Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 44 events i Region Sjælland fra/efter 26. apr. 2024

Grundlovsmøde i højskolens park onsdag den 5. juni kl. 14:00 - 16:30 - GRATIS ADGANG
5 Jun Andet

Grundlovsmøde i højskolens park onsdag den 5. juni kl. 14:00 - 16:30 - GRATIS ADGANG

Onsdag den 5. juni 2024, 14:00-15:00.
Pris: Fri entré
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Magnus Heunicke og Merete Pryds Helle er årets talere til højskolens grundlovsmøde..

Igen i år er Højskolen Marielyst klar med Falsters største og hyggeligste grundlovsmøde i de skønneste omgivelser i skolens park. Traditionen tro byder vi på grundlovstaler, som i år leveres af miljøminister Magnus Heunicke (S) og forfatter Merete Pryds Helle.

Merete Pryds Helle lægger ud
Forfatter Merete Pryds Helle fik sit gennembrud i 2000 med romanen Fiske i livets flod. I 2017 modtog hun litteraturprisen De Gyldne Laurbær for sin slægtskrønike Folkets Skønhed. Hun har desuden været nomineret til prestigefyldte priser som Weekendavisens Litteraturpris, DR Romanprisen og Politikens Litteraturpris. Merete Pryds Helle holder sin tale kl. 15.00.

Magnus Heunicke runder dagen af
Politiker Magnus Heunicke (S) har været medlem af Folketinget siden 2005. Han er uddannet journalist og har tidligere været transportminister og sundheds- og ældreminister. De fleste husker hans fremtrædende rolle under coronaepidemien.I december 2022 blev han udnævnt til miljøminister. Magnus Heunicke er dagens sidste taler og går på kl. 15.45.

Program for dagen
Kl. 14.00: Parken åbner til musikalsk opvarmning med Maries Mænd
Kl. 14.30: Velkomst ved højskolens forstandere, Malene Bjerre og Jesper Bertelsen
Kl. 15.00: Grundlovstale af forfatter Merete Pryds Helle
Kl. 15.45: Grundlovstale af miljøminister Magnus Heunicke (S)
Kl. 16.30: Tak for i dag

Mellem programpunkterne er der fællessang med Maries Mænd, og i løbet af dagen kan du købe kaffe, te, kage og andre forfriskninger.

Husk noget at sidde på
Pak tæppe eller festivalstole, og få en skøn eftermiddag i højskolens park. Det er gratis at deltage og alle er velkommen. Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikke
Vis kort
Folkemødet i Odsherred

Folkemødet i Odsherred

Lørdag den 8. juni 2024, 09:00-17:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, Vig
Kom og oplev et spændende folkemøde i Odsherred! Det foregår lørdag den 8. juni kl. 9-17 på Den Rytmiske Højskole. Temaet er 'Verden i Odsherred - Odsherred i verden", hvor du kan opleve en folkemødeplads med debatter, aktiviteter og over 40 boder..
Vis kort
Salsa og Bachata på højskole

Salsa og Bachata på højskole

Onsdag den 5. til søndag den 9. juni 2024, kl. 16:00.
Pris: Entré: Se kursusside
Hjemmeside: Se hjemmeside
Idrætshøjskolen Bosei, Evensølundvej 5, Præstø
Højskolekurset i uge 23 sætter fokus dans og bevægelse via salsa og bachata. Prøv dans og mærk glæden fra første trin. Det hele er rammet ind i træning, morgensang, natur, god mad, samvær med andre ligesindende & højskolehygge..

Glæd dig til at:
  • Lære at danse fra bunden
  • Opleve glæden ved dans og musik i et fællesskab
  • Møde nye mennesker og knytte varige venskaber
  • Nyde en unik blanding af danse og traditionelle højskoleaktiviteter
  • Udforske dit kreative og fysiske potentiale i inspirerende omgivelser


I samme uge afholdes flere kurser; men med et andet fokus så fx ægteparret med forskellige interesser kan deltage. Kommer du alene, møder du blot flere, at dele ugen med
Vis kort
Pia Lauritzen: Hvordan blev vi spørgende dyr
12 Jun Foredrag

Pia Lauritzen: Hvordan blev vi spørgende dyr

Onsdag den 12. juni 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, Roskilde
Hvem stillede verdens første spørgsmål? Og hvad betyder det for os i dag? I dette foredrag undersøger vi menneskets spørgende væsen sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr..

