Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 36 events i Region Hovedstaden (incl. Bornholm) fra/efter 19. apr. 2024

Åbent Hus på Krogerup Højskole
4 Maj Andet

Åbent Hus på Krogerup Højskole

Lørdag den 4. maj 2024, 14:00 - 17:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk
Kom til rundvisning på Krogerup Højskole - for dig, der overvejer et langt ophold..

Overvejer du et forårs- eller efterårsophold på Krogerup, så kom til en af vores rundvisninger og bliv meget klogere på højskolelivet, fagene, de ansatte og stemningen. En rundvisning er en god og hyggelig måde at få afklaret, om Krogerup er noget for dig.

Nogle Åbent Hus-arrangementer afvikles fysisk på skolen, andre virtuelt via Zoom.
Denne rundvisning afvikles fysisk på skolen. Du vil møde både lærere og elever, som kan fortælle om, hvordan livet på Krogerup folder sig ud. I vil være en gruppe, der bliver vist rundt sammen - alt sammen tilsat kaffe, te og kage i rigelige mængder. Du er velkommen til at tage venner, familie eller din kæreste med.

Vores Åbent Hus-arrangementer er gratis at deltage i, men tilmelding er nødvendig. Du tilmelder dig via dette link: https://krogerup.dk/lange-ophold/bestil-en-rundvisning/
Vis kort
International People's Festival - mød verden
4 Maj Andet

International People's Festival - mød verden

Lørdag den 4. maj 2024, kl. 11:00.
Pris: Fri entré
International Peoples College - Den Internationale Højskole, Montebello Allé 1, Helsingør
Kom og mød verden. Debatter, fællessang, koncerter, foredrag, workshops, World Street Marked. Clement Kjærsgaard, Uffe Elbæk, Anders Ladekarl. Koncert med Azulejos og fællessang med Søren Launbjerg. Det er gratis at deltage - alle er velkomne!.
Vis kort
Det Globale Syd, en ny Verdensorden og os Europæere
7 Maj Foredrag

Det Globale Syd, en ny Verdensorden og os Europæere

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 17-19.
Arrangør: Nyt Europa
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K
Vi oplever et selvbevidst Syd, der mere og mere efterlader Europa alene hjemme i verden. Ofte ser Syd mere mod Kina og kræver i stigende grad en ligelig plads i verdenssamfundet..

Lars Engberg-Pedersen vil gennemgå en række af årsagerne, analysere situationen og give sine bud på, hvad vi i EU og i Danmark skal gøre. Både økonomisk og politisk. Måske skal der ligefrem en helt ny verdensorden til?Dermed kommer han også ind på regeringens forslag til en ny Afrika-strategi og EU's aktuelle indsatser. Forstår vi egentlig, hvor stor en udfordring, der er tale om?

Tirsdag d. 7. maj 2024 vil Lars Engberg-Pedersen, seniorforsker i Dansk Institut for Internationale Studier, give os et indblik i dette emne. Tim Whyte, generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, vil moderere samtalen

Arrangementet er en del af en længere samtalerække, hvor professor Ole Wæver har lavet oplæg om fredsslutning i krigen i Ukraine; tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen og professor Marlene Wind om en ny europapolitisk aftale; politiker Christian Friis Bach om EU og det globale syd; Friis Arne Petersen om Europa og Kina; forhenværende EU-kommissær og minister Connie Hedegaard om krig og klima samt professor Sune Haugbølle om Israel/Palæstina-konflikten.

Det praktiske
Tid: Tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 17.00-19.00

Sted: Johan Borups Højskole

Tilmelding senest tirsdag d. 7. maj 2024 kl. 15.00

Det er gratis at tilmelde sig arrangementet. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Samtalen er en del af en længere samtalerække med udgangspunkt i Ruslands krig mod Ukraine. Formålet er at lede efter veje til en fred, der er til at leve med, nu også omkring Israel og Palæstina. Samtalerne har ført til en erkendelse af, at krigene er tæt forbundet til talrige globale temaer og institutioner. Det er blevet tydeligt, at stabile svar kræver, at EU tager et grundlæggende globalt ansvar. Det drejer sig både om overførsler af ressourcer, men også om at forsvare og udvikle det globale samarbejde og dets institutioner

Samtalen foregår under Chatham House-regler. Det gør den, da det komplekse, politisk følsomme og nye kræver, at vi undersøger og taler sammen - frem for at råbe og tale konflikter op. Vi lægger vægt på samtaleformen og en åben, undersøgende diskussion. Her får man viden, refleksion, undersøgelse og usikkerhed - og man må derfor ikke citere fra samtalen

Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers
Vis kort
Krogerup Café: Herlige Svend & Anders Haahr
7 Maj Foredrag

Krogerup Café: Herlige Svend & Anders Haahr

Tirsdag den 7. maj 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 75 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk
Denne aften i maj gæster Sebastian og Anders sammen Krogerup til et fællesforedrag om den moderne mand..

