Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.

Dato

Genre

Regioner


Søg i udvalgte genre
Søg i udvalgte regioner
  • Vælg alt Nulstil

Viser 173 events fra/efter 28. mar. 2024

Søndagssalon med forfatter Erling Jepsen på Højskolen Marielyst
2 Jun Andet

Søndagssalon med forfatter Erling Jepsen på Højskolen Marielyst

Søndag den 2. juni 2024, 14:00 - 16:00.
Pris: Entré: DK75 - DK125
Hjemmeside: Se hjemmeside
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Mød forfatter Erling Jepsen, når han i forbindelse med sit refugiumophold på højskolen fortæller om sin passion..

Erling Jepsen er bedst kendt for sit forfatterskab, som bl.a. tæller romanerne Kunsten at græde i kor og Erna i krig, som begge er filmatiserede. Han debuterede i 1977 som dramatiker, og som autodidakt forfatter i 1999 med romanen Ingen grund til overdramatisering. Han slog for alvor igennem som forfatter med Kunsten at græde i kor som udkom i 2002.

Erling er i disse dage på et to ugers refugieophold på højskolen. Du kan møde ham i søndagssalonen på højskolens lille scene i spisestuen. Her deltager han i en samtale med en af forstanderne, hvor han fortæller om sit liv og tilværelsen som forfatter. Der bliver rig mulighed for dialog undervejs.

Kl. 14.00 serveres nybagte boller med pålæg, kaffe/te samt højskolens lækre hjemmelavede lagkage. Selve salonen starter kl. 14.30.

Billetter
Billetter koster 125 kr. + gebyr inklusive kaffe/te, boller og kage. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 75 kr. + gebyr. Du kan købe max 2 billetter pr. medlemskab. Husk at indtaste dit medlemsnummer, FØR du vælger antal billetter - ellers fratrækkes rabatten ikke. Der er et begrænset antal billetter til dette arrangement, da det foregår i intime omgivelser i spisestuen.

KØB BILLET
Vis kort
Åbent hus - Book en rundvisning på Suhrs Højskole midt i København
28 Mar Omvisning

Åbent hus - Book en rundvisning på Suhrs Højskole midt i København

Lørdag den 20. januar til søndag den 2. juni 2024, kl. 10:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Suhrs Højskole, Pustervig 8, København K
Vi har hver uge rundvisninger på Suhrs Højskole. Kom og mærk stemningen og se omgivelserne tirsdag kl. 10-11 eller onsdag kl. 16-17. Book en tid på hjemmesiden. Vi glæder os til at møde dig!.

Suhrs Højskole ligger midt i København og bygger videre på mere end 100 års erfaring fra vores tid som Suhrs Husholdningsskole.

Vi tilbyder følgende linjer:

Sommelier & Bryg
Gastro
Omstillingsagent

Derudover har vi en væld af valgfag såsom Keramik, Bag, Ost, Det Søde Køkken m.m.

Et højskoleophold på Suhrs handler selvfølgelig om meget mere end mad, fag og undervisning. Højskolelivet er i fokus, og det betyder et væld af oplevelser - blandt andet fredagsmiddage, teaterture, kulturaftener, fester, hygge og samvær.

Vi tager også på mange naturture til skov, strand og landbrug og besøger grønne iværksættere. Og så vil du komme med på en 10-dages kulinarisk rejse til Italien.

Vi har plads til ca. 50 elever, hvoraf lidt over halvdelen bor på højskolen Du kommer derfor til at opleve et meget tæt fællesskab.

Hjemmeside
Vis kort
Folkekøkken & Foredrag: Jørgen de Mylius
3 Jun Foredrag

Folkekøkken & Foredrag: Jørgen de Mylius

Mandag den 3. juni 2024, 18:00-21:30.
Pris: Entré: 150 / 300
Hjemmeside: Se hjemmeside
Højskolen Marielyst, Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse
Hør Jørgen de Mylius fortælle om sit imponerende virke igennem 60 år og om, hvordan musikken i den grad har har beriget hans liv..

Det er efterhånden over 60 år siden, at Jørgen de Mylius sparkede døren ind hos DR og fik popmusik ud i æteren. I foredraget "Tak for al musikken" kigger han tilbage på en lang karriere og viser billeder undervejs. Her er fortællinger om starten på DR med programmer som Efter skoletid og Top20, hvor popmusikken var så ildeset, at Jørgen de Mylius i en periode selv købte plader, som DR ikke ville have i deres arkiv, fordi de ikke mente det var noget for den danske befolkning.

