Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 59 events mellem 20. apr. og 19. maj 2024

Karen Klarbæks bæredygtige garntips
24 Apr Foredrag

Karen Klarbæks bæredygtige garntips

Onsdag den 24. april 2024, kl. 19-20.45.
Pris: Entré: 75 inkl. kaffe m/småkager
Herning Bibliotekerne, Østergade 8, Herning
Kom og strik, mens du bliver klogere på bæredygtigt garnindkøb og brug af garnrester..

Du kommer ikke nødvendigvis til at lide afsavn ved at tænke dig lidt om, når du køber garn. Eller for den sags skyld finder garnrester frem, som har været gemt væk i årevis. For denne aften vil Karen Klarbæk gøre dig klogere på ressourcebesparende metoder og tankegangen bag bedre hverdagsbæredygtighed, når du strikker og hækler.
Måske tror du, at du ikke kan bidrage til at mindske det klimaaftryk, du videregiver til kommende generationer, når det handler om garn. Men det kan du som forbruger. Sammen med Karen ser vi på garn og får en masse tips til, hvad du kan gøre, når du køber garn og inspiration til, hvordan du får brugt dine rester.

Karen Klarbæk har selv produceret garn, som er lavet af genanvendte plastikflasker. Jo du læste rigtigt. Garnet er lavet på baggrund af en skoleopgave, Karens dengang 17-årige datter, Karoline, lavede. Dette garn får du mulighed for at prøve.

Udover at være en passioneret hækler, har Karen i mange år holdt foredrag og workshop samt arbejdet for, at garn skal produceres bæredygtigt.
Læs mere om Karen og hendes tanker her >>

Køb billet a 75 kr. inkl. kaffe m/småkager her >>

Tag gerne dit strikke- eller hækletøj med.

Arrangementet er i forbindelse med UGE17 - Bibliotekernes verdensmålsuge.

UGE17
Landet over har de danske folkebiblioteker fokus på FN's verdensmål i uge 17. I kampagneugen har Herning Bibliotekerne en række arrangementer, hvor du kan blive inspireret til, hvordan du kan bidrage til at opfylde verdensmålene
Vis kort
En aften i Nørrelandskirkens Menighedsfællesskab
24 Apr Foredrag

En aften i Nørrelandskirkens Menighedsfællesskab "Running dinner"

Onsdag den 24. april 2024, kl. 19.30-21.30.
Nørrelandskirken, Døesvej 1, Holstebro
Vis kort
Kultursamtale - Don Giovanni
25 Apr Foredrag

Kultursamtale - Don Giovanni

Torsdag den 25. april 2024, kl. 16:30.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Huset No7, Nørregade 7, Herning
Kom til Kultursamtale, hvor vi, med udgangspunkt i Don Giovanni, snakker om hvad kultur egentlig er, og hvilken rolle den har og skal have i vores samfund..

Operaen i Midten opsætter i maj 2024 Don Giovanni på Folkets Hus i Struer og Textilen i Herning. I forbindelse med opsætningen afholder vi "Kultursamtale" - en åben samtale mellem oplægsholdere og publikum, hvor vi diskuterer hvad kultur er, og hvilken rolle den har og skal have i vores samfund. Der vil blive inviteret politikere, erhvervsfolk eller andre relevante personer, ligesom du kan møde nogen af folkene bag forestillingen "Don Giovanni"
Vis kort
Haven, Havet og Maven
25 Apr Foredrag

Haven, Havet og Maven

Torsdag den 25. april 2024, kl. 17.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Holstebro Bibliotek, Kirkestræde 13, Holstebro
Livestreaming - om vildskab, verdensmål, hverdagsvalg og om at gøre en forskel for fremtiden..

Vi varmer op til fællesspisning med fortællinger fra Frank Erichsen og Signe Wenneberg. Hvordan kan vi alle gøre noget for en bæredygtig fremtid for biodiversiteten, klimaet og verdenshavene?
Signe Wenneberg deler fortællinger fra sit liv som hverdagsaktivist og giver idéer til at komme i gang i haven eller på altanen. Frank Erichsen fortæller om livet som selvforsynende formidler, som Bonderøven og med perspektiver fra "Giv os Naturen tilbage"

Arrangementet er en livestreaming til alle biblioteker fra Dokk1 i Aarhus og er en del af bibliotekernes fælles program med fokus på Verdensmålene i Uge 17. Det er muligt at deltage i arrangementet uden at deltage i fællesspisningen
Vis kort
Spis med Den Dovne Vegetar
25 Apr Foredrag