I dette foredrag undersøger vi menneskets spørgende væsen sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr, guder og maskiner. Grundlæggende menneskelige fænomener som overraskelse og tvivl, uvidenhed og nysgerrighed-som alle er udtryk for en spørgende indstilling til verden-kan meget vel være grunden til at mennesket udviklede sprog. Men de forskellige måder, hvorpå mennesker, der lever i forskellige sprogkulturer forstår og bruger spørgsmål, afspejler og forstærker afgørende kulturelle forskelle. Lær, hvordan spørgsmål former vores tankegang og adfærd - fra Adam og Eva til i dag
Vis kort
Gertrude stein inherits the tango / Theatre of Voices Festival 2024
15 Jun Klassisk

Gertrude stein inherits the tango / Theatre of Voices Festival 2024

Lørdag den 15. juni 2024, kl. 16:00.
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kunsthøjskolen i Holbæk, Ladegårdsalleen 5, Holbæk
Denne koncert er fyldt med nye oplevelser; stemmer, guitarkvartet og visuals. Hør et helt nyt dansk værk, bestilt af Theatre of Voices, og danske førsteopførelser af nye værker fra Storbritannien og Argentina..

GERTRUDE STEIN INHERITS THE TANGO

Denne koncert er fyldt med nye oplevelser; stemmer, guitarkvartet og visuals. Hør et helt nyt dansk værk, bestilt af Theatre of Voices, og danske førsteopførelser af nye værker fra Storbritannien og Argentina.

Programmet indledes med et nyt værk af den britiske komponist Gabriel Jackson. Hans værk bruger et digt af den skotske digter Ian Hamilton Finlay, der med sin store passion for arkitektur, landskab og poesi, skabte en park i Skotland med sten, som han fik indgraveret sine digte på. I dette værk sætter Jackson 1960'ernes konkrete poesi i lyd med inspiration fra det 15. århundredes musiktradition og med tråde til nutidens musik.

Den danske komponist Signe Lykke har sammensat tekster af den amerikanskfødte forfatter Gertrude Stein. Som central figur i Paris fik Stein stor betydning for udviklingen af moderne kunst og litteratur - og blev senere hen ligefrem kaldt den amerikanske modernismes moder. Hendes tekster er på finurlig og abstrakt vis helt sine egne, ligesom Signe Lykkes utraditionelle vej ind i kompositionsmusikken bringer nye klange med sig.

Med referencer til både argentinsk tango og spaghettiwesterns, bruger komponisten Pablo Ortiz en tekst af Sergio Chejfecs om den Argentinske nationale litteraturs episke helt, gauchoen Martin Fierro. Værket er komponeret for fire guitarer og tre kvindestemmer, og derfor ledsages Theatre of Voices af både Scandinavian Guitar Duo og Copenhagen Guitar Duo.

Program

Signe Lykke - The writings of Gertrude Stein (working title) (uropførelse)

Gabriel Jackson - The dancers inherit the party (dansk førsteopførelse)
John Cage - ear for EAR
Pablo Ortiz - Teatro Martin Fierro (dansk førsteopførelse)

15.06.2024
Kl. 16.00
Kunsthøjskolen i Holbæk
Billetter: https://billetto.dk/e/theatre-of-voices-festival-gertrude-stein-inherits-the-tango-billetter-971922?utm_source=organiser&utm_medium=share&utm_campaign=copy_link&utm_content=1

THEATRE OF VOICES FESTIVAL

Oplev vokalmusikkens verden på Theatre of Voices Festival 2024. Fra 13.-16. juni kan man lytte sig igennem næsten 1000 års musikhistorie, fra middelalderens Perotin over renæssancen Byrd og Dowland, til nutidens Arvo Pärt, uropførelse af nyt værk af Signe Lykke og første danske opførelse af Gabriel Jackson og Pablo Ortiz. Gør dig klar til at dykke ned i en verden af stemmer, toner og musikalsk opdagelse på Theatre of Voices Festival 2024, og kom med, når festivalen bevæger sig gennem København, Roskilde, Holbæk og Hørby og byder på koncerter, åbne prøver og talks med internationale komponister.

Festivalen er arrangeret af det internationalt anerkendte vokalensemble Theatre of Voices. Vores vision er at skabe en festival, hvor man kan gå på opdagelse i musikkens rige verden og høre det, man ikke kendte i forvejen eller høre det velkendte på nye måder. Ensemblets kunstneriske leder, Paul Hillier, har gennem hele sin karriere arbejdet på at nedbryde grænser mellem genrer, og det viser sig også i årets festivalprogram, der musikalsk spænder over årene 1200-2024.

Theatre of Voices Festival 2024 byder på fem koncerter, filmvisning, lytteklubber og talks, hvor du kan møde nogle af de mest betydningsfulde kunstnere og komponister fra den internationale musikscene. I 2024 har vi inviteret Signe Lykke, Pablo Ortiz og Gabriel Jackson med til et helt særligt møde med publikum.

