Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 167 events fra/efter 25. apr. 2024

Seniormotion på højskole

Seniormotion på højskole

Søndag den 26. maj til lørdag den 1. juni 2024, kl. 16:00.
Pris: Entré: Se kursusside
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, Præstø
Højskolekurset i uge 22 giver dig inspiration til det sunde liv efter arbejdsmarkedet. Vi sætter fokus på sundhed via træning, bevægelse og naturoplevelser - rammet ind i morgensang, god mad, samvær, højskolehygge samt foredrag..

Senior cirkeltræning, TRX, dans, boldspil, vandaerobic, skovbadning, mad over bål, kajak, hjernegymnastik er blot nogle af de emner, som man kan fordybe sig i. Der vil desuden være foredrag om havørne samt fotografering fra havkajakken.

Din hjerne er glad for nye ting. Den sætter pris på selskab. Og så vil den gerne ud og opleve noget nyt. Det er de vigtigste hjernetræningsråd fra hjerne- og aldringsforsker Ellen Garde, Center for Sund Aldring.
Vis kort
Vandring ved vand - på højskole

Vandring ved vand - på højskole

Søndag den 26. maj til lørdag den 1. juni 2024, kl. 16:00.
Pris: Entré: Se kursusside
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, Præstø
Højskolekurset i uge 22 sætter fokus på at møde kulturen i naturen. Daglige 10-km ture med lokalguide i de karakteristiske naturlandskaber i den sydøstlige del af Sjælland og Møn. Pakket ind i højskoleliv og -sang..

Højskolekurset henvender sig til dig, der gerne vil være aktiv i naturen samtidig med, at du via fortælling får et indblik i den spændende kultur og de

Mød kulturen i naturen.

Højskolekurset henvender sig til dig, der gerne vil være aktiv i naturen samtidig med, at du via fortælling får et indblik i den spændende kultur og de karakteristiske naturlandskaber i den sydøstlige del af Sjælland og Møn. Vi kommer til at gå ca. 10 km dagligt.

Din dagstur bliver levende formidlet af Helge Bramsen - tidligere naturguide for Geocenter Møns Klint. Helge brænder for at præsentere naturen som et lege- og træningsområde med fokus på naturbevidsthed.

På turene nydes en lækker madpakke fra højskolekøkkenet, der også sørger for kaffe og kage til turen.

Dagene bliver desuden pakket ind i højskolesang, foredrag og socialt samvær.

Din dagstur bliver levende formidlet af Helge Bramsen - tidligere naturguide for Geocenter Møns Klint. Helge brænder for at præsentere naturen som et lege- og træningsområde med fokus på naturbevidsthed.

På turene nydes en lækker madpakke fra højskolekøkkenet, der også sørger for kaffe og kage til turen. Dagene bliver desuden pakket ind i højskolesang, foredrag og socialt samvær
Vis kort
Trædrejning på højskole
26 Maj Andet

Trædrejning på højskole

Søndag den 26. maj til lørdag den 1. juni 2024, kl. 16:00.
Pris: Entré: Se kursusside
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, Præstø
Højskolekurset i uge 22 sætter fokus på trædrejning for begyndere og let øvede. Desuden kommer du til at opleve højskolehverdagen med foredrag, fællesspisning, sangaften, morgensvømning og vores skønne natur..

Det er dejligt at lave spåner på en drejebænk! Højskolekurset i trædrejning henvender sig til begyndere og letøvede.

Du vil få indgående kendskab til, hvordan man kan dreje i træ. Vi arbejder på drejebænken under kyndig instruktion og frembringer de skønneste figurer, skåle og brugsgenstande.

Desuden kommer du til at opleve højskolehverdagen med foredrag, fællesspisning, sangaften, morgensvømning og vores skønne natur.

I samme uge afholdes flere kurser; men med et andet fokus, så fx ægteparret med forskellige interesser kan deltage. Kommer du alene, møder du blot flere, at dele ugen med
Vis kort
Yoga på højskole

Yoga på højskole

Søndag den 26. maj til lørdag den 1. juni 2024, kl. 16:00.
Pris: Entré: Se kursusside
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, Præstø
Højskolekurset i uge 22 sætter fokus på forskellige typer af yoga. Desuden kommer du til at opleve højskolehverdagen med foredrag, fællesspisning, sangaften, morgensvømning og vores skønne natur..

Højskolekurset i uge 22 sætter fokus på forskellige typer af yoga.

Uanset om du i forvejen har yoga og mindfulness i din hverdag, eller det er en ny verden for dig er du velkommen på dette højskolekursus.

Du kommer til at møde yoga og mindfulness i praksis. Mærk efter, hvad der virker for dig og find ud af, hvordan du kan bruge det, du lærer udenfor yogamåtten.

Desuden kommer du til at opleve højskolehverdagen med foredrag, fællesspisning, sangaften, morgensvømning og vores skønne natur.