Beretninger fra Melodi Grand Prix

Aftenen byder naturligvis også på beretninger fra tiden på TV, hvor Jørgen de Mylius har spillet en stor rolle både på skærmen og som tilrettelægger af utallige programmer. "Mylle" fortæller bl.a. anekdoter fra Melodi Grand Prix, hvor han i 1978 fik værtsdebut og efterfølgende medvirkede som vært og tilrettelægger af 11 danske Melodi Grand Prix'er (og 21 gange deltog som kommentator ved Eurovision). Der bliver også røverhistorier om programmer som Eldorado, Superchancen, Hit med sangen m.fl.

Fra Beatles til Schwarzenegger

Med et mangeårigt journalistisk virke med særlig fokus på populærmusikken, har Jørgen de Mylius mødt et væld af danske kunstnere og udenlandske superstjerner som Beatles, Rolling Stones, Julio Iglesias, Tom Jones og Cliff Richard samt en del af Hollywoods største stjerner som bl.a. Kevin Costner, Walther Matthau og Arnold Schwarzenegger. Måske falder der også en anekdote (eller fem) af fra nogle af disse møder.

Med Jørgen de Mylius imponerende virke igennem 60 år venter der publikum masser af spændende historier, hvor han fortæller om, hvordan musikken i den grad har har beriget hans liv, og hvilken betydning den har haft, og dermed gjort Mylius til den, han er. De over 60 professionelle år startede lige så forunderligt som forløbet har været. Inde i varmen det ene øjeblik, ude i kulden det næste. Men altid med en tro på, at der var nogen, der ville have udbytte af det, Jørgen de Mylius lavede.

Foredraget er arrangeret i samarbejde med LOF Lolland Falster.

Billetter

Spisningen til Folkekøkken & Foredrag foregår på Højskolen Marielyst kl. 18.00 og foredraget kl. 19.30. Deadline for billetkøb med spisning er kl. 12.00 på dagen. Vær opmærksom på, at spisningen foregår i bedste folkekøkkenstil, hvor man sidder til bords med andre
Vis kort
Grundlovsdag på Hadsten Højskole

Grundlovsdag på Hadsten Højskole

Onsdag den 5. juni 2024, kl. 14:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Hadsten Højskole, Østergade 49, Hadsten
Kom til Grundlovsmøde på Hadsten Højskole onsdag den 5. juni 2024 kl. 14.00 - 17.00..

Vi fejrer den traditionsrige dag her på højskolen og indbyder alle, der har lyst til at fejre dagen, sammen med os.

Vi får besøg af journalist Jakob Skaaning fra Zetland, der vil holde dette års grundlovstale. I løbet af eftermiddagen skal vi synge fra højskolesangbogen og høre skolens dygtige kor og bands optræde. Vi smider pølser på grillen, og der vil være mulighed for at købe øl og vand. Højskolen byder på kaffe eller te.

Vi håber på en god og festlig dag sammen med jer - vel mødt.

Der er fri entre
Vis kort
Åbent hus
7 Jun Andet

Åbent hus

Fredag den 7. juni 2024, kl. 16:00.
Pris: Fri entré
Aalborg Sportshøjskole, Annebergvej 55, Aalborg
Vi har en række åbent hus arrangementer hvert år, hvor du har mulighed for at møde vores lærere og elever samt at få et kig på højskolens faciliteter..
Vis kort
Folkemødet i Odsherred
8 Jun Andet

Folkemødet i Odsherred

Lørdag den 8. juni 2024, kl. 09-16.
Hjemmeside: Se hjemmeside
Den Rytmiske Højskole, Jyderupvej 18, Vig
8. juni 2024. Demokrati-festival fyldt med udviklende debat, sjove aktiviteter og nære samtaler. Folkemødet i Odsherred er for alle Odsherreds borgere og fritidsborgere - store som små..

Læs mere og hold øje med programmet på:
https://fmo.odsherred.dk
Vis kort
Åbent Hus
11 Jun Andet

Åbent Hus

Tirsdag den 11. juni 2024, 19:00 - 21:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Viborg Idrætshøjskole, Vinkelvej 32, Viborg
Kom og oplev højskolen, faciliteterne og fornem den gode højskoleånd. Du får mulighed for at møde andre unge, der også overvejer et højskoleophold, de nuværende elever, samt nogle af underviserne, som er klar til at svare på dine spørgsmål..
Vis kort
Krogerup Café:
11 Jun Foredrag

Krogerup Café: "Scenekunstens rolle" // Teaterchef Anna Malzer

Tirsdag den 11. juni 2024, kl. 19:30.
Pris: Entré: 75 kr
Hjemmeside: Se hjemmeside
Krogerup Højskole, Krogerupvej 13, Humlebæk
Denne aften på Krogerup tager vi en samtale med den 32-årige teaterdirektør om scenekunstens rolle, hendes egne kunstneriske visioner for teatret Mungo Park - og for scenekunst generelt, hvis den skal drage en ny generation..