Sebastian Lynggaard opererer til daglig under Instagram-aliasset "Herlige Svend", hvor han siden 2019 har postet memes med glimmer, pastelfarver og nuttede dyreunger. Lige indtil han en dag lavede et post om #metoo, og indbakken blev fyldt med vrede beskeder fra følgere, der gik ud fra, at han var kvinde. Da han stod frem som mand, fik han at vide, at han skulle skamme sig, for han var i gang med at forråde sit eget køn.

Anders Haahr er journalist, tenniskommentator og debattør og skriver for bl.a. Zetland og Information, hvor han diskuterer samfundstendenser og kønsroller. Det har bl.a. også ført til flere bogudgivelser som "Mandens byrde" og "En fandens mand", og også i foredrag zoomer Anders ind på "den moderne mand", og hvilke begrænsninger og muligheder han har.

Denne aften i maj gæster Sebastian og Anders sammen Krogerup til et fællesforedrag om den moderne mand, om sure beskeder i indbakken, der kun er toppen af et isbjerg af problemer, om at være en hvid og heteroseksuel mand i en feministisk tidsalder - og om at føle sig truet af #metoo, men på samme tid se kampagnen som en gevinst.

Krogerup Café er vores bud på snakke, foredrag og debatter om nogle af tidens vigtigste emner med nogle af tidens vigtigste stemmer. Vores caféaftener er åbne for alle, men du skal tilmelde dig de enkelte arrangementer på vores hjemmeside. Klik på det enkelte arrangement i vores kalender og find link til tilmeldingssiden. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år. Der betales via MobilePay i døren. Kaffe/te og kage er inkluderet
Vis kort
Rundvisning på Grundtvigs Højskole
12 Maj Andet

Rundvisning på Grundtvigs Højskole

Søndag den 12. maj 2024, kl. 12:00.
Pris: Fri entré
Grundtvigs Højskole Frederiksborg, Frederiksværksgade 147, Hillerød
Kom på besøg, se højskolen og mærk stemningen. Tilmeld dig rundvisning på vores hjemmeside. Du er velkommen til at medbringe ledsagere. Du kan se alle rundvisningsdatoer på vores hjemmeside..
Vis kort
Krogerup Café:
14 Maj Foredrag

Krogerup Café: "AI's gennembrud" // Oskar Harmsen, McKinsey

Tirsdag den 14. maj 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 75 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk
Denne aften i maj gæster Oskar Harmsen, partner i McKinsey i afdelingen for kunstig intelligens, Krogerup Højskole for at fortælle om AI's gennembrud..

I 2022 lancerede producenten OpenAI værktøjet ChatGPT, og verden fik for alvor øjnene op for de muligheder, kunstig intelligens (AI) kan føre med sig. Siden da er udviklingen gået hurtigt.

Sidste år satte konsulentvirksomheden McKinsey sig for at lave en omfattende undersøgelse af brugen af AI og konsekvenserne for det danske arbejdsmarked. Undersøgelsen viste, at brugen af AI kan komme til at spare en femtedel af danskernes arbejde.

Denne aften i maj gæster Oskar Harmsen, partner i McKinsey i afdelingen for kunstig intelligens og medforfatter til undersøgelsen, Krogerup Højskole for at fortælle om AI's gennembrud - og han giver sit bud på, hvordan en fremtid med en stigende brug af kunstig intelligens kan komme til at se ud.

Krogerup Café er vores bud på snakke, foredrag og debatter om nogle af tidens vigtigste emner med nogle af tidens vigtigste stemmer. Vores caféaftener er åbne for alle, men du skal tilmelde dig de enkelte arrangementer på vores hjemmeside. Klik på det enkelte arrangement i vores kalender og find link til tilmeldingssiden. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år. Der betales via MobilePay i døren. Kaffe/te og kage er inkluderet
Vis kort
EU-debat - i samarb. med Nyt Europa
15 Maj Møder

EU-debat - i samarb. med Nyt Europa

Onsdag den 15. maj 2024, kl. 19.30.
Pris: Entré: Gratis billetter Køb/bestil billet
Grundtvigs Højskole Frederiksborg, Frederiksværksgade 147, Hillerød
Vis kort
Isbjerg forude
21 Maj Foredrag

Isbjerg forude

Tirsdag den 21. maj 2024, kl. 17-19.
Arrangør: Nyt Europa
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K
USA er træt af verden. Verden udenfor USA og Europa er trætte af Usa. Har det konsekvenser for EU's medlemslande?. Forfatteren til den aktuelle bog "The Global Crisis. The American System is Collapsin..

What Comes Next?" analyserer de kolossale, globale forandringer vi er vidne til - og aktører i. Hvad betyder det for os i Europa, har vi gode svar og strategier - og ser vi en ny orden eller rent anarki? Hvad kan - og hvad skal - EU gøre?