I samme uge afholdes flere kurser; men med et andet fokus, så fx ægteparret med forskellige interesser kan deltage. Kommer du alene, møder du blot flere, at dele ugen med
Vis kort
Besøg Hadsten Højskole
25 Apr Andet

Besøg Hadsten Højskole

Mandag den 1. januar til lørdag den 1. juni 2024
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Hadsten Højskole, Østergade 49, Hadsten
Kom og besøg os på Hadsten Højskole. Du kan bestille en rundvisning, lige når det passer dig..

Vi viser både rundt i hverdage og weekender. Kom og fornem højskolelivet, mød nogle nuværende elever og se vores forskellige faciliteter.

Ring til os på tlf: 8698 0199 eller skriv til info@hadstenhojskole.dk. Du kan også udfylde rundvisnings-formularen på vores hjemmeside.

Vi vil glæde os til at byde dig velkommen
Vis kort
Søndagssalon med forfatter Erling Jepsen på Højskolen Marielyst
2 Jun Andet

Søndagssalon med forfatter Erling Jepsen på Højskolen Marielyst

Søndag den 2. juni 2024, 14:00 - 16:00.
Pris: Entré: DK75 - DK125
Hjemmeside: Se hjemmeside
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Mød forfatter Erling Jepsen, når han i forbindelse med sit refugiumophold på højskolen fortæller om sin passion..

Erling Jepsen er bedst kendt for sit forfatterskab, som bl.a. tæller romanerne Kunsten at græde i kor og Erna i krig, som begge er filmatiserede. Han debuterede i 1977 som dramatiker, og som autodidakt forfatter i 1999 med romanen Ingen grund til overdramatisering. Han slog for alvor igennem som forfatter med Kunsten at græde i kor som udkom i 2002.

Erling er i disse dage på et to ugers refugieophold på højskolen. Du kan møde ham i søndagssalonen på højskolens lille scene i spisestuen. Her deltager han i en samtale med en af forstanderne, hvor han fortæller om sit liv og tilværelsen som forfatter. Der bliver rig mulighed for dialog undervejs.

Kl. 14.00 serveres nybagte boller med pålæg, kaffe/te samt højskolens lækre hjemmelavede lagkage. Selve salonen starter kl. 14.30.

Billetter
Billetter koster 125 kr. + gebyr inklusive kaffe/te, boller og kage. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 75 kr. + gebyr. Du kan købe max 2 billetter pr. medlemskab. Husk at indtaste dit medlemsnummer, FØR du vælger antal billetter - ellers fratrækkes rabatten ikke. Der er et begrænset antal billetter til dette arrangement, da det foregår i intime omgivelser i spisestuen.

KØB BILLET
Vis kort
Åbent hus - Book en rundvisning på Suhrs Højskole midt i København
25 Apr Ekskursion

Åbent hus - Book en rundvisning på Suhrs Højskole midt i København

Lørdag den 20. januar til søndag den 2. juni 2024, kl. 10:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Suhrs Højskole, Pustervig 8, København K
Vi har hver uge rundvisninger på Suhrs Højskole. Kom og mærk stemningen og se omgivelserne tirsdag kl. 10-11 eller onsdag kl. 16-17. Book en tid på hjemmesiden. Vi glæder os til at møde dig!.

Suhrs Højskole ligger midt i København og bygger videre på mere end 100 års erfaring fra vores tid som Suhrs Husholdningsskole.

Vi tilbyder følgende linjer:

Sommelier & Bryg
Gastro
Omstillingsagent

Derudover har vi en væld af valgfag såsom Keramik, Bag, Ost, Det Søde Køkken m.m.

Et højskoleophold på Suhrs handler selvfølgelig om meget mere end mad, fag og undervisning. Højskolelivet er i fokus, og det betyder et væld af oplevelser - blandt andet fredagsmiddage, teaterture, kulturaftener, fester, hygge og samvær.

Vi tager også på mange naturture til skov, strand og landbrug og besøger grønne iværksættere. Og så vil du komme med på en 10-dages kulinarisk rejse til Italien.

Vi har plads til ca. 50 elever, hvoraf lidt over halvdelen bor på højskolen Du kommer derfor til at opleve et meget tæt fællesskab.

Hjemmeside
Vis kort
Folkekøkken & Foredrag: Jørgen de Mylius
3 Jun Foredrag

Folkekøkken & Foredrag: Jørgen de Mylius

Mandag den 3. juni 2024, 18:00-21:30.
Pris: Entré: 150 / 300
Hjemmeside: Se hjemmeside
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Hør Jørgen de Mylius fortælle om sit imponerende virke igennem 60 år og om, hvordan musikken i den grad har har beriget hans liv..

Det er efterhånden over 60 år siden, at Jørgen de Mylius sparkede døren ind hos DR og fik popmusik ud i æteren. I foredraget "Tak for al musikken" kigger han tilbage på en lang karriere og viser billeder undervejs. Her er fortællinger om starten på DR med programmer som Efter skoletid og Top20, hvor popmusikken var så ildeset, at Jørgen de Mylius i en periode selv købte plader, som DR ikke ville have i deres arkiv, fordi de ikke mente det var noget for den danske befolkning.

