Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 169 events fra/efter 24. apr. 2024

Åben Højskole: Storytelling med Maya Ndiaye

Åben Højskole: Storytelling med Maya Ndiaye

Onsdag den 24. april 2024, 19:30-21:00.
Pris: Fri entré
Silkeborg Højskole, Platanvej 12, Silkeborg
Maya Ndiaye er inspireret af det amerikanske storytelling-fænomen The Moth og bruger storytelling som et aktivistisk bidrag til samfundsaktuelle udfordringer. Læs mere: https://silkeborghojskole.dk/arrangementer/storytelling-med-maya-ndiaye..
Vis kort
Seksualiteten på spil
24 Apr Foredrag

Seksualiteten på spil

Onsdag den 24. april 2024, kl. 18:30.
Pris: Entré: 90/60
Hjemmeside: Se hjemmeside
Studenterhus Aarhus, Nordre Ringgade 3, Aarhus C
Er du nysgerrig på at forstå de udfordringer, LGBTQ+ unge står overfor i dag? Eller hvad med den stadigt voksende kløft mellem unge mænd og kvinder, når det kommer til spørgsmål om feminisme og ligestilling?.

Vi inviterer dig til en spændende aften med fokus på seksuel dannelse og kønsidentitet. Forfatter og højskolelærer, Mette Øyås Madsen, rusker op i den brydningstid for køn, krop og seksualitet vi står midt i. Efter Mettes oplæg byder vi op til åben dialog og paneldebat med en række eksperter på området. Her har vi fokus på den voksende kløft mellem unge mænd og kvinder på områder som magtkritik, rettigheder og feminisme.

Denne aften er skabt af Brandbjerg Højskole i samarbejde med Studenterhus Aarhus, og er du, eller en du kender, nysgerrig omkring et højskolehold med fokus på køn, krop og seksualitet - eller noget helt andet - har du mulighed for at få svar på alle dine spørgsmål.

Oplev:

Mette Øyås Madsen:
Mangeårig underviser i køn, krop og seksualitet på Brandbjerg Højskole. Mette er forfatter til bogen "Seksuel dannelse - inspiration fra en højskolepraktiker" (2023) og en efterspurgt foredragsholder.

Christian Groes:
Forsker, antropolog og forfatter. Har senest udgivet "Da MeToo ramte manden" (2023) og er en ivrigt debattør og formidler, der ikke er bange for at komme med normbrydende indspark og løsninger, der udfordrer den etablerede tankegang.

Cille Stejner:
Butiksbestyrer og Client Satisfaction Manager hos Peech.dk, der udvikler sexlegetøj med fokus på kvalitet, sundhed og intim velvære. Desuden ambassadør for Red Barnets AnmeldDet-projekt og tidligere rådgiver for Sex & Samfund.

Læs mere om Køn, krop og sekusalitet på Brandbjerg Højskole her: https://brandbjerg.dk/hoejskoleophold/fag/a-fag/koen-krop-og-seksualitet
Vis kort
Gustaf Ljunggren & Emil de Waal
24 Apr Jazz

Gustaf Ljunggren & Emil de Waal

Onsdag den 24. april 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Engelsholm Højskole, Engelsholmvej 6, Nørup, Bredsten
De har spillet sammen i 25 år med alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra nummer et hits fra Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina..

Sammen har de blandt andre spillet med Kim Larsen, Nik & Jay, Povl Dissing, Sanne Salomonsen, Steffen Brandt, Band of Horses, Tim Christensen, Søs Fenger, Lis Sørensen, Lars H.U.G., Rugsted & Kreutzfeldt, Allan Olsen, Thomas Dybdahl, Søren Sko, Rasmus Lyberth, Trine Dyrholm, Finn Ziegler, Ryan Adams, Keld og Hilda, Wayne Horvitz, Rytteriet, Søren Huss, Rasmus Walter, Pernille Rosendahl, Selvsving.....

Duoen udgav deres tredie album i juli 2023 og har altid haft integritet og nysgerrighed som en altafgørende faktor. De har indspillet et stemningsfuldt album med ny musik på akustiske, elektriske og elektroniske instrumenter, som allerede har både rørt, rystet, swinget og rocket publikum. Alt er indspillet og mixet i New York af Andy Green (Velvet Underground og John Cale).