Tirsdag d. 21. maj 2024 vil Jørgen Ørstrøm Møller, tidl. departementchef i Udenrigsministeriet give os et indblik i dette emne. Steen Gade vil moderere samtalen

Arrangementet er en del af en længere samtalerække, hvor professor Ole Wæver har lavet oplæg om fredsslutning i krigen i Ukraine; tidligere topdiplomat Friis Arne Petersen og professor Marlene Wind om en ny europapolitisk aftale; politiker Christian Friis Bach om EU og det globale syd; Friis Arne Petersen om Europa og Kina; forhenværende EU-kommissær og minister Connie Hedegaard om krig og klima samt professor Sune Haugbølle om Israel/Palæstina-konflikten.

Det praktiske
Tid: Tirsdag d. 21. maj 2024 kl. 17.00-19.00

Sted: Johan Borups Højskole

Tilmelding senest tirsdag d. 21. maj 2024 kl. 15.00

Det er gratis at tilmelde sig arrangementet. Der er et begrænset antal pladser, som fordeles efter først-til-mølle-princippet.

Samtalen er en del af en længere samtalerække med udgangspunkt i Ruslands krig mod Ukraine. Formålet er at lede efter veje til en fred, der er til at leve med, nu også omkring Israel og Palæstina. Samtalerne har ført til en erkendelse af, at krigene er tæt forbundet til talrige globale temaer og institutioner. Det er blevet tydeligt, at stabile svar kræver, at EU tager et grundlæggende globalt ansvar. Det drejer sig både om overførsler af ressourcer, men også om at forsvare og udvikle det globale samarbejde og dets institutioner

Samtalen foregår under Chatham House-regler. Det gør den, da det komplekse, politisk følsomme og nye kræver, at vi undersøger og taler sammen - frem for at råbe og tale konflikter op. Vi lægger vægt på samtaleformen og en åben, undersøgende diskussion. Her får man viden, refleksion, undersøgelse og usikkerhed - og man må derfor ikke citere fra samtalen

Arrangementet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers
Vis kort
Krogerup Café: EU-Parlamentsvalg 2024 // Paneldebat på Krogerup Højskole
21 Maj Foredrag

Krogerup Café: EU-Parlamentsvalg 2024 // Paneldebat på Krogerup Højskole

Tirsdag den 21. maj 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 75 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk
På denne aften i maj som optakt til EP-valget samler vi en række kandidater til Europa-Parlamentet for at diskutere nogle af de emner, der er vigtige for os danskere - og for det samlede EU..

Klimaforandringer. Forsvar og sikkerhed. Migration. Millioner af europæere vil mellem 6. og 9. juni 2024 gå til stemmeurnerne for hver især at bestemme Den Europæiske Unions fremtid. Emnerne er store og tunge, når vi her i landet afgiver vores stemmer d. 9. juni og dermed bestemmer, hvilke personer fra hvilke partier, der skal repræsentere Danmark de kommende fem år.

EU kan ofte virke som en fjern og diffus størrelse, men valget til Europa-Parlamentet er en mulighed for nationalt at tage del i fremtiden for EU's lovgivning, der omhandler alt fra miljø, socialpolitikker, forbrugerrettigheder, økonomi, retsstat og meget mere.

På denne aften i maj som optakt til EP-valget samler vi en række kandidater til Europa-Parlamentet for at diskutere nogle af de emner, der er vigtige for os danskere - og for det samlede EU.

Præcis hvilke emner, vi kommer til at diskutere, lægger vi os fast på, når vi kommer længere ind i foråret. Vi arbejder også fortsat på at lande det fulde line-up af paneldeltagere, men vi tør godt at garantere, at vi får stablet en spændende og vigtig debat på benene, som vi håber mange gæster har lyst til at komme og tage del i her på Krogerup.

Krogerup Café er vores bud på snakke, foredrag og debatter om nogle af tidens vigtigste emner med nogle af tidens vigtigste stemmer. Vores caféaftener er åbne for alle, men du skal tilmelde dig de enkelte arrangementer på vores hjemmeside. Klik på det enkelte arrangement i vores kalender og find link til tilmeldingssiden. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år. Der betales via MobilePay i døren. Kaffe/te og kage er inkluderet
Vis kort
Åbent Hus på Johan Borups Højskole
19 Apr Andet

Åbent Hus på Johan Borups Højskole

Fredag den 5. april til fredag den 24. maj 2024, kl. 17:00.
Pris: Fri entré
Johan Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K
Kom til Åbent Hus på Johan Borups Højskole - en nordisk kunstnerisk højskole i indre København..

Vi holder Åbent Hus to gange - fredag den 5. april og fredag den 24. maj kl. 17:00. Du får en rundvisning, høre mere om livet på skolen og får styr på de praktiske detaljer. Du er også meget velkommen til at blive og spise med bagefter. Vi giver mad og dækker dine transportudgifter (op til 500 kr. / bare husk din kvittering).

Du må også meget gerne tage en ven med under armen.

Tilmeld dig hurtigst muligt på borups@borups.dk. Skriv hvor mange I kommer og om I gerne vil spise med.

Hvis du ikke kan nogle af datoerne, kan du også altid booke en rundvisning på vores hjemmeside.

Vi glæder os til at møde dig/jer
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.