Find hele festivalprogrammet her: www.theatreofvoices.com
Vis kort
Virtuel rundvisning på Gerlev Idrætshøjskole
30 Apr Online event

Virtuel rundvisning på Gerlev Idrætshøjskole

Tirsdag den 30. april til tirsdag den 25. juni 2024, 16.00 - 17.00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Online event,
, Slagelse
Kom på virtuel rundvisning på Gerlev Idrætshøjskole. Vælg mellem datoerne tirsdag d. 30. april, tirsdag d. 28. maj og tirsdag d. 25. juni. Alle dage kl. 16.00-17.00..

Mød en tidligere elev, der nu er ansat som Crew på Gerlev. Hun kan både fortælle om, hvordan det er et være elev, hvordan du kan sammensætte dit ophold, hvad du kan få ud af et højskoleophold og meget mere. Derudover vil hun give en rundvisning i Gerlevs mange forskellige faciliteter, og der vil være mulighed for at stille alle de spørgsmål, du skulle have på hjerte.

Så hvis du gerne vil vide mere om Gerlev, overvejer et ophold, eller allerede har tilmeldt dig, er du meget velkommen til at deltage i en af vores virtuelle rundvisninger.

PROGRAM:
16.00-16.10: Velkomst
16.10-16.40: Rundvisning på Gerlev
16.40-17.00: Oplæg om livet på Gerlev og spørgsmål

DET KAN DU BLIVE KLOGERE PÅ:
Hvordan det er at være elev på Gerlev
Hvordan et ophold er sammensat ift. skema, fag etc.
Praktiske forhold som værelser, tøjvask, roomies etc.
Gerlevs historie og værdier

OBS. Deltagelse kræver tilmelding. Du vil modtage et link til Zoom på mail senest en time inden arrangementet. Tilmeld dig på www.gerlev.dk/rundvisning.

Hvis du har praktiske spørgsmål eller spørgsmål, der er mere personlige, er du også meget velkommen til at kontakte Gerlevs kontor på gerlev@gerlev.dk eller 58 58 40 65.

Hvis du gerne vil på en fysisk rundvisning på Gerlev med en af vores tidligere elever, er det også muligt. Kontakt kontoret og aftal nærmere
Vis kort
Aktivt seniorliv - Træning og nysgerrighed

Aktivt seniorliv - Træning og nysgerrighed

Søndag den 23. til lørdag den 29. juni 2024, 13:30-10:00.
Pris: Entré: Fra 3.500 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gerlev Idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, Slagelse
Få fire dage fyldt med bevægelse, træning og livsglæde på Gerlev Idrætshøjskole. Der er lagt op til en livsbekræftende og eftertænksom oplevelse. Som medlem af Ældre Sagen får du 20% rabat på højskoleopholdet..

OPHOLDET INKLUDERER
  • Fire dages ophold på Danmarks ældste idrætshøjskole, placeret i naturskønne omgivelser
  • Bevægelse, træning, livsglæde, socialt samvær samt foredrag om kunsten af leve et aktivt seniorliv
  • Enkelt- eller dobbeltværelser placeret i stueplan
  • Seks måltider om dagen bestående af grøn og varieret kost med mulighed for vegetarisk eller vegansk menu


TRÆNING OG NYSGERRIGHED
Vi begynder dagen med en morgensamling, hvor vi synger en sang fra højskolesangbogen, efterfulgt af et spændende oplæg.

Formiddagens faste program er med Finn Bygballe - en af Danmarks mest anerkendte gymnastikpædagoger gennem de seneste 40 år, som sætter gang i både krop og tanker.

Køkkenet anretter en sund og velsmagende mad, inden eftermiddagens program fortsætter med eksempelvis besøg i Gerlev Legepark, træning i varmtvandsbassin, kor og sang, kunstnerbesøg eller en tur til en af Vestsjællands seværdigheder.

Efter aftensmaden sætter vi gang i tanker om krop og kultur - og ikke mindst kunsten at leve et aktivt seniorliv.

EKSEMPLER PÅ AKTIVITETER
Morgensamling, kor, yoga, Alexanderteknik, senior-CrossFit, besøg i Gerlev Legepark, træning i varmtvandsbassin, faldforebyggelses- og balancetræning, kunstnerbesøg og ture til lokale seværdigheder.

SPECIALTRÆNING
Der er hver dag et modul med specialtræning for seniorer, hvor der arbejdes med: balancetræning, faldforebyggelse, Alexanderteknik og senior-crossfit. Der er også mulighed for at prøve en række "klassiske" gerlev discipliner f.eks. Boldspil, yoga, Gerlev-Cricket, Gamle lege - og meget andet.