I 2019 tiltrådte teaterinstruktør og dramatiker Anna Malzer i en alder af 27 år stillingen som teaterchef på Mungo Park og blev den hidtil yngste teaterdirektør i Danmark.

Hun gik ind til arbejdet med et løfte om, at hun kunne forny teateret og få flere unge teatergængere til deres forestillinger. Med det erklærede mål for øje skrev og instruerede Anna bl.a. forestillingen "Tatovering".

Denne aften på Krogerup tager vi en samtale med den nu 32-årige teaterdirektør om scenekunstens rolle i dag, hendes egne kunstneriske visioner for teatret i Allerød - og for scenekunst generelt, hvis den skal drage en ny generation og få flere unge i teatret.

Krogerup Café er vores bud på snakke, foredrag og debatter om nogle af tidens vigtigste emner med nogle af tidens vigtigste stemmer. Vores caféaftener er åbne for alle, men du skal tilmelde dig de enkelte arrangementer på vores hjemmeside. Klik på det enkelte arrangement i vores kalender og find link til tilmeldingssiden. Billetprisen er 25 kr. for personer under 30 år og 75 kr. for personer over 30 år. Der betales via MobilePay i døren. Kaffe/te og kage er inkluderet
Vis kort
Pia Lauritzen: Hvordan blev vi spørgende dyr
12 Jun Foredrag

Pia Lauritzen: Hvordan blev vi spørgende dyr

Onsdag den 12. juni 2024, kl. 19.30-21.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Hjemmeside: Se hjemmeside
Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, Roskilde
Hvem stillede verdens første spørgsmål? Og hvad betyder det for os i dag? I dette foredrag undersøger vi menneskets spørgende væsen sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr..

I dette foredrag undersøger vi menneskets spørgende væsen sammen med filosof, forfatter og entreprenør, Pia Lauritzen, som det essentielle karakteristika, der adskiller os fra dyr, guder og maskiner. Grundlæggende menneskelige fænomener som overraskelse og tvivl, uvidenhed og nysgerrighed-som alle er udtryk for en spørgende indstilling til verden-kan meget vel være grunden til at mennesket udviklede sprog. Men de forskellige måder, hvorpå mennesker, der lever i forskellige sprogkulturer forstår og bruger spørgsmål, afspejler og forstærker afgørende kulturelle forskelle. Lær, hvordan spørgsmål former vores tankegang og adfærd - fra Adam og Eva til i dag
Vis kort
Foredrag og fællesspisning i Klima-køkkenet: Du danske sommer, jeg elsker dig
18 Jun Foredrag

Foredrag og fællesspisning i Klima-køkkenet: Du danske sommer, jeg elsker dig

Tirsdag den 18. juni 2024, 18:00 - 21:00.
Pris: Entré: Fællesspisning 50 kr, foredrag er gratis
Hjemmeside: Se hjemmeside
Løgumkloster Højskole, Brorsonsvej 2, Løgumkloster
Aftenen består af en fællesspisning, med brug af sommerens råvarer, og derefter en rundvisning i højskolens have, her hører vi om hvilke råvarer, der er i sæson nu og hvordan det har formet den danske madkultur omkring sommertid v. Anika Karlsen Thor..

Velkommen til det tredje foredrag i Klima-køkken-regi, mens vi venter på Klima-køkkenets byggeri står færdigt efter sommer.

Vi starter aftenen med fællesspisning, hvor vi skal smage på sommerens råvarer fra Middelalderhaven.

Velkommen til det tredje foredrag i rækken i Klima-køkkenet.

Vi mødes efter aftensmad og får en rundvisning i højskolens have, her hører vi om hvilke råvarer, der er i sæson netop nu og hvordan det har formet den danske madkultur omkring sommertid v. Anika Karlsen Thor, Madudvikler i Klima-køkkenet

Klimakøkkenet er støttet af Norda-fonden, og foredragsrækken "Fællesspisninger i Klimakøkkenet" er støttet af Folkeoplysningspuljen.

Program
18:00-19:30 - Fællesspisning

19:30-21:00 - Rundvisning i haven

Pris: 50 kr. for fællesspisning - betales ved indgangen kontant eller via Mobilepay

Foredrag: Gratis

Tilmelding på hjemmesiden
Vis kort
Åbne arrangementer på højskoler - Højskolerne

Åbne arrangementer på højskoler

Foredrag, koncerter og events på højskolerne er ofte åbne for alle interesserede. Kom med til folkekøkken, fællessang, story slam eller jazzkoncert.