Emil de Waal udtaler:
"Første gang jeg spillede med Gustaf i 1998, kom han med guitar, keyboards, lapsteel og trompet. Ret blæret, tænkte jeg. Hvad jeg ikke vidste var, at han startede ud på violin som barn og iøvrigt lige var startet på Rytmekons i København på saxofofon.... Gustaf er en fuldstændig overdrevet vild musiker! Han kan tage ethvert instrumentt frem og på ingen tid finde ind til kernen af, hvordan man spiller på det... Måske lige med undtagelse af trommer, hvilket er mit held ;-)"

Gustaf Ljunggren udtaler:
"Da jeg begyndte at spille sammen med Emil (første gang i Lille Vega, januar 1998), blev jeg hurtigt afhængig af hans selskab, både på og ved siden af scenen. Det har haft en enorm betydning for mig, at Emil dengang præsenterede mig for alle han kendte og at han anbefalede mig til højre og venstre, så jeg kom ud i nogle meget udfordrende og udviklende opgaver rundt omkring i det danske musikmiljø. Emil og jeg er meget ens og meget forskellige på samme tid; som musikere og mennesker er vi med til at komplettere hinanden. Vi sætter begge pris på enestående øjeblikke, store og små ting vi kan komme til at huske i lang tid. Og vi er langt fra færdige med alt det vi skal sammen!"

Gustaf Ljunggren - guitarer, lapsteel, keys etc.
Emil de Waal - trommer
Vis kort
Anders Agger Indefra - Foredrag på Vrå Højskole UDSOLGT
24 Apr Foredrag

Anders Agger Indefra - Foredrag på Vrå Højskole UDSOLGT

Onsdag den 24. april 2024, kl. 19:00.
Pris: Entré: 295 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vrå Højskole, Højskolevej 1, Vrå
Kom tættere på den prisbelønnede tv-journalist fra DR, Anders Agger, i et skarpt og åbenhjertigt medie-foredrag på Vrå Højskole. UDSOLGT..

Kom tættere på den prisbelønnede tv-journalist fra DR, Anders Agger, i et skarpt og åbenhjertigt medie-foredrag.

Anders Agger har med årene markeret sig stærkt på både på DR1 og DR2, når han i sine dokumentarprogrammer udfordrer og udforsker den måde vi lever med hinanden på.

Han har lavet længerevarende programmer om både døden, Heavy Agger, Herlufsholm Kostskole og Kongehuset.

Og i de senere år har særligt serien INDEFRA trukket stor opmærksomhed, når Anders Agger har fået adgang til endnu et særligt miljø: Fra kontroversielle dyreforsøg til sårbare patienter på den psykiatriske afdeling.

I foredraget vil han - på sin underspillede facon - vise tilhørerne ind i kulissen af de mange overvejelser og hensyn, der er, når man eksponerer mennesker i bedste sendetid. Og der vil være både stærke og underholdende klip undervejs i Anders Aggers optræden.

Anders Agger har modtaget en stribe priser:

Som tilrettelægger, som vært - og senest Modersmålprisen i 2021
Vis kort
Johannes Larsen
24 Apr Rock/Pop

Johannes Larsen

Onsdag den 24. april 2024, kl. 19:30.
Pris: Fri entré
Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, Roskilde
Koncert med den konservatoriestuderende elektroniske musiker Johannes Larsen, der er tidl. elev på Roskilde Festival Højskole (RoFH). Kom med til en særlig aften, som står i musikken og højskolens tegn..
Vis kort
Koncert med Danny Wickmann i Koncertsalen Højskolen Marielyst
25 Apr Andet/Ukendt

Koncert med Danny Wickmann i Koncertsalen Højskolen Marielyst

Torsdag den 25. april 2024, 19:30 - 20:30.
Pris: Entré: DK50 - DK75
Hjemmeside: Se hjemmeside
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Kom med til en helt særlig one man optræden, når Danny Wickmann spiller contemporary blues..

Danny Wickmann går ikke på kompromis når det gælder groovy blues med atmosfæriske elementer af funk. Besætningen er enkel, betagende og charmerende. En mundharmonika, saxofon, human beatbox og en loopstation, er alt det kræver for at krydre stemningen med dansevenlige blå toner. Oplev multitalentet Wickmann, når han for alvor folder sig ud og gør det, han gør allerbedst!

Om Danny Wickmann
Danny Wickmann har gennem mange år spillet på mange af de danske bluesscener rundt i landet. Han er kendt fra bands som Dirty Chin blues band, The Hoodoos, Rosewood blues og Øernes blues band, som optrådte til Seniorfestivalen i 2023. Han er også set sammen med Walther, Jakobsen og friværdien og et par gæstevisit i folk/rock bandet Sorte fugle.

Billetter
Billetter koster 75 kr. + gebyr. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 50 kr. + gebyr. Du kan købe max 2 billetter pr. medlemskab.
Er du medlem af Skolekredsen, indtast da dit medlemsnummer, FØR du vælger antal billetter - ellers fratrækkes rabatten ikke.

