produkter og gennemgå teknikker, der kan bruges til at frembringe din helt egen skulptur.

Først og fremmest skal vi arbejde med forskellige mennesketyper. Glade mennesker, skøre mennesker, mennesker man kan grine af osv.

Kun fantasien sætter grænser. Gennem snak og fordybelse skal vi inspirere hinanden, så vi kan få masser af gode ideer og sjove produkter. Vi skal hovedsageligt arbejde med modellering. Leret vi arbejder med, er stentøjsler og glasuren er penselglasur

Glæd dig til nogle rigtig hyggelige og sjove timer.

Materialeudgifter: Ler, glasur og brænding vil koste 60,- kr. pr. kg pr. deltager, som afregnes direkte med underviseren

Underviser: Rikke Grøndahl
Hold: 43434
Vis kort
Spansk kommunikation 2 (let øvede)
26 Apr Undervisning

Spansk kommunikation 2 (let øvede)

Mandag den 15. januar til mandag den 17. juni 2024, 10 mødegange kl. 17.05-18.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro
Parkskolen, Park Allé 2, Struer
Holdet er for dig, der allerede har noget kendskab til spansk Du har lært de regelmæssige udsagnsord i nutid såvel som i førnutid, og du kan føre en enkel dialog på spansk. Du ønsker at blive bedre til at tale og forstå sproget..

I denne sæson lærer du bl.a. at udtrykke dig klart og tydeligt i samtale om simple hverdagssituationer, så du let og ubesværet kan deltage i en almindelig meningsudveksling. I undervisningen vil vi lægge vægt på de kommunikative aspekter med fokus på at forstærke dine mundtlige sprogfærdigheder. Vi arbejder med en tekst - og opgavebog (Buena Idea 1). I løbet af denne sæson vil du lære: at udtrykke det, du kan og ikke lide, at lære at lave planer og aftaler på spansk, at bestille mad på en restaurant, tal fra 100 til 1000 og meget mere.

Pædagogikken vil baseres på differentiering, så alle lærer og deltager ud fra egne forudsætninger og behov.

Udgifter til materialer må påregnes.

Ved spørgsmål kan underviseren kontaktes på: miguelspansk@gmail.com

Underviser: Miguel Campos
Hold: 762224
Vis kort
Kor - sang - fællesskab ved Herning Korforening
26 Apr Undervisning

Kor - sang - fællesskab ved Herning Korforening

Mandag den 8. januar til mandag den 17. juni 2024, 20 mødegange kl. 19-21.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: FOF Herning
Den Jyske Sangskole, Nørregade 7D, Herning
Vi indøver, gennemarbejder og synger til fornøjelse for både os selv og koncertgæsterne. Vi er et blandet kor på godt 25 sangere, der synger flerstemmigt klassisk musik under ledelse af vor unge og ambitiøse dirigent, Søren Bormann..

Koret er et af byens ældste kor, med en mere end 80 år lang sprudlende tradition, hvor engagerede amatører synger god musik - med eller uden akkompagnement.

Det er først og fremmest glæden ved at synge sammen, der gør, at man synger med i Herning Korforening. At synge i koret er at være i et sjovt, udfordrende og givende fællesskab

Se mere på:

Herning-korforening.dk

Underviser: Søren Bormann
Hold: 43519
Vis kort
Engelsk for begyndere (H)
15 Maj Undervisning

Engelsk for begyndere (H)

Onsdag den 15. maj til onsdag den 19. juni 2024, 5 mødegange kl. 10-11.45.
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Nordvestjylland, Brogårdsvej 2, Holstebro
Kurset henvender sig til dig, der aldrig rigtig kom i gang med engelsk i skolen Vi starter forfra og lærer sproget i et tempo, hvor alle kan være med..

Vi vil sammen arbejde med lette tekster, hverdagskommunikation og sammen opbygge en forståelse for sproget og dets anvendelse.

Deltagerantallet er begrænset til 7, så der er rig mulighed for hjælp og sparring. Her er det tilladt at stille det samme spørgsmål flere gange og vi griner sammen

Her du en ledsager med, er vedkommende velkommen til at vente i vores køkken, hvor der vil være kaffe på kanden

Underviser: Juliane Overgaard
Hold: 241203
Vis kort
Tysk for begyndere (H)
15 Maj Undervisning

Tysk for begyndere (H)

Onsdag den 15. maj til onsdag den 19. juni 2024, 5 mødegange kl. 12.30-14.15.
Hjemmeside: Se hjemmeside
FOF Nordvestjylland, Brogårdsvej 2, Holstebro
På dette kursus vil du lære tysk fra bunden. Var tysk et mindre populært sprog i din skole eller valgte du det fra? Hvis ja, vil jeg gøre mit allerbedste for at bevise dig om, at tysk kan læres og har mange anvendelsesmuligheder..

Forløbet er særligt tilrettelagt, så der er god tid til dig og dine spørgsmål. Vi vil sammen arbejde med lette tekster, lytte til tysk og se lidt video. Vi kommer selvfølgelig ikke udenom grammatik, men kun til husbehov. Målet er at vække interessen for tysk og vise, at det faktisk er et fedt sprog, som kan bruge mange steder.

Deltagerantallet er begrænset til max. 7, så vi kan skabe et trygt læringsmiljø, hvor vi griner og kæmper med sproget sammen

Har du en ledsager med, er vedkommende velkommen til at vente i vores køkken, hvor der vil være kaffe på kanden

Underviser: Juliane Overgaard
Hold: 241213
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.