ANDRE DATOER
Se hele udvalget af korte kurser for seniorer på Gerlev Idrætshøjskole på www.gerlev.dk
Vis kort
SommerGospel 1

SommerGospel 1

Søndag den 30. juni til lørdag den 6. juli 2024, 13.30 - 10.00.
Pris: Entré: Fra 3.725 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gerlev Idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, Slagelse
SommerGospel på Gerlev er et højskolekursus med sang for alle, som har lyst til at prøve kræfter med den livsbekræftende gospelmusik..

Der er gospel til alle - lige fra nybegyndere til erfarne korsangere, gospeldirigenter, solister, musikere og nodeanalfabeter. Eneste forudsætning for deltagelse er lysten til at være med.

VÆLG EN WORKSHOP
På SommerGospel kan du vælge mellem 15 forskellige workshops. Har du lyst til at synge i gospelkor, synge solo - eller prøve kræfter med sangteknik? Du kan også fordybe dig i din stemmes kraft i "Kraftværk" og afslutte hver eftermiddag med "Gospelkor A capella". Mulighederne er mange. Det kan faktisk være svært at vælge.

SÅDAN GÅR DAGEN
Hver morgen begynder med fælles morgensamling, hvor vi synger en sang fra Højskolesangbogen eller en gospelsang. Senere på formiddagen samles vi igen allesammen i det store fælleskor. I løbet a dagen har du tre valgfrie workshops - en om formiddagen og to om eftermiddagen. Aftenerne byder på lærerkoncert, GospelGudstjeneste, open mic, højskoleaften og festaften.

LÆS MERE
www.gerlev.dk/kortkursus/sommergospel-1

Vi håber at se dig!
Vis kort
Klaverkoncert med Robin Colvill i koncertsalen på Højskolen Marielyst
13 Jul Andet/Ukendt

Klaverkoncert med Robin Colvill i koncertsalen på Højskolen Marielyst

Lørdag den 13. juli 2024, 19:30-20:30.
Pris: Entré: DK75 - DK125
Hjemmeside: Se hjemmeside
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Oplev den internationale koncertpianist Robin Colvill, når han leverer en tryllebindende klaverkoncert i Koncerthuset..

Robin Colvill er en meget erfaren og succesfuld international pianist. Han har spillet utallige koncerter i hele Storbritannien og i udlandet. I de sidste par år har vi nydt Robins koncerter her i Marielyst.

Fascinerende introduktioner
Robin har en evne til at bringe musikken til live med fascinerende introduktioner med informationer og anekdoter om komponisterne og musikken på engelsk; alt sammen leveret i Robins sædvanlige følsomme og blidt humoristiske stil. Alt i alt en klaverkoncert, du ikke må gå glip af!

Robin siger: "Denne koncertsal er en af Danmarks bedst bevarede hemmeligheder, med super akustik og et virkelig fremragende Steinway flygel - og for publikum en smuk udsigt til landskabet udenfor".

Billetter
Billetter koster 125 kr. + gebyr. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til blot 75 kr. + gebyr. Du kan købe max 2 billetter pr. medlemskab.Husk at indtaste dit medlemsnummer, FØR du vælger antal billetter - ellers fratrækkes rabatten ikke.

KØB BILLET
Vis kort
SommerGospel 2

SommerGospel 2

Søndag den 7. til lørdag den 13. juli 2024, 13.30 - 10.00.
Pris: Entré: Fra 3.725 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Gerlev Idrætshøjskole, Skælskør Landevej 28, Slagelse
SommerGospel på Gerlev er et højskolekursus med sang for alle, som har lyst til at prøve kræfter med den livsbekræftende gospelmusik..

Der er gospel til alle - lige fra nybegyndere til erfarne korsangere, gospeldirigenter, solister, musikere og nodeanalfabeter. Eneste forudsætning for deltagelse er lysten til at være med.

VÆLG EN WORKSHOP
På SommerGospel kan du vælge mellem 15 forskellige workshops. Har du lyst til at synge i gospelkor, synge solo - eller prøve kræfter med sangteknik? Du kan også fordybe dig i din stemmes kraft i "Kraftværk" og afslutte hver eftermiddag med "Gospelkor A capella". Mulighederne er mange. Det kan faktisk være svært at vælge.

SÅDAN GÅR DAGEN
Hver morgen begynder med fælles morgensamling, hvor vi synger en sang fra Højskolesangbogen eller en gospelsang. Senere på formiddagen samles vi igen allesammen i det store fælleskor. I løbet a dagen har du tre valgfrie workshops - en om formiddagen og to om eftermiddagen. Aftenerne byder på lærerkoncert, GospelGudstjeneste, open mic, højskoleaften og festaften.

LÆS MERE
www.gerlev.dk/kortkursus/sommergospel-2/

Vi håber at se dig!
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.