Beretninger fra Melodi Grand Prix

Aftenen byder naturligvis også på beretninger fra tiden på TV, hvor Jørgen de Mylius har spillet en stor rolle både på skærmen og som tilrettelægger af utallige programmer. "Mylle" fortæller bl.a. anekdoter fra Melodi Grand Prix, hvor han i 1978 fik værtsdebut og efterfølgende medvirkede som vært og tilrettelægger af 11 danske Melodi Grand Prix'er (og 21 gange deltog som kommentator ved Eurovision). Der bliver også røverhistorier om programmer som Eldorado, Superchancen, Hit med sangen m.fl.

Fra Beatles til Schwarzenegger

Med et mangeårigt journalistisk virke med særlig fokus på populærmusikken, har Jørgen de Mylius mødt et væld af danske kunstnere og udenlandske superstjerner som Beatles, Rolling Stones, Julio Iglesias, Tom Jones og Cliff Richard samt en del af Hollywoods største stjerner som bl.a. Kevin Costner, Walther Matthau og Arnold Schwarzenegger. Måske falder der også en anekdote (eller fem) af fra nogle af disse møder.

Med Jørgen de Mylius imponerende virke igennem 60 år venter der publikum masser af spændende historier, hvor han fortæller om, hvordan musikken i den grad har har beriget hans liv, og hvilken betydning den har haft, og dermed gjort Mylius til den, han er. De over 60 professionelle år startede lige så forunderligt som forløbet har været. Inde i varmen det ene øjeblik, ude i kulden det næste. Men altid med en tro på, at der var nogen, der ville have udbytte af det, Jørgen de Mylius lavede.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF Lolland Falster.

Billetter

Spisningen til Folkekøkken & Foredrag foregår på Højskolen Marielyst kl. 18.00 og foredraget kl. 19.30. Deadline for billetkøb med spisning er kl. 12.00 på dagen. Vær opmærksom på, at spisningen foregår i bedste folkekøkkenstil, hvor man sidder til bords med andre
Vis kort
Grundlovsarrangement på Rønde Højskole
5 Jun Foredrag

Grundlovsarrangement på Rønde Højskole

Onsdag den 5. juni 2024, 09.45-12.00.
Pris: Fri entré
Rønde Højskole og Efterskole, Skolevej 2, Rønde
Velkommen til grundlovssamling på Rønde Højskole onsdag d. 5. juni kl. 9.45 -12.00. Med fællessang, samtaler og aktiviteter fejrer vi vores forfatning, men retter også blikket mod fremtiden og hvad den bringer. Vel mødt til en dejlig formiddag!.
Vis kort
Grundlovsmøde på Rødding Højskole med tale v. Margrethe Vestager
5 Jun Møder

Grundlovsmøde på Rødding Højskole med tale v. Margrethe Vestager

Onsdag den 5. juni 2024, 12:30-18.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Rødding Højskole, Flors Allé 1, Rødding
Kom med til grundlovsmøde på Rødding Højskole med grundlovstaler af Margrethe Vestager og Sørine Gotfredsen. Foruden talerne vil dagen være fyldt med fællessang, gymnastikoptrædener og eftermiddagsjazz. Der vil være salg af kaffe, øl, pølser og kage..

Program
Kl. 12.30-13.15: Gudstjeneste i fællesskab mellem Rødding Frimenighed og Rødding Sognekirke med deltagelse af Rødding Højskoles kor

Kl. 13.15-14: Eftermiddagsjazz ved Gormsen & Trøjgaard Kvartet

Kl. 14.00: Grundlovsmødet åbnes

Sang og velkomst til grundlovsmødet v/ Mads Rykind-Eriksen, forstander for Rødding Højskole
Grundlovstale Sørine Gotfredsen, præst, forfatter og debattør

Kl. 14.30-14.40: Rødding Højskoles kor synger

Kl. 14.45-15.30: Grundlovshilsner og Danmarkssange. Mette Geil, præst ved Rødding Frimenighed introducerer, og vi synger sange, der er valgt og motiveret af lokale kræfter og stemmer.

Kl. 15.45-16.30: Gymnastikopvisning

Rødding Gymnastikforening: RAR-holdet, Rødding Alsidige Rytmer, rytmehold fra 7. til 9. kl.
Ribe-Frifelt Fælleshold 40+

Kl. 16.30: Grundlovstale ved Margrethe Vestager, EU-kommissær

Kl. 17.00: Fyraftensjazz ved Gormsen & Trøjgaard Kvartet

Kl. 18.00: Fællessang og afrunding

I løbet af dagen mulighed for køb af:
kager fra det store sønderjyske kaffebord, kaffe, te og saft ved Støtteforeningen for Rødding Friskole og Børnehave
toast lavet af økologiske råvarer ved BROEN Vejen
samt pølser, øl, sodavand og is

Tag familien og tæpperne med!
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.