Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 68 events mellem 18. apr. og 17. maj 2024

Hvordan vi blev pessimister - med Christian Bennike
6 Maj Foredrag

Hvordan vi blev pessimister - med Christian Bennike

Mandag den 6. maj 2024, kl. 18.30-20.30.
Pris: Entré: Gratis menæver billet
Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Herning
Få historien om overgangen fra 90'ernes sorgløshed til 20'ernes alvor..

90'erne var optimismens årti. Her var verden åben, teknologisk udvikling var et positivt ord, og forståelsen af de nye sociale medier, var at de ville skabe en mere sammenhængende verden. Berlinmuren var faldet, og det liberale demokrati blomstrede op i det tidligere kommunistiske Østeuropa. Fattig 80'erne og kartoffelkuren var overståede kapitler. I dag har den ændret sig. Tidsånden. Den har forandret vores syn på politik, kultur, økonomi og på os selv. Men pessimismen er ikke kun et problem. Faktisk kan den, måske, blive vores redning.

Det fortæller Christian Bennike om, i dette underholdende foredrag. Oplægget er en personlig fortælling om at vokse op i en optimistisk periode i 90'erne og 00'erne, til nu at leve i det modsatte. Pessimismens æra. Han inddrager eksempler fra populærkulturen, som Friends, Thomas Helmig, Sex and the City, men også analyser af den politiske og økonomiske udvikling i Vesten.
9. juni er der valg til Europa-Parlamentet, og da demokratiet i disse år er under pres, vil foredraget også komme omkring vigtigheden af, at EU-borgerne bruger deres stemme.

I foredraget kommer man med på en rejse rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn - og ind i film og musik, der afspejler Christian Bennikes tid.

Det er gratis at deltage, men du skal trække billet her >>

Foredraget er finansieret af Europe Direct Midtjylland, der er medfinansieret af Europa-Kommissionen
Vis kort
Sognehøjskole
7 Maj Foredrag

Sognehøjskole

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 10-12.30.
Sognehuset ved Holstebro Kirke, Kirkestræde 9A, Holstebro
Program følger..
Vis kort
Hjernesagen inviterer til premiere på national strokedag 7. maj med blodtryksmåling og foredrag
7 Maj Foredrag

Hjernesagen inviterer til premiere på national strokedag 7. maj med blodtryksmåling og foredrag

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 15-17.
Pris: Entré: 00 kr
Ikast-Brande Bibliotek, Grønnegade 25, Ikast
Det sker på Ikast-Brande bibliotek i Ikast. I samarbejde med Hjernesagen,. Der foretages blodtryksmåling i bibliotekets åbningstid og Kl. 15.00 holdes foredrag..

Foredraget "Afasi, når sproget forsvinder" holdes i bibliotekets samlingssal .- fri entre, men husk at trække billet
  • Afasi et skjult handicap, som påvirker alt i livet
  • Tale og kommunikation for den ramte er svær og kræver ofte meget energi.
  • Men der kan også være problemer for pårørende, venner, familie, kollegaer og andre at kommunikere med en person med afasi.


Foredraget afholdelse af:
  • Peter Meyer, Yago Bundgaard og Kenneth Bremer
Vis kort
Alene i vildmarken- mød Falkemanden Flemming Sanggaard og en af hans skønne fugle
7 Maj Foredrag

Alene i vildmarken- mød Falkemanden Flemming Sanggaard og en af hans skønne fugle

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 125 kr
Hovedbiblioteket, Østergade 25, Skive
Alene i vildmarken med Falkemanden, som vandt 3. sæson af DR1`s store seersucces. Et spændende og motiverende foredrag, der viser stædighed og overlevelse af en usædvanlig støbning..

Oplev Falkemandens spændende fortælling om hans vilde og lærerige oplevelser som deltager i "Alene i vildmarken III".

Dette er den ærlige, men samtidig meget spændende og underholdende historie om Falkemandens deltagelse i verdens enkleste konkurrence: Bliv længst og vind.

Sult, isolation, kulde og ekstremt vejr var Falkemandens ubarmhjertige modstandere. Kun gennem sin viljestyrke, sit humør og sine færdigheder stod Falkemanden tilbage efter hele 60 dage som den danske deltager, der har overlevet længst i vildmarken nogensinde.

Hør blandt andet historien om Falkemandens evige kamp for at skaffe føde. Om den tossede stædighed, der kostede alt for mange kilo på sidebenene. Men også historien om taknemmelighed og glæde ved at opleve denne vilde og smukke, men samtidig voldsomt ubarmhjertige natur. Følelsen af frihed, som livet uden mobil, pc og fjernsyn gav. Hverdagen i vildmarken resulterede til sidst i en hjerne tømt for ligegyldige informationer.