KØB BILLET
Vis kort
Gudstjeneste: Fællesgudstjenste på Askov Højskole
25 Apr Gudstjeneste

Gudstjeneste: Fællesgudstjenste på Askov Højskole

Torsdag den 25. april 2024, kl. 17.30-18.30.
Askov Højskole, Maltvej 1, Vejen
Vis kort
Klimahandledledag
25 Apr Workshop

Klimahandledledag

Torsdag den 25. april 2024, kl. 17:00.
Pris: Entré: 100 kr
Nordfyns Højskole, Fælledvej 11, Harritslev, Bogense
Nordfyns Højskole og FO Nordfyns holder Klimahandledag med støtte fra Kirkens Korshær i Bogense. Workshops, fællessang og fællesspisning..
Vis kort
ENDAGSFESTIVAL - En fejring af forskelligheder & fællesskaber igennem musikken
27 Apr Andet/Ukendt

ENDAGSFESTIVAL - En fejring af forskelligheder & fællesskaber igennem musikken

Lørdag den 27. april 2024, 15:30 - 22:00.
Pris: Entré: 180 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K
Oplev et mangfoldigt line-up af talentfulde kunstnere, til en fejring af forskelligheder og fællesskaber gennem musikken! Mød: Simona Abdallah, Bilal Irshed, Dicte, Trypical Cumbia, Sousou & Maher Cissoko og elever fra Johan Borups Højskole..

I disse tider, hvor verden kan virke mere opdelt end nogensinde, ønsker vi at søge sammen og finde samhørighed gennem musikken. Derfor inviterer Simona Abdallah i samarbejde med Johan Borups Højskole til en endagsfestival, hvor musikken forener på tværs af kulturer.

Simona har det sidste år været tilknyttet højskolen som 'folkeprofessor' hvor hun har afholdt workshops, talk og koncerter, festivalen er hendes afsluttende projekt i hendes folkeprofessorat.

Billetter: Entré: Billetter 180,- (inkl. gebyr) i forsalg via billetto.

Sousou & Maher Cissoko, en prisvindende duo fra Senegal og Sverige, der med storslået koraspil og sjælfuld sang i deres fusion af vestafrikanske toner med rytmer fra reggae, folk, soul og jazz skaber en stemning af varme og åbenhed, der giver en følelse af forbundethed.

Palæstinenske danske Simona Abdallah og Bilal Irshed indtager scenen med deres smukke fortolkninger af arabisk musik og rytmer. Med Bilals virtuose spil på Oud og Simonas stærke og sjælfulde Darbuka bliver publikum ført på en rejse gennem Mellemøstens kulturelle rigdom, lyde og historier.

Dicte Mød sanger, guitarist, komponist og kommunikatør Dicte, der formidler med humor, indlevelse og passion, så I som publikum bliver fyldt op med hjernevitaminer og sjælesundhed - Krydret med musik der går i hjertet og helt ind til benet - fra det funky rå, til det helt forfinede

Trypical Cumbia bringer energien fra Latinamerikas cumbia-genre til festivalen - med et internationalt ensemble af musikere skaber de en fest, når de fortolker Cumbia-genren og forbinder sig på tværs af sprog og nationaliteter.

I løbet af festivalen kan du også opleve elever fra Johan Borups Højskoles kunstneriske linjer.

Tidsplanen bliver offentliggjort snart.

Festivalen er non-profit. Alle er velkomne

Adgangsforhold og tilgængelighed

Salen i det smukke gamle palæ er desværre ikke tilpasset så kørestolsbrugere, barnevogne og gangbesværede kan komme rundt. Vores sal ligger i trappeniveau under gadeplan, og toiletter ligger på 1. sal.

Lørdag 27. april
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, 1220 Kbh. K.
Entré: Billetter 180,- (inkl. gebyr) i forsalg via billetto
Dørene åbner 15.30, programstart 16.20

*Vi tager forbehold for fejl og ændringer i programmet
Vis kort
Atletik for masters

Atletik for masters

Lørdag den 27. april 2024, kl. 09.30-11.
Pris: Fri entré Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Vejle Idrætsefterskole, Ørnebjergvej 28, Vejle
Masters atletik er alletiders for dig, som er til fysiske udfordringer, selvom du har rundet de 30 og måske er endnu ældre..

Der er fuldt øvelsesprogram med alle de øvelser, du sikkert kender, eksempelvis: Højde, længde, spyd, kuglestød, diskos, 100m, 800m, hækkeløb og maratonløb.

Der er holdkampe med fuldt øvelsesprogram, ligesom du kan komme med i både femkamp, syvkamp (for kvinder) samt tikamp (for mænd).

Der er mange atletikstævner hvert år, hvor vi frit kan deltage, når vi er medlem af Vejle IF som masters atlet.

Der er også mesterskaber, hvor du møder dine jævnaldrende i aldersgrupper med femårs intervaller.

Yngste aldersgruppe er 30 år, og der er ikke nogen aldersgruppe opefter, så du kan fint være med selvom du er fyldt 70 eller 80.

Masters atletik giver både mulighed for at komme i en alsidig god fysisk form, ligesom der er væsentlig værdier ved de fælles oplevelser ved atletik stævnerne og træningen.

TILMELD GRATIS PRØVETRÆNING

Arrangeret af Vejle Idrætsforening
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.