Spis med Den Dovne Vegetar

Torsdag den 25. april 2024, kl. 19.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Huset No7, Nørregade 7, Herning
Herning Bibliotek og Huset No7 inviterer til Foredrag med Camilla skov der lige har udgivet bogen "Den Dovne Vegetar"Der er mulighed for at tilkøbe vegetarisk måltid i Huset No7's Cafe..
Vis kort
Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte
25 Apr Foredrag

Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte

Torsdag den 25. april 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 249 kr Køb/bestil billet
Borbjerg Kultur- og fritidscenter, Hvamvej 84, Holstebro
Kærlighedsbegrebet er udfordret i disse år. Til trods for skilsmissestatistikkerne håber vi stadig på at leve lykkeligt sammen til vores dages ende. Så hvorfor lykkes det ikke rigtig for os?.

Denne aften udfordrer Jytte Vikkelsøe vores forestillinger om forelskelse, romantik og kærlighed, når hun kortlægger, hvorfor vi aldrig forelsker os i den forkerte, og hvorfor vejen til det kærlighedsliv, vi så inderligt længes efter, altid går gennem vores mest fastlåste parforholdskonflikter.
I hendes banebrydende bog Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte (2017) er en af de mest overraskende konklusioner, at de uoverensstemmelser, der senere ødelægger selv de bedste parforhold, er bygget ind i forelskelsen helt fra begyndelsen. Du falder kun for et menneske, der i sin personlighedsstruktur bærer kimen til konflikt med netop dig i sig.
Så kom og få en helt ny forståelse af kærlighedens forunderlige, livgivende væsen og funktion, så parforholdet kan leve og blomstre - hvem ved ... måske helt til døden jer skiller.
Om Jytte Vikkelsøe:
Jytte Vikkelsøe er forfatter og ph.d. i socialpsykologi med speciale i procesorienteret psykologi og har boet knap 20 år i USA.
Her arbejdede hun med individuelle og parforholdsproblematikker i sin private praksis og som international træner, konsulent, kursusleder, foredragsholder og supervisor i USA, Europa, Australien, New Zealand, Rusland og Asien.
Hun har deltaget i mange radio- og tv-programmer, bl.a. som ekspert i flere af DR2's Temalørdage, såsom »Mor er den værste i verden« og »Hurra for krisen i parforholdet«, og i Sara Bros ugentlige DR-podcast »Hjerteflimmer for voksne«.

For første gang i Holstebro kan du nu opleve Jytte Vikkelsøe og hendes populære foredrag. Der bliver rift om pladserne, som til alle andre af Jyttes foredrag, så køb billet i god tid
Vis kort
Temaaftenen
29 Apr Foredrag

Temaaftenen "Tanker kan gøre dig syg" kommer nu til Herning og Ikast

Mandag den 29. april 2024, kl. 18.45-21.
Pris: Entré: 90 kr
Ikast-Brande Bibliotek, Grønnegade 25, Ikast
Bedre Psykiatri Herning/Ikast-Brande og Ikast bibliotek er værterne til disse aftener. SKYND DIG AT BOOKE EN PLADS! (plejer hurtigt at blive fuldt booket)..

Tre gode grunde til at du skulle tage at booke en plads:

Du får ny viden omkring, hvordan dine tanker ofte styrer dig (De fleste får en kæmpe øjenåbner her:-)

Du vil gerne ændre dine tankemønstre, så der er mere plads til positive tanker og mere overskud og glæde:-)

Du vil gerne have nogle simple værktøjer til at minimere overtænkning, bekymringer, grublerier, stress, angst etc.

Tag en ven/veninde under armen og kom med. I / du vil du gå hjem med et smil, med nye indsigter og en ny måde at tænke på.

Datoerne...