Han blev først landskendt under navnet i 2019, da han vandt DR-programmet "Alene i Vildmarken", men fik det allerede tildelt for 15 år siden, da han startede Silkeborg Rovfugleshow på sin ejendom i Them.

" Da jeg flyttede herud, tænkte en af naboerne, at jeg skulle hedde Falkemanden, når jeg nu arbejdede med de her falke. Det er kommet til at sidde fast", siger Flemming Sanggaard.
Falkemanden har en af de fantastiske fugle fra Silkeborg Ørnereservat med denne aften.

Foredraget koste 125 kr. inkl. en øl eller sodavand
Vis kort
Mød en ridder fra Sagaland
11 Maj Foredrag

Mød en ridder fra Sagaland

Lørdag den 11. maj 2024, kl. 10-13.
Pris: Fri entré
Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 13, Holstebro
Riddertema på børnebiblioteket..

For længe, længe siden nedlagde en ridder en drage, og nu lægger en ridder vejen forbi Holstebro Bibliotek. Det er Ridder Ole fra Sagaland, som fortæller om riddertiden og fremviser lanser og sværd. Måske kan du prøve en rustning?

Sagnet om Sankt Jørgen og dragen kan ses på Holstebro Kommunes våbenskjold, og nu har du mulighed for at lave dit helt eget personlige våbenskjold, som efterfølgende bliver udstillet på børnebiblioteket i et par uger.

I en anden workshop kan du lave et sejt sværd, som du kan tage med hjem. Der er et begrænset antal våbenskjold og sværd til workshops.

Tag familien med til en sjov dag, hvor I kan opleve en ridder, og høre mere om riddertiden, deres liv, heste, våbenskjold og rustninger.

For børn fra 5 år
Vis kort
Hvordan vi blev pessimister - med Christian Bennike
13 Maj Foredrag

Hvordan vi blev pessimister - med Christian Bennike

Mandag den 13. maj 2024, kl. 18.30.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 13, Holstebro
Engang troede vi på fremtiden - hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn, og hvorfor det kan redde os..

Oplev Christian Bennikes personlige fortælling om at vokse op i en optimistisk periode i 90'erne og 00'erne, men nu leve i det modsatte - i en verden præget af krise og pessimisme. Tidsånden er skiftet og har forandret vores syn på politik, kultur, økonomi og på os selv. Men det er ikke kun et problem, det kan også blive vores redning.

Foredraget trækker blandt andet på eksempler fra populærkulturen - Friends, Thomas Helmig, Sex and the City - men også analyser af den politiske og økonomiske udvikling i Vesten. Christian Bennike viser, hvordan tiden nu er skiftet.

Valg til Europa-Parlamentet
9. juni er der valg til Europa-Parlamentet, og da demokratiet i disse år er under pres, vil foredraget også komme omkring vigtigheden af, at EU-borgerne bruger deres stemme.

Både i sin bog af samme navn (Gyldendal, 2023) og i foredraget rejser man som tilhører med rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn - og ind i film og musik, der afspejler Christian Bennikes tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

Foredraget er finansieret af Europe Direct Midtjylland (Europe Direct Midtjylland | Struer Bibliotek), der er medfinansieret af Europa-Kommissionen
Vis kort
Tirsdagsklub i Krejbjerg Kulturhus
14 Maj Foredrag

Tirsdagsklub i Krejbjerg Kulturhus

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 10-11.30.
Krejbjerg Kulturhus, Ginnerupvej 4, Krejbjerg, Spøttrup
Anna Dinesen fra Struer fortæller om forfatteren Tove Ditlevsen Tirsdagsklubben Krejbjerg Kulturhus kl. 10:00 til ca. 12:00 - i lige uger. Tirsdagsklubben er for alle, som har tid og lyst til at dele en formiddag med andre..

Der startes med kaffe og rundstykker og derefter vil der være et lille foredrag - eller andet indslag. Prisen er 30,- kr. på person pr. gang, hvis ikke andet er anført
Vis kort
Talk med journalist Christian Bennike
14 Maj Foredrag

Talk med journalist Christian Bennike

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 19.
Pris: Entré: 30 kr
Struer Bibliotek, Smedegade 1-7, Struer
Engang Troede vi på Fremtiden - hvordan vi gik fra optimisme til sortsyn, og hvorfor det kan redde os..

Oplev Christian Bennikes personlige fortælling om at vokse op i en optimistisk periode i 90'erne og 00'erne, men nu leve i det modsatte - i en verden præget af krise og pessimisme. Tidsånden er skiftet og har forandret vores syn på politik, kultur, økonomi og på os selv. Men det er ikke kun et problem, det kan også blive vores redning.

Foredraget trækker blandt andet på eksempler fra populærkulturen - Friends, Thomas Helmig, Sex and the City - men også analyser af den politiske og økonomiske udvikling i Vesten. Og så viser Christian Bennike, hvordan tiden nu er skiftet.

9. juni er der valg til Europa-Parlamentet, og da demokratiet i disse år er under pres, vil foredraget også komme omkring vigtigheden af at EU-borgerne bruger deres stemme.

I foredraget, såvel som i Christians bog af samme navn (Gyldendal, 2023) rejser man som tilhører med rundt i Europa: til valgmøde hos Marine Le Pen, til debatter med tidens store tænkere, hjem til barndommens Fyn - og ind i film og musik, der afspejler Christian Bennikes tid. Det hele er samlet i en jeg-fortalt beretning, som også er en fortællingen om en generation.

Foredraget er finansieret af Europe Direct Midtjylland, der er medfinansieret af Europa-Kommissionen. Arrangementet er arrangeret for at fejre Europadagen den 9. maj 2024.

De 30 kr er for kaffen
Vis kort
Bo småt og lev godt: Foredrag med Anders Boisen om Tinyhouses
14 Maj Foredrag

Bo småt og lev godt: Foredrag med Anders Boisen om Tinyhouses

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 100 kr
Hovedbiblioteket, Østergade 25, Skive
Da Anders Boisen brød ud af hamsterhjulet og flyttede ind i sin lille hjemmebyggede bolig, blev forbruget og udgifterne væsentligt mindre..

Han er selvforsynende og bruger så få ressourcer som muligt, ved at forsøge at leve i tæt samspil med naturen omkring sig. Hvilket også er nødvendigt da huset er hverken koblet op på el-, vand- eller varmeforsyning.

Anders Boisen vil med udgangspunkt i sin bog 'Om at bo småt og leve godt', fortælle om sin rejse med at bygge og bo i et bæredygtigt tiny house på hjul på kun 14m2. Hvor målet at udforske rammerne for " det gode bo liv".

Foruden sin egen fortælling beskriver Anders også om, hvordan tiny house-bevægelsen er ved at blive et mere udbredt fænomen i danske kommuner over hele landet, og hvad vi som et samfund i omstilling kan lære af tiny houses og ideen om at bo småt og leve godt.

Pris inkl. en forfriskning kr. 100
Køb billet online eller på Skive Bibliotek

Arrangører Skive Bibliotek
Vis kort
Vi kan alle blive til noget
14 Maj Foredrag

Vi kan alle blive til noget

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Gråkjær Arena, Hostrupsvej 27, Holstebro
Foredrag med Lars Rasmussen..

Mød den tidligere landsholds- og TTH Holstebro-spiller Lars Rasmussen, når han besøger sin gamle klub for en enkelt aften.
I et hudløst ærligt foredrag fortæller han tankevækkende og humoristisk om vilde op- og nedture gennem livet. Lars Rasmussen har om nogen kæmpet og kæmper fortsat med personlige udfordringer, og det er disse kampe og erfaringer, som han deler gavmildt ud af på aftenen.

Undervejs kommer Lars omkring sin udvikling som menneske og et liv med diagnoserne autisme & ADHD. Hvordan han næsten mistede alt, inklusiv sig selv og hvilken betydning, det har haft for hans nærmeste - på godt og ondt.
Hans råd er, at man skal have de rette mennesker omkring sig for at lykkes og så skal man turde råbe om hjælp, når det brænder på. I dag er han ikke bange for at vise, hvem han er til inspiration for os andre. Han har derfor også et personligt budskab:
Vi kan alle kan blive til noget!
Det er dette budskab, han kæmper for at få udbredt til alle, som indimellem tvivler på sig selv.

Tag godt imod 'Lille Lars', som voksede sig til et stort menneske, når han fortæller om livets kampe.

Alle som deltager får en gratis adgangsbillet til en håndboldkamp med TTH Holstebro i - netop med Lars Rasmussens gamle klub - Gråkjær Arena. Denne billet udleveres efter foredraget.

Drikkevarer og kage kan tilkøbes før foredraget. Interesserende kan i pausen se Gråkjær Arena fra halgulvet.

Aftenens program:
Kl. 18.15 - 19.00: Salg af kaffe, sodavand og boller mv.
Kl. 19.00 - 19.45: Foredrag 1. del
Kl. 19.45 - 20.00: Pause
Kl. 20.00 - 21.00: Foredrag 2. del + spørgsmål

Arrangementet er et samarbejde mellem TTH Holstebro, Holstebro Kommune, Gråkjær Arena og Holstebro Bibliotek
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.