Tirsdag d. 23. april kl. 18.45-21.00 i Frivilligcentret, Fredensgade 14 i Herning - billet her

Torsdag d. 25. april kl. 18.45-21.00 i Frivilligcentret, Fredensgade 14 i Herning - billet her

Mandag d. 29. april kl. 18.45-21.00 på Ikast Bibliotek, Grønnegade 25 i Ikast - billet her

Anbefalinger:

"Hvis du har tankemylder, går med negative tanker eller tænker dårlige tanker om dig selv, så er to timer med Gitte Hedegaard starten på et nyt liv. To timer med Gitte flyver afsted og du får mange effektive og gode værktøjer med hjem. Jeg startede allerede med at ændre mine tanker, da jeg kørte i bilen hjem fra temaaftenen. Der er mange ting der pludselig går op for en. Så kære alle sammen, gør jer selv den tjeneste og køb en billet til en aften med Gitte. Hun er virkelig fantastisk og går lige ind under huden på dig. Tak Gitte, for en FANTASTISK aften og tak for værktøjerne. (Kvinde 52 år)

"Det var en lærerig aften og tiden fløj afsted" (mand 57 år)

"Min datter og jeg fik os en øjenåbner i aftes. Får du på et tidspunkt mulighed for at høre Gitte, så kom afsted! Hun er MEGA inspirerende og nærværende" (Kvinde 53 år/datter 18 år)

"Gitte har med temaaftenen givet mig værktøjer til et andet liv i fremtiden" (Mand 45 år)

PRIS: 90 kr
Vis kort
Mød succesforfatterne Lise Ringhof og Erik Valeur
29 Apr Foredrag

Mød succesforfatterne Lise Ringhof og Erik Valeur

Mandag den 29. april 2024, kl. 19-21.
Pris: Entré: 125 kr
Hovedbiblioteket, Østergade 25, Skive
Forfatterforedrag..

Mød forfatterparret bag den historiske trilogi om familien Brinch og det 20. århundredes danmarkshistorie i "Det er de danske som flygter", "Det er de oprørske der svigter" og "Det er de unge som forsvinder".

Lise Ringhof og Erik Valeur fortæller om de forskellige temaer i de tre bøger: Mænd og kvinder, børn, racehygiejne, diskrimination, sociale forskelle, oprørstiden, de magtfuldes politik, verdenskrigene, danskerne, danskhed og danmarkshistorien.

Forfatterne vil tale om deres samarbejde og løfter sløret for, hvordan de har arbejdet med research og idéudvikling under skrivearbejdet. De giver et detaljeret blik ned i 'maskinrummet' bag trilogien. Det hele med konkrete, både oplæste og visuelle eksempler - og med god plads til uddybende spørgsmål fra publikum.

Foto: Sally Jo Ringhof

Dette foredrag er støttet af Slots- og Kulturstyrelsen.

I pausen serverer vi en forfriskning.

Foredraget koster 125 kr.
Køb billet her på siden
Vis kort
Er du kriseparat,
29 Apr Foredrag

Er du kriseparat,

Mandag den 29. april 2024, kl. 19-21.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Arrangør: LOF Holstebro
LOF Huset, Lavhedevej 32, Holstebro
Hvis større dele af samfundet rammes af ex. strømafbrydelse, så forsvinder Internettet, Mobilnettet og muligheden for at sætte en steg i ovnen osv. osv..

I sådanne situationer tager redningeberedskabet sig først og fremmest af de kritiske samfundsfunktioner, så f.eks sygehuset og plejehjem kan fungere.

Du og din familie skal derimod klare jer selv.

Er I rustede til at klare 3 døgn eller mere helt alene??

Kom og hør når Beredskabsforbundet kommer og lærer os, hvordan vi bedst forbereder en krisesituation.

Vi skal lære at tage vare på os selv, andre og boligen.
at forebygge så ulykker og skader kan undgåes.
at forberede og at være klar til enhver situation
at udarbejde tjeklister
at udarbejde egen beredskabsplan
lære om redningsberedskabet og dit ansvar

Underviser: Oplyses senere
Hold: 1257
Vis kort
Tirsdagsklub i Krejbjerg Kulturhus
30 Apr Foredrag

Tirsdagsklub i Krejbjerg Kulturhus

Tirsdag den 30. april 2024, kl. 10-11.30.
Krejbjerg Kulturhus, Ginnerupvej 4, Krejbjerg, Spøttrup
Anne Kristiansen vil fortælle om Salling efterskole og Sørines vævestue Tirsdagsklubben Krejbjerg Kulturhus kl. 10:00 til ca. 12:00 - i lige uger. Tirsdagsklubben er for alle, som har tid og lyst til at dele en formiddag med andre..

Der startes med kaffe og rundstykker og derefter vil der være et lille foredrag - eller andet indslag. Prisen er 30,- kr. på person pr. gang, hvis ikke andet